De grønne kapitalisters tid
Dato
13-04-2008

Forfatter(e)
Tendens

De grønne kapitalisters tid

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Klodens klimakrise er nu ved at fostre en ny grøn økonomi med en voksende skare entreprenante grønne kapitalister i front, som håber på at tjene formuer samtidig med at de redder verden.

Det kan lyde kynisk, måske ligefrem usmageligt, men tag ikke fejl - de grønne kapitalister varsler et værdiskifte i erhvervslivet, som kan få vidtrækkende konsekvenser og forandre farven på kapitalismen - og holdningerne i verdenssamfundet - på en mere fundamental måde, end nogen politiske bevægelser har evnet de sidste 70 år.

                      I USA vælter for øjeblikket en grøn innovationsbølge gennem landet. Alle tre præsidentkandidater varsler omfattende energireformer og et nyt "grønt" hvidt hus, som sætter grøn teknologi på toppen af den næste administrations erhvervspolitiske dagsorden.

                      I Europa vil EU-kommissionen skabe nye vækstmarkeder inden for energi- og klimaløsninger. De grønne markeder forventes at skabe en samlet vækst på over 3.000 milliarder kr. frem til 2020 i bestræbelserne på at redde klodens klima.

                      I Kina satser man på at bygge vindmøller frem til 2020 med en kapacitet på anslået 120.000 megawatt. Det er mere, end hele klodens samlede vindmølleproduktion udgør i dag.

                      Alle tre udviklingstræk er i sig selv historiske begivenheder. Til sammen varsler de en ny, gigantisk global grøn markedsplads.

Førende investeringsbanker som Allianz, Schroders, HSBC og DWS har allerede varslet, at klimaændringerne vil påvirke fremtidens investeringer. De virksomheder, som tjener på klimaproblemerne, vil tjene mere, og tiltrække kapital. De, der ignorerer miljøet, hører til i højrisikogruppen og vil tabe i kursværdi. Finansmarkedet er med andre ord med til at forme fremtidens grønne markedsplads.

                      Fremtid og fremtid. Det er allerede en god forretning i at investere i grønne virksomheder. Det amerikanske såkaldte NEX aktieindeks, som følger grønne "green tech" virksomheder, er steget tre gange så meget i værdi over de sidste tre år, som verdensindekset for aktier generelt. Med de politiske tiltag i form af lovkrav og offentlige investeringer, som er på vej, vil den tendens kun blive styrket.

                      Selv arbejdsmarkedet bliver grønt. I USA taler man nu om "green collar workers" som en ny kategori på et arbejdsmarked, hvor man før kunne vælge mellem en hvid og en blå krave. En virksomhed som Johnson Controls, der administrerer klimaanlæg i bygninger over hele USA, forventer at udvide medarbejderstaben med 60.000 medarbejdere i de kommende år som en direkte konsekvens af den grønne bølge.

                      Den nye grønne markedsplads lokker klart nok også iderige, driftige forretningsfolk til. Lige nu skifter mange ledere i it-industrien over til den grønne industri for at udvikle de nye løsninger, der skal redde verden.

En af dem er den amerikansk-israelske Shai Agassi, som var kronprins i SAP, verdens tredjestørste it-koncern. Han har kvittet sit job for at starte virksomheden Better Place, der i et samarbejde med Renault vil give verden den el-bil, alle har talt om i årtier, men de færreste har valgt at køre i. I sidste måned indgik DONG en aftale med Agassi om at sikre elstik landet over, så Danmark kan blive det første land i Europa til at udrulle Agassis nye el-bil nationalt.

I lighed med Agassi har flere af de toneangivende ventureselskaber i Silicon Valley, blandt andet Kleiner Perkins, Khosla Ventures og Foundation Capital, valgt at satse stort på grøn teknologi. Man kan selvfølgelig spørge sig selv om hvad it og klima har med hinanden at gøre. Et svar er, it-folket og venturebranchen i Silicon Valley er som få vant til at arbejde med ny teknologi på en måde, hvor man ikke ved, om det kommer til at virke, hvor man begynder at bygge, mens man udvikler, og hvor man fikser tingene undervejs.

Desuden tiltaler missionen med den grønne teknologi - at redde verden - selvforståelsen hos mange i it-folk. Det var næppe tilfældigt, at mange af tilhørerne til Al Gores første store klimaforedrag - som siden blev til filmen "An Inconvenient Truth" - talte nogle af verdens tungeste it-personligheder.

Da Gore gik på scenen i december 2005 i Stanford Universitys Memorial Auditorium sad Steve Jobs fra Apple der, Larry Page og Eric Smith fra Google, Jerry Yang fra Yahoo, Silicon Valleys fremmeste ventureinvestorer, Vinod Koshla og John Doerr. Plus mange andre.

Måske var det den dag, den grønne kapitalist blev født. Nu breder de sig under alle omstændigheder verden over. Hvad vi ikke skal være kede af. Markedspladsen er fortsat den mest effektive mekanisme til at koble et behov med en løsning.

Desuden kobler de grønne kapitalister markedet med en mission, som rækker langt ud over kortsigtet profit - det handler om at redde verden. Formålet med forretningerne har med andre ord et nyt og større formål, end bundlinien i sig selv.

Den slags værdiskred anført af en globalt toneangivende gruppe på markedspladsen kan - skal vi vel håbe på - redefinere kapitalismen som vi kender den ved at forsyne markedets aktører med en fornemmelse for moral, etik og mening, som ikke altid er tydelig i dag.

Vi kan håbe. For fremtidens skyld.

 

Politiken

 


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk