Hvor gode er énfoldige bestyrelser?
Dato
16-05-2008

Forfatter(e)
Innovation Inside

Hvor gode er énfoldige bestyrelser?

Magter danske bestyrelser innovationsalderen?
 Der er absolut grund til at være bekymret.
 Ifølge en rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen sidste år kan virksomhederne øge deres sandsynlighed for at innovere - altså avle den gode ide og realisere den på markedet - med hele 110 pct., hvis blot de øger andelen af kvinder blandt medarbejderne fra 25 pct. til 40 pct. Virksomhederne bliver med andre ord langt bedre til at udvikle nye produkter og serviceydelser, når der er en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd.
 Der er ingen anden enkeltfaktor - det være sig nationalitet, etnicitet eller faglighed - der har så stor betydning for organisationens innovationsevne, som andelen af kvindelige medlemmer på holdet.
 Mangfoldighed er - ikke overraskende - bedre end énfoldighed.
 Men når bestyrelserne i de danske børsnoterede selskaber sætter holdet, er 94,4 pct. af dem mænd. Kvinderne - den ene halvdel af den danske talentmasse - er ganske enkelt valgt fra. Hvad siger det om innovationsevnen i de danske bestyrelseslokaler?
 Nu skulle man tro, at Forsknings- og Innovationsstyrelsens undersøgelse ville sætte en ny dagsorden i de danske bestyrelser. Men desværre, nej. Flere af de toneangivende bestyrelsesformænd i Danmark, som Thorleif Krarup og N.E. Nielsen, har tværtimod meldt meget klart ud, at tiden ikke er til flere kvinder i de danske bestyrelser. For få kvinder har de kompetencer, som de mandlige bestyrelsesformænd efterspørger.
 Naturligvis er tanken om norske og svenske kvindelige bestyrelseskvoter bandlyst som det rene kapitalistiske kætteri.
 Men holder argumentet om, at flere kvinder vil svække kompetencerne i de danske bestyrelser? Se her:
? Ifølge Nyhedsbrev for Bestyrelser er de danske bestyrelser underglobaliserede - kun 37 pct. af de toneangivende danske børsnoterede selskaber har udlændinge i bestyrelsen, hvor det gælder for 75 pct. af de multinationale selskaber.
? Ifølge revisorerne PricewaterhouseCoopers viser en undersøgelse blandt 260 direktions- og bestyrelsesmedlemmer, at de danske bestyrelser ikke formår at få kompetencerne i spil - direktionen "kører med klatten" og foretrækker at sparre med eksterne konsulenter.
? Ifølge headhunterne Korn/Ferry tilfører kun 56 pct. af de danske bestyrelsesmedlemmer værdi til deres virksomhed, mens tallet er 71 pct. i Sverige og 76 i Storbritanninen.
? Ifølge konsulenterne Reliance mener 93 pct. af de største danske institutionelle investorer, at danske bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber mangler viden om aktiemarkedsrelaterede forhold.
 Sådan kan man blive ved. Ret længe, endda. Det er bestemt ikke kompetencerne, der trykker dagens danske bestyrelser. Hvilket - er fristende at sige - kunne forklare, hvorfor mændene i de danske bestyrelser kun har opfindsomhed til at vælge nye bestyrelsesmedlemmer, der ligner dem selv til forveksling.
 Fristende. Men ikke helt fair. Sagen er, at den danske bestyrelseskultur er underudviklet af historiske årsager. Danmark industrialiserede sig først for alvor i 1950'erne, årtier senere end landene omkring os. Hovedsagelig på grund af et meget stærkt og dominerende landbrug. Da vi endelig fik industri med eksport var det med hovedvægt på mindre familieejede virksomheder, hvis bestyrelser sjældent var valgt på grund af kompetencer. Børsnoterede, internationale selskaber med globalt udsyn og professionelt lederskab var der få af.
 Så vi er bagud. Vi har ikke en tilstrækkeligt professionel bestyrelseskultur. Hvad de talrige undersøgelser så rigeligt vidner om.
 Intet under, at de danske bestyrelsesformænd har opmærksomheden rettet mod industrialderens mangler, frem for innovationsalderens muligheder. Men det er ærgerligt - og problematisk for Danmarks udviklingsmuligheder. Vi har behov for, at innovationskulturen gennemsyrer alle funktioner i den danske værdikæde. Ikke mindst de øverste besluttende organer i dansk erhvervsliv.
 Heldigvis er kavaleriet på vej. Erhvervsminister Bendt Bentsen har bedt Komiteen for god selskabsledelse om at se på hvordan man kan få flere kvinder ind i de danske bestyrelser. Det politiske "offensiv" kommer i kølvandet på en tiltagende, berettiget, årelang kritik - ikke mindst fra kvindelige ledere - af de mandlige kønskarteller i bestyrelseslokalerne.
 Hvad vi reelt har brug for fra udvalget er en opskrift på hvordan innovationsalderens bestyrelse ser ud. Se, det ville være en fornyelse.

Berlingske Nyhedsmagasin


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk