Kvinde, frygt blot krisen
Dato
16-02-2009

Forfatter(e)
Tænketanken

Kvinde, frygt blot krisen

Finanskrisen er ikke godt nyt for kvindelige ledere.

Ifølge en undersøgelse blandt 351 danske topledere på årets VL-Døgn (hvoraf 82 pct. var mænd) siger hele 94 pct., at fokus nu er bundlinien, mens 31 pct. vil ændre ledelsesstil - hvilket handler om mere kontrol, styring og andre klassiske maskuline ledelsestiltag, på bekostning af tillid, uddelegering og innovation.

Finanskrisen udløser et organisatorisk instinkt. Når der er virkelig fare på færde tager alfahannen over og samler de stærkeste i flokken. De, der er villige til at lægge flest kræfter i kampen - altså timer i døgnet, uanfægtet familie og andre forpligtelser. De, der kan bryste sig af flest sejre, fordi de ikke har taget time out til barsel og andet.

Med andre ord forstærker finanskrisen den mandsdominerede arbejdskultur, som er den største barriere for at kvinder kan nå til tops og berige lederskabet i Danmark.

Det er ærgerligt. Lad os lige hurtigt rekapitulere hvorfor.

·         Selv om 55 pct. af alle universitetskandidater i Europa er kvinder, så tæller bestyrelserne og direktionerne i de børsnoterede europæiske virksomheder kun 11 pct. kvinder. Det ser ikke bedre ud i Danmark. Mængder af talent går til spilde.

·         Hele 96 pct. af de kvindelige kandidater fra Frankrigs eliteuniversiteter mener, at børn er en klar karrierebarriere. En undersøgelse i Harvard Business Review bekræfter, at jo højere på karrierestigen kvinder er, jo færre børn har de. 49 pct. af de 41-55-årige højst betalte kvindelige ledere (løn over 800.000 kr. om året) er barnløse mod kun 19 pct. af mændene.

Prisen for at nå toppen er høj for kvinder. Intet under, at ligestillingen i direktionerne og bestyrelseslokalerne ifølge en rapport fra konsulenterne McKinsey & Co. har meget lange udsigter: "Medmindre vi gør noget ved problemets rod, vil kvindernes deltagelse i erhvervslivets lederskab forblive beskeden de næste 30 år." Og problemets rod er ifølge konsulenterne først og fremmest en arbejdskultur, der er gennemsyret af mændenes værdier, normer og succeskriterier.

Prisen for de manglende kvindelige ledere er ellers til at få øje på. McKinsey har sammenlignet 89 børsnoterede europæiske virksomheder, som har den højeste kønsdiversitet på ledende stillinger - alle med en omsætning på over 1 mia. kr. - med øvrige børsnoterede virksomheder. Perioden er 2005-2007. Resultatet viser, at virksomhederne med flest kvinder på ledende stillinger præsterede et afkast på 11,4 pct. mod 10,3 i snit, et driftsresultat (EBIT) på 11,1 pct. mod 5,8 pct. og en aktieværditilvækst på 64 pct. mod 47 pct.

Det er den slags tal, som har fået toneangivende institutionelle investorer som amerikanske Calpers og europæiske Amazone til at inddrage kønsdiversitet som investeringskriterie, mens finansielle ratingbureauer som Core Rating, Innovest og Vigeo er ved at udvikle målemetoder for organisatorisk diversitet. Ganske enkelt, fordi der er penge i kvinder.

Nok så interessant viser McKinsey, at der skal en kritisk masse af kvinder til i ledelsen for at gøre en positiv forskel. Konsulenterne har analyseret 231 private og offentlige virksomheder på kriterier som lederskab, målsætning, ansvarlighed, koordinering, kontrol, innovation, eksterne relationer, kapabilitet, motivation og værdier. Resultatet viser, at virksomheder med kvindelige ledere i direktionen eller bestyrelsen scorer højere på samtlige parametre end virksomheder, der ingen kvinder har.

Men - der skal mindst tre kvinder til. En enkelt kvinde eller to er ikke nok til at sprænge den mandsdominerede tænkning og kultur, der begrænser væksten og resultaterne. Og det er desværre præcis den kultur, finanskrisen forstærker - hvis urinstinkterne får lov at styre.

Trist. Når nu alle går rundt og leder efter væksten, der blev væk.


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk