Hvem skal forme fremtidens kapitalisme?
Dato
20-10-2008

Forfatter(e)
Trend

Hvem skal forme fremtidens kapitalisme?

Den globale finanskrise er ikke blot den mest omfattende systemkrise siden 1930'ernes depression, den er også et rungende mistillidsvotum til den amerikanske model.

Den republikanske finansminister Hank Paulsons brød med dybt forankrede politiske idealer og amerikanske principper om fri markedsøkonomi ved at skyde 250 milliarder dollar - eller godt 1.400 milliarder kr. - skattemidler ind i de største amerikanske banker, som staten dermed bliver medejer af. 

Redningsaktionen - hvor nødvendig den end er - fungerer som en ideologisk bombe, der sammen med Wall Streets kollaps har rystet ikke alene den amerikanske selvbevidsthed, men resten af verdens tillid til den amerikanske model.

Som Jim Goodnight, topchef for verdens største privatejede it-koncern, SAS Institute, siger det: "Jeg tror ikke ret mange i denne verden vil se på os i USA som en rollemodel for ret meget fremover."

Væk er forestillingerne om, at den amerikanske model er alle andre overlegen - en model, hvis grundantagelse var, at innovation og produktivitet alene skaber velstand og velbetalte job.

Sandheden er, at reallønnen er faldet i USA de sidste ti år, forbruget har været lånefinansieret, boligpriserne var kunstige, finansmarkedet korrupt, gælden til udlandet astronomisk, infrastrukturen misligeholdt, miljøet misrøgtet - og nu havner hundredetusinder af arbejdsløse amerikanere på gaden uden sygesikring. Selv amerikansk erhvervslivs længe beundrede superkoncerner, som General Electric og General Motors, er bragt ydmygende i knæ og har overlevelse øverst på dagsorden.

Hvor går erhvervslivet efter hjælp? Til staten, som den økonomisk nødlidende mikrochipproducent AMD - Intels konkurrent - der netop har fået statsstøtte for syv milliarder kroner af New York og inviteret regeringen i Abu Dhabi som 50 procents medejer af sin fremstillingsdivision.

Mens den amerikanske drøm kæmper med en identitetskrise varsler opinionsdannerne en ny æra, hvor det offentlige kommer til at spille en ny og langt mere aktiv rolle - fra skurk til helt.

"Pendulet mellem stat og marked svinger tilbage foran øjnene af os, og det sker langt hurtigere, end nogen havde ventet," erkender Daniel Yergin, som i 1998 beskrev markedsøkonomiens triumf over statskontrollerede økonomier i bogen "The Commanding Heights."

Den prisbelønnede topøkonom Jeffrey Sach fra Columbia University efterlyser en Grøn New Deal for USA, der ligesom Franklin D. Roosevelts redningsplan under '30ernes depression skal opbygge en helt ny infrastruktur i USA, denne gang grøn, hvor trilliardinvesteringer i hybridbiler, sol- og vindkraft og CO2-fattige kraftværk skal skabe fremtidens nye job og virksomheder - med staten i førersædet.

Finanskrisen afslutter på ingen måde kapitalismen. Markedspladsen vil også fremover være den bedste mekanisme til at regulere udbud og efterspørgsel. Men kapitalismen ændrer ansigtsudtryk. Inspirationskilderne for de nye offentlige amerikanske redningsmænd i en æra, hvor pragmatiske offentlige-private partnerskab bliver krumtappen for væksten, er i høj grad lande, hvor det offentlige spiller en aktiv rolle i samfundsøkonomien. Nogle ser på stjernerne blandt de autoritære markedsøkonomier, som Kina og Singapore, andre ser på stjernerne blandt de demokratiske markedsøkonomier, som Finland og Danmark.

"Der er meget stor interesse for den danske model i USA. Flere og flere - selv i de konservative amerikanske tænketanke - ser det som en model, der kan inspirere USA til at genopfinde sig selv. Vi har i Danmark forvandlet os fra velfærdsstat til konkurrencestat, hvor vi samtænker offentlige og private systemer, som om Danmark var en koncern," siger professor Ove Kaj Pedersen, leder af International Center for Business and Politics på CBS.

Danmark har længe ligget i tæt kapløb med USA om at være verdens mest konkurrencedygtige nation på de toneangivende ranglister for den slags. Nu får finanskrisen Danmark nærmest til at ligne en supermodel. Hvad amerikanerne pludselig har opdaget, at de mangler, har vi allerede.

Her samarbejder det offentlige tæt med erhvervslivet om pragmatiske løsninger - som redningsplanen under finanskrisen - og på udvikling af fremtidens industrier og job. Her sikrer et fleksibelt arbejdsmarked virksomhederne hurtig tilpasningsevne, mens et økonomisk sikkerhedsnet med uddannelser tager hånd om arbejdsløse. Her har alle adgang til sundhedsydelser og et godt helbred, uafhængigt af jobsituationen. Her kan alle uddanne sig livet igennem, uanset økonomisk baggrund.

Så bemærkelsesværdigt godt klarer den danske model sig, at de danske erhvervsledere har sat den på dagsorden for VL-Døgnet 2009 i februar, hvor toppen af dansk erhvervsliv samles for at drøfte fremtidens muligheder og udfordringer.  Hvad er det vi kan i Danmark? Hvorfor er vi en rollemodel for verden? Hvilke styrker bygger den danske model på? Kan vi bruge den i den fremtid, som finanskrisen former? Og hvor er svaghederne?

Den amerikanske tænketankleder Robert Kuttner, som har fremhævet Danmark som en rollemodel i tidsskriftet Foreign Affairs, debatterer styrker og svagheder med de danske erhvervsledere; den ærkerepublikanske amerikanske topchef Jim Goodnight fortæller hvordan han har bygget en virksomhedssucces fuld af sociale ydelser og jobsikkerhed, der til forveksling ligner den danske velfærdsmodel; den internationale ledelsesekspert Costas Markides fra London Business School fortæller hvorfor dansk ledelse og samarbejde repræsenterer en unik styrke; Microsoft-chefen Steve Ballmer fortæller hvorfor han vil have verden til at ligne Danmark.

De danske topledere? De bliver sat til at realisere deres forestillinger om fremtiden med Lego-kloder i rundbordssamtaler. Hvad ellers? Det er trods alt Danmark.

Desillusionen med den amerikanske model åbner således for en ny global debat om fremtidens vindermodeller, hvor den danske model - i en mere velbeskrevet, bedre forstået og mere bevidst anvendt udgave - kan være et foretrukket alternativ for mange lande til den kinesiske model, som nok leverer imponerende resultater, men er stærkt problematisk med manglende demokrati og menneskerettigheder.

Hvem ved. Måske bliver verden efter finanskrisen formet efter dansk forbillede. Tænk, hvis Danmark bliver inspirationen til fremtidens kapitalisme.

Politiken, den 26. oktober, 2008

 


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk