Den kvindelige innovationselite
Dato
15-05-2008

Den kvindelige innovationselite

Kvinder driver innovation frem globalt.

Marissa Meyer bestyrer hvad der formentlig er verdens mest magtfulde innovationsmaskine. I det mindste får hendes innovationsledelse en stor del af æren for at have forvandlet Google fra en nyttig søgemaskine til den foretrukne leverandør af skræddersyet viden og måske verdens første fælles "hjerne".

Nok så interessant er, at Google - nr. 2 på Boston Consulting Groups toneangivende liste over verdens mest innovative virksomheder - i løbet af 10 år er blevet over 1.000 milliarder kr. værd målt på verdens hårdeste målestok; The New York Stock Exchange - takket være sin innovationsevne.

Intet under derfor, at den 33-årige Melissa Meyer, hjernen bag innovationsmaskinen Google - som stort set hver uge sender et nyt produkt på gaden - står på magasinet Business Weeks liste over verdens 25 mest indflydelsesrige innovationsledere. Det kunne man forvente.

Mere interessant er det, at hele 17 ud af de 25 Masters of Innovation er - kvinder. Kun otte er mænd.

Den kønsfordeling er usædvanlig. Uanset hvilken rangliste over globale topledere man ser på, er de alle sammen domineret af mænd. Men ikke ranglisten over de dygtigste innovationledere.

Ser man nærmere på hvad det er de kan, så viser de sig da også at have det til fælles, at de evner at designe og håndtere den proces, som kobler det tænkende menneske med hårde data på en måde, der forløser nye berigede ideer og løsninger, som brugerne og kunderne elsker.

Nytænkning og innovation, med andre ord. De vigtigste kompetencer i den nye innovationsalder, hvor vi konkurrerer på at skabe værdi ved at forvandle nye ideer og ny viden til nye og bedre løsninger.

Disse kvinder er blandt de dygtigste til at forme virksomhedens kultur og organisation til fremtidens krav - krav, som ikke længere kun handler om effektivitet, outsourcing og lave priser, men i stigende grad om kreativitet, talent og empati.

De har hver deres metode. En ansætter elitemedarbejdere og tester ideer i hypertempo. En anden bombarderer medarbejderne med en konstant strøm af nye ideer og tendenser. En tredje flår organisatoriske vægge ned, blander folk og henter eksterne forandringsagenter ind udefra. En fjerde studerer menneskelig adfærd for at kortlægge kundernes uerkendte behov.

Fælles for dem er, at de kæmper på organisationens indre slagmarker for at gøre innovation til noget normalt, ikke undtagelsen; til noget spændende, ikke utrygt; til hverdag, ikke undtagelsen. De uddanner, overtaler, bestikker, straffer og bygger om for at omstille kulturen i deres organisation fra at være en garant for normaliteten til en ramme for forandring.

Sådan udfolder den globale kvindelige innovationselite fremtidens innovationsøkonomi.

Hvad så med Danmark? Ifølge en undersøgelse fra Teknologisk Institut gennemført blandt danske vækstvirksomheder er der dobbelt så mange mænd, der arbejder med innovation i de danske virksomheders udviklingsafdelinger, som kvinder. Ikke helt i trit med de internationale hitlister.

Faktisk viste en rapport fra Videnskabsministeriet sidste år, at hvis en virksomhed øger sin mangfoldighed i forhold til køn, så øges chancen for, at virksomheden er innovativ, med hele 110 pct. Fordi alle de processer, der fører til nytænkning, fungerer bedre.

Så selvfølgelig er mangfoldighed godt for innovation. Faktisk er der en del, der taler for, at mikset skulle være mere i kvindernes favør. Måske har kvindelige innovationsledere et bedre greb om innovationsprocessen.

Under alle omstændigheder, så er det modsatte af mangfoldighed enfoldighed. Og hvem i al verden regner med at kunne vinde fremtiden på det?

 

 

Mikael R. Lindholm er tidligere chefredaktør for Berlingske Nyhedsmagasin og forfatter til en lang række bøger om innovation og vidensøkonomi - www.mrlindholm.dk.

 

Magasinet CV - maj, 2008

  

                     

 


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk