Pas på innovationsboblen
Dato
06-08-2006

Pas på innovationsboblen

Innovation risikerer at blive kriseramt. Erhvervslivets investeringer i innovationsaktiviteter vokser eksplosivt internationalt. Ifølge en ny undersøgelse fra konsulenterne Boston Consulting Group, gennemført blandt 1070 virksomhedsledere i 63 lande, vil 72 pct. af virksomhederne øge ressourcerne til innovation i år sammenlignet med sidste år. 41 pct. vil øge deres innovationsbudget med mere end 10 pct. mod 27 pct. sidste år.

Der er tale om enorme beløb. Det globale erhvervsliv brugte anslået 400 milliarder dollar eller omkring 2.400 milliarder kr. på innovation i 2004.

Tallene illustrerer det globale innovationskapløb, som både virksomheder og nationer har kastet sig ud i. Ifølge Boston Consulting Groups undersøgelse har fire ud af ti erhvervsledere globalt set udnævnt innovation som virksomhedens topprioritet. Nytænkning skal enkelt levere fremtidens vækst og markedsandele.

En sådan storstilet global satsning på fornyelse af produkter og processer er grundlæggende positiv set fra både forbrugernes og virksomhedernes synspunkt; innovation leverer nye og bedre produkter, som erstatter de eksisterende, mere effektive processer, som fortrænger de gamle.

Hvis vel og mærke innovationsindsatsen er vellykket. Og her har vi balladen. For det ved de færreste meget om - hvilket skaber en fare for at mange af de penge, der nu bliver brugt på innovation, er fejlinvesteringer, som fører til bristede illusioner.

Ifølge Boston Consulting Group bruger to ud af tre virksomheder typisk kun nogle få målepunkter til at vurdere, om innovationsinvesteringerne gør en forskel. Mange måler slet ikke, hvad de får ud af det. Og hele 48 pct. siger, at de er utilfredse med udbyttet af deres innovationssatsning.

 

Når innovationsboblen brister

 

De voldsomme beløb, som bliver satset på innovation, kombineret med den meget sparsomme indsigt i udbyttet, skaber nu internationalt en bekymring for, at vi kan være på vej mod en "innovationsboble", som - når den i givet fald brister - kan miskreditere innovation som vækstmotor. Innovation risikerer at blive stemplet som overdreven hype, skabt af smarte designere og konsulenter og drevet frem af erhvervsledere, som ikke tør lade være med at investere, selv om de ikke helt forstår hvad de investerer i.

Det var hvad der skete i forbindelse med dotcom-boblen i sen-90'erne. Professionelle som private investerede i de store forventninger, som knyttede sig til den nye, banebrydende, men også uprøvede internetteknologi - helt uanfægtet af, at der ikke eksisterede et regnskab, der kunne dokumentere værdien af investeringerne.

Boblen bristede med et brag i 2000 og gjorde internettet til technologia non grata i en lang årrække. Den nye, potente teknologi forsvandt fra erhvervslivets agenda, fra investorernes synsfelt, fra politikernes dagsorden og fra forbrugernes bevidsthed - med tabte satsninger og vækstmuligheder som følge.

 

Det ville være kolossalt ærgerligt - og samfundsøkonomisk uhyggeligt dyrt - hvis det samme skete for innovation.

 

The Missing Innovation Link

 

Sagen er, at der i dag ikke findes et anerkendt innovationsregnskab, som viser hvor meget værdi innovation skaber i en virksomhed. Der findes flere måder at måle innovation på, som rummer elementerne af et regnskab, men ingen har udviklet det til et anvendeligt værktøj.

                      Desværre har flere af de mest oplagte aktører ikke gjort meget for at ændre på det forhold - selv om det ellers kunne have været et prominent dansk bidrag til den globale økonomiske agenda at udvikle et innovationsregnskab:

  • Bankerne - som har hentet historiske milliardoverskud hjem i de senere år - har ikke taget initiativ til at udvikle et innovationsregnskab.
  • De institutionelle investorer - som f.eks. det ellers samfundsengagerede ATP - har valgt ikke at engagere sig i udvikling af innovationsregnskaber.
  • Regeringen - hvis ministre messer innovation ved enhver given lejlighed - har ikke iværksat et udviklingsarbejde omkring innovationsregnskaber.

Det er trist.

Man kan selvfølgelig mene, at det både er svært og tidskrævende at skabe et innovationsregnskab, ligesom sikkerheden for, at et dansk initiativ på området ikke nødvendigvis vil garantere en global standard. Men omvendt, hvis den slags defaitisme dominerede dagens økonomiske dagsorden, så ville vi slet ikke diskutere innovation.

Vi har både forudsætningerne og kompetencerne i Danmark til at udvikle det erhvervsøkonomiske missing link, som kan understøtte en satsning på innovation ved at gøre det mere trygt at satse på det ukendte.

Har vi så ikke også pligten til at bruge evnerne?

 

Politiken, den 6. august, 2006

 


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk