Den forsvundne digitale købmand
Den forsvundne digitale købmand

Danmark er ifølge World Economic Forum årlige Network-indeks verdens tredje mest avancerede it-nation i verden. Kun USA og det lille Singapore slår Danmark. Det er fornemt. Vi befinder os i den digitale økonomis avantgarde.

 

Men formår vi også at udnytte de gode forudsætninger? Som Computerworlds reportager af både den fysiske og digitale detailhandel viser, så realiserer hverken forbrugere eller købmænd - og dermed heller ikke samfundet - de fulde gevinster af Danmarks digitale parathed.

 

Nok er den danske e-handel vokset med mere end 700 pct. siden 2001 til i dag knap 20 mia. kr., men det er kun 3 pct. af den samlede detailhandel - langt fra både forventningerne og virkeligheden i vore nordiske nabolande.

 

Kun 22 pct. af danskerne handler jævnligt på internettet. Selv om stress er ved at udvikle sig til en ny folkesygdom foretrækker den tidspressede danske forbruger at stå i kø i en halv time lørdag formiddag i Bilka frem for at handle ind over nettet.

 

Det paradoks skyldes ifølge eksperterne i høj grad selve indkøbsoplevelsen på nettet. Netbutikkerne er stadig - efter snart ti års øvelse - ikke i stand til at matche det nærvær og den tilgængelighed, som den fysiske verden trods alt tilbyder. De færreste danske butikker rummer da også "vareprøver" i form af tredimensionelle billeder, avatarer med ens personlige mål eller personlig betjening via live chat. For slet ikke at tale om individuelt skræddersyede tilbud (leveret via mail eller RSS-feed), lokationsbestemte tilbud (leveret via mobil GPS) eller dag-til-dag levering af varer på et aftalt tidspunkt ("ingen var hjemme - varerne kan hentes på Taastrup fjernvarelager i tidsrummet 13-16").

 

Mest minder indkøb i danske e-butikker om et ophold i Fakta, hvor tekniske forhindringer - ikke udbud og oplevelse - får kunderne til at blive lidt længere.

 

Undskyldningen for at lade stå til er, at det er dyrt at udvikle effektive løsninger, når markedet er lille og kunderne få. Men den slags argumenter tangerer nærmest kulturelt hån i andelsbevægelsens eget hjemland, hvor vi i den grad skylder vores velstand til fremsynede bønder, der for mere end 100 år siden indså, at det var smart at gå sammen for i fællesskab at skabe kritisk masse på en markedsplads i voldsom forandring.

 

De danske pengeinstitutter fandt tilsvarende sammen for flere årtier siden om en fælles elektronisk infrastruktur, som gav bankerne et kolossalt udviklingsmæssigt forspring i forhold til udlandet. Det er en nøgleforklaring på, hvorfor den danske finanssektor i dag er en af de mest konkurrencedygtige i verden. Apropos, så er årets CIO - Danmarks dygtigste it-direktør - Lars Mathiesen fra Nykredit.

 

Der er ingen grund til at dansk detailhandel - som ofte selv fremhæver den kollektiv arv i form af den danske købmandskultur - ikke skulle kunne gøre landmændene og finansfolket kunsten efter. I løbet af dette år vil mere end én milliard forbrugere og 250 millioner husholdninger være på nettet. Det burde ikke være nødvendigt med et regeringsindgreb for at mobilisere et fremstød på et sådant marked.

 

De danske købmænd burde kunne demonstrere både fremsyn og lederskab nok til at gå sammen og i fællesskab etablere både et trygt betalingssystem og et effektivt distributionssystem, der gør e-handel let og bekvem. Trods alt, når islændinge kan distribuere en ny daglig avis - tilmed gratis - til alle i Danmark, så burde danske købmænd også være i stand til at få en pakke ud fra dag til dag.

 

Computerworld


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk