Europa 2050
Dato
24-09-2006

Europa 2050

ROM - Hvordan kommer fremtidens Europa til at se ud? Spørgsmålet står åbent - måske mere i dag end nogensinde. Og hvorfor ikke se 45 år frem på et kontinent, der tæller to romerske 1000-års riger og en katolsk kirke, der med sine 2000 år repræsenterer en af de mest indflydelsesrige europæiske organisationer nogensinde.
Den finske regering, som har EU-formandskabet, har inviteret en 60 forskere, tænkere og redaktører fra hele Europa til at udforske svaret på det spørgsmål i Villa Lante - et renæssancepalads på toppen Janiculums frodige pinjebakker ved Tiber-floden, med en udsigt over Vatikanstaten på den ene side og det gamle Rom på den anden, som set gennem morgendisen nærmest indkapsler storheden og faldet i drømmen om Europa.
For Europa er en drøm. Som Toumas Heikkilä, docent i samfundsvidenskab ved Helsinki Universitet, siger det: "Europa er en drøm. En meget vigtig drøm. For vi har brug for drømme for at tage mennesket til den næste fase af civilisationen."
Spørgsmålet er så, hvordan drømmen ser ud. For selv om Europas fortid skal forstås i lange forløb, så venter der Europas fremtid en række tidsspring, som gør det vanskeligt at forudsige blot årtier.
Som professor Guiseppe Burgio fra Roms Universitet påpeger, rejser alene den historisk unikke forskydning af den demografiske profil i Europa såvel store økonomiske, som kulturelle udfordringer. Med de nuværende fødselsrater vil 51 pct. af europæerne om 40 år være over 65 år. I dag har 25 pct. passeret pensionsalderen.

Fremtidens barneløse byer

Genova, som ligger nogle hundrede kilometer nord for Rom, er et tidligt eksempel på, hvad der venter resten af Europa. Gaderne i byen er i dag tømt for børn, legetøjsbutikkerne er for længst lukket, legepladserne ligger øde hen, mens skolerne bliver lukket ned på stribe - til gengæld er hospitalerne ved at kollapse under presset fra de ældre og regionen er tæt på at gå økonomisk konkurs.
Politiske forsøg på at få fødselstallet op ved at udlove en kontant dusør til forældre, der får børn, har ikke hjulpet. Når fødselstallet i Genova ikke har ramt et rent nul skyldes det først og fremmest indvandrernes børn. Hvilket rejser den næste usikkerhed om Europas fremtid: Hvem er vi - og hvem vil vi være?
"Europæerne har gennem årtusinder set ned på alle andre folk og kulturer. Vi har betvivlet deres menneskelighed, smidt dem ud af Europa eller udryddet dem med hård hånd. Selvopfattelsen som en overlegen civilisation med en overlegen genetik knækkede først for alvor med Anden Verdenskrig, hvor russere og amerikanere sikrede vores sejr," siger professor Miroslav Hroch fra Prags Universitet.
Måske repræsenterer en nedarvet kulturel og racistisk arrogance den største svaghed Europa møder fremtiden med. Det er en svaghed, som kan være særlig farlig, når Europas fremtid ser ud til at bero på en anden hudfarve og religion, end den, der har skrevet flere årtusinders genetisk kode.
Spørgsmålet om hvem fremtidens europæer er, vibrerer i dag som et uønsket omdrejningspunkt for debatten om Europas fremtid. Nicolas Sarkozy, den stærkeste kandidat som Frankrigs næste præsident, formulerer det klart nok på forsiden af International Herald Tribune: "Vi må nu besvare spørgsmålet om hvem der er europæer og hvem der ikke er det. Det kan ikke længere vente."
Hvad Sarkozy reelt siger, er at muslimer - helt specifikt dem, der hører hjemme i Tyrkiet - så absolut ikke tæller som fremtidens europæere.

Global marginalisering af Europa

Kombinationen af en hurtigt aldrende europæisk befolkning og en uvilje mod unge fremmede kan i værste fald bidrage til en global marginalisering af Europa i et århundrede eller mere frem. Ifølge Toumas Heikkilä ville det være en tragisk fejltagelse, som ignorerer den historiske lære, som Europa bygger på:
"Den populære opfattelse af Middelalderen er en mørk og uoplyst tid i Europa. Det er forkert. Middelalderen banede vej for renæssancen og det moderne Europa ved at udnytte evnen til at absorbere information, anerkende variationen og anvende nye indtryk. Det er en lære, vi kan bruge i Europa i dag, hvor religion, sprog og kultur ikke må opfattes som barrierer, men styrker."
Spørgsmålet er, om vi har bevaret de evner. Ifølge professor Giuseppe Burgio kræver en bred, folkelig opbakning til reformer i Europa i dag, at en europæisk konstitution klart fastslår, at den europæiske identitet er kristen - og intet andet. Og uden en reform af beslutningsprocesserne i Europa vil fællesskabet ikke fungere med udvidelsen af de nye EU-medlemmer. De nuværende institutioner vil ganske enkelt kollapse.
 Ifølge Olli Kivinen, politisk kommentator på Helsingin Sanomat, har politikerne svigtet den europæiske drøm. Og når der ingen drøm er, ser vælgerne kun på det kontante udbytte, som EU kan levere i dag: Hvad får jeg ud af det?
"Politikerne har været alt for dårlige til at svare på det spørgsmål. Derfor beror Europas fremtid i dag hverken på konstitution eller krisehåndtering, men på klare ord og penge," siger Kivinen.
 Hvilket minder ubehageligt om hvordan cæsars magt i de sidste dage afhang af pøblens stemning. Det får drømmen om Europa 2050 til at ligne mere et mareridt, end et løfte.
Desværre.

Politiken, den 24. september, 2006


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk