Innovationsmaskinen Google
Dato
17-08-2008

Forfatter(e)
Innovation Inside

Innovationsmaskinen Google

Google sætter for øjeblikket standarden for innovation og vækst i det 21. århundrede. Ikke siden Microsoft har en virksomhed haft så meget succes, så hurtigt, som Google. Stanford-studenterne Larry Page og Sergey Brins kun 10 år gamle iværksættervirksomhed har i dag en markedsværdi på over 800 milliarder kr. målt med verdens barskeste målestok - The New York Stock Exchange.

                      Google er nr. 2 på ranglisten over verdens mest innovative virksomheder - lige i hælene på Apple - og spytter innovationer ud i et tempo, så Googles ledelse blankt erkender at have mistet overblikket over hvor mange produkter Google egentlig har på markedet. Stort set hver dag byder på nye produkter eller produktforbedringer, der styrker Googles vækst.

                      Og det først lige begyndt. Ifølge Page, Brin og Googles CEO, Eric Schmidt, vil Google "organisere hele verdens informationer og gøre dem universelt tilgængelige og nyttige for brugerne." Simpelt. Og ambitiøst. Ifølge Eric Schmidt, vil det formentlig tage omkring 300 år at levere på missionen.

                      Det er giver et vist innovativt udfoldelsesrum. Det er ikke altafgørende i Google om nye ideer og initiativer bidrager til virksomhedens udvikling næste kvartal eller om 600 kvartaler.

                      Hemmeligheden?

Det simple svar er, at Google har været dygtigere end de fleste til at designe en organisatorisk innovationsmaskine.

                      Googles innovationschef, Marissa Mayer, som har en Stanford-grad i datalogi og symbolik med speciale i kunstig intelligens, har formuleret Googles innovationskultur i ni principper, som burde kunne inspirere andre virksomheder:

1.   Nytænk. Alle skal være med til at nytænke - også i finansafdelingen. Googles system for ideer er åbent, så alle kan komme med forslag. Kollegerne kan kommentere og anmelde ideerne. Google bruger over 300 såkaldte "prediction markets" internt, hvor medarbejderne kan satse fiktive penge på trends, teknologier og produkter, de tror på. Det er Googles måde at inddrage den kollektive intelligens, frem for at satse på hvad nogle få ledere tænker.

2.   Del. Alle ideer, tanker og projekter er tilgængelige for alle internt, så alle kan følge med i alt. Men brugerne og partnerne bliver også involveret. Googles udviklere har integreret millioner af brugere i selve udviklingsarbejdet, hvilket sikrer, at ideerne møder markedets behov. Tilsvarende gør Google det muligt for sine partnere at udvikle nye produkter sammen med Googles medarbejdere og brugere - og få dem på markedet i ekspresfart.

3.   Elite. Kun de enestående bliver ansat - intelligens er vigtigere end erfaring. Det betyder rigoristiske ansættelsesprocedurer. Typisk Google er at annoncere efter nye medarbejdere ved at sætte skilte op med en kompliceret matematisk ligning. Du skal løse den for at få fat i ansøgningsformularen. Derefter bliver potentielle medarbejdere minutiøst evalueret på 25 parametre. 99,5 pct. af alle ansøgere får afslag.

4.   Frihed. Googles teknologiske udviklere bliver opfordret til at bruge 80 pct. af deres arbejdstid på kernearbejdsopgaver og 20 pct. på egne projekter. Lederne bliver bedt om at bruge 70 pct. på kerneopgaver, 20 pct. på beslægtede projekter og 10 pct. på helt nye ideer. Man bliver målt og belønnet alt efter hvorvidt kvoterne bliver opfyldt - og hvad der kommer ud af det. Reelt har Google på denne måde afsat ressourcer til innovation på budgettet. Det undlader mange virksomheder, selv om ledelsen efterlyser nye ideer. Om det virker? Halvdelen af al innovation i Google kommer fra de 20 pct., som medarbejdere kan disponere frit over.

5.   Beta. Google satser på mange beta-tests, hvor tingene ikke er færdigudviklede, frem for få, store præmierer, der er testet til bunds. Det giver en hurtig udviklingstid, afdækker hurtigt dårlige ideer og kanaliserer indsatsen til de ideer og projekter, som har det største potentiale. Og det er helt OK at fejle. Faktisk er ledelsens motto: "Vær sød og mislykkes hurtigt - så du kan prøve igen."

6.   Fakta. "Jeg synes bedst om" er forbudt. Alle beslutninger bygger på data. Mens medarbejderne har stor frihed til at arbejde med egne ideer, så skal de fremlægge fyldig dokumentation, før ideen får det endelige "go". Mavefornemmelser er kætteri. 

7.   Rammer. Laissez-faire fører ikke til meget. Begrænsninger - nødvendighed - fremmer kreativitet. Derfor får de gode ideer klare økonomiske rammer og en skarp deadline.

8.   Nytte. Google har 300 år at opfylde sin mission i. Det handler ikke om de hurtige penge - det handler om at finde på noget let anvendeligt, som mange vil elske at bruge. Lykkes det, så kommer pengene før eller siden.

9.   Gem. Det er ikke en god ide at slå ideer ihjel. De bør få lov til at lagre. Der er altid en kerne af noget anvendeligt i dem. Hvis ikke i dag, så måske om 50 år.

 

Oplev Marissa Mayer på konferencen Google I/O 2008 via YouTube (et produkt i Google-porteføljen):  http://youtube.com/watch?v=6x0cAzQ7PVs


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk