Danmarks nye samfundskapitalister
Dato
16-05-2008

Forfatter(e)
Tendens

Danmarks nye samfundskapitalister

Danmark skal fremover være kendt som en nation af samfundskapitalister, der forstår at tjene penge med hjertet det rette sted.
 "I en global verden er der brug for gammeldags værdier som ansvarlighed og omtanke," sagde den konservative erhvervsminister Bendt Bendtsen, da han forrige uge fremlagde en handlingsplan for danske virksomheders samfundsansvar.
 Konkret vil ministeren, at Danmarks 1000 største virksomheder skal bære den etiske fane højt og rapportere om deres indsats hvad angår miljøvenlig produktion, anstændig behandling af medarbejdere og etiske krav til samarbejdspartnere. Det offentlige skal via sin indkøbspolitik hjælpe virksomhederne til at være samfundsansvarlige ved at stille etiske krav. Samtidig skal Danmark markedsføre sig over for resten af verden som leverandør af samfundsansvarlig produktion.
 Det visionære udspil markerer lidt af en milepæl i kapitalismens evolution. Ikke mindst, fordi det kommer fra en borgerlig regering.
 Virksomhedernes samfundsansvar kom for alvor på den offentlige dagsorden i 1995 med rapporten "Det sociale partnerskab", som Huset Mandag Morgen producerede for den daværende socialdemokratiske socialminister Karin Jespersen, der samme år var vært for FN's sociale topmøde i København.
 Rapportens budskab om at virksomheder skal tage et medansvar for samfundsudviklingen blev mildest talt ikke modtaget med begejstring af hverken dansk erhvervsliv eller det borgerlige Danmark. På nær nogle få progressive virksomheder, som Grundfos og Novo Nordisk, var holdningen kort sagt, at erhvervslivets etik ikke rager offentligheden, så længe man holder sig inden for loven - og i øvrigt er virksomheder til for at tjene penge, ikke redde verden.
 Når 81 pct. af lederne i de mellemstore danske virksomheder i dag siger, at de aktivt arbejder med samfundsansvar, så må vi konkludere, at der er sket et skelsættende holdningsskred i løbet af det seneste årti.
 Når en borgerlig minister stiller krav til danske virksomheder og vil paradere dem som kapitalismens moralske fronttropper, så må vi konkludere, at der er sket et skelsættende holdningsskred i løbet af det sidste årti.
 Kapitalismen er ved at ændre farve.
 Til en varmere tone.

 Nymoralismen blandt erhvervslederne er ikke tilfældig. Hele verden er i dag tæt på. En forkert beslutning langt borte vokser hurtigt til en fuldbyrdet mediekrise. Medarbejderne stiller krav om værdier og anstændighed i bytte for deres engagement. Investorerne vejer de etiske risici, før de beslutter sig. Samarbejdspartnere er vagtsomme over for relationer, som kan belaste deres image.
 Det er blevet nødvendigt at være samfundsansvarlig som erhvervsleder.  Fordi det er uansvarligt over for aktionærerne ikke at være det. Derfor bruger virksomheder verden over i dag milliarder af kroner verden over på at gøre sig fortjent til en glorie - og markedsføre den.
 Men nok så vigtigt for evolutionen af den nye generation etiske kapitalister, så er det faktisk muligt i dag at tjene gode - og mange - penge på samfundsansvar.
 Markedsføringseksperterne Remi Trudel og June Cotte på Ivey School of Business i Ontario har gennemført et eksperiment, som illustrerer hvordan samfundsansvar slår igennem på prisskiltet.
 En gruppe forbrugere fik vist en pose kaffe af et ukendt mærke, og blev spurgt hvad de ville betale for den. En gruppe fik at vide, at kaffen var produceret af en virksomhed, som udviste stort samfundsansvar og havde en høj etik. En anden fik at vide, at virksomheden ikke var samfundsansvarlig. En tredje fik intet at vide.
 Den gruppe, som havde fået de samfundsansvarlige oplysninger, var villig til at betale 9,71 dollar i gennemsnit for kaffen. Gruppen med de negative oplysninger 5,89 dollar. Og kontrolgruppen 8,31 dollar.
 De erklæret samfundsansvarlige virksomheder kan altså tage en højere pris for deres produkt - omkring 65 pct. mere, end de uansvarlige, og 10 pct. mere, end de neutrale (så længe neutraliteten nu holder). Samtidig er det tydeligt, at straffen for ikke at være samfundsansvarlig er hård. Man kan godt sælge sine produkter, selv om man er etisk anløben, men man skal ikke regne med høje priser.
 Faktisk kan præmien for samfundsansvar være endnu større. Trudel og Cotte undersøgte, om forbrugernes forventninger til samfundsansvar havde en betydning for deres betalingsvilje. De delte forbrugerne op og konstaterede, at forbrugere med høje forventninger til samfundsansvar i snit var villige til at betale hele 11,59 dollar for en pose kaffe fra en samfundsansvarlig producent.
 Det kan altså betale sig at være etisk - og deklarere det tydeligt overfor kunderne.
 
 Derfor giver Bendt Bendtsens udspil ikke bare moralsk, men klar markedsøkonomisk mening.
 Et krav om rapportering hjælper virksomhederne med at markedsføre sig på samfundsansvar. Et Råd for Samfundsansvar er med til at definere samfundsansvaret, så det er til at arbejde med. Et fremstød for at markedsføre Danmark over for verdens forbrugere som en samfundsansvarlig leverandør kan løfte de danske virksomheders indtjeningsmuligheder ganske væsentligt.
 Og hvis det rent faktisk lykkes at profilere Danmark som avantgarden for fremtidens samfundskapitalisme, så kan det gøre meget for at tiltrække både talent og kapital til landet.
 Et luftkastel? Næppe. Danmark er i dag er nr. 2 på verdensranglisten over samfundsansvar, "Responsible Competitiveness Index", lige efter Sverige.
 Det giver klar mening.
 Hvad der ikke giver mening er, at Berlingske Tidende - af alle - straks efter offentliggørelsen stemplede Bendt Bendtsens udspil for et "slag i luften".
 Men selvfølgelig - hvad vi har her er noget så sjældent som en politisk vision, der forsøger at definere en ny rolle og profil for Danmark på fremtidens markedsplads.
 Det er uvant nok til at overrumple.

Politiken


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk