De tabte digitale kompetencer
Dato
30-07-2006

De tabte digitale kompetencer

Årets statistik over studiestart er dybt foruroligende læsning for en nation, der har en udtalt ambition om at forme sin egen fremtid - frem for at overlade det til andre.

Fremtidens udviklingsmuligheder bliver i dag i høj grad dikteret af informationsteknologien med internettet som den kreative forandringskraft, der flår vante forestiller op med rødder i branche efter branche og vælter den ene veletablerede forretningsmodel efter den anden - for at gøre plads til det nye og bedre.

Netop nu falder da også de citater fra markedspladsens generaler, som morgendagens historiebøger vil bruge til at illustrere denne teknologidrevne revolution; "vi lever i en ny æra - en æra, hvor internettet står i centrum", sagde Ray Ozzie, den nye teknologiske chefstrateg i Microsoft, som har taget over efter Bill Gates, tidligere på ugen - og erklærede samtidig pc'ens tid forbi. Skelsættende ord fra en virksomhed, der mere end nogen gjorde menneskeheden fortrolig med den individualiserede computerkraft.

Denne nye internetæra er i forbløffende tempo ved at mobilisere kreativitet og talent hos hundreder af millioner mennesker verden over, som i fællesskab skaber nye løsninger og opfinder nye produkter i et tempo og i en skala, vi aldrig har set før. Dagens kraftfulde, medieberigede og sociale internet gør det nu muligt at realisere, hvad der i går kun var en ide. Og vigtigere endnu, så bliver ideerne realiseret på eget initiativ, med afsæt i den individuelle passion, hvilket frigør en hidtil hierarkisk indespærret energi over den ganske verden.

Vi kan i dag kun se konturerne af den fremtid, som er ved at tage form, men det står allerede nu klart, at mange gamle magtstrukturer står for fald, mens andre er ved at vokse frem.

 

Katastrofal kompetencemangel

 

Det er indlysende, at vi som samfund har behov for at forstå og mestre de fundamentale digitale kernekompetencer - altså det at udvikle teknologi, fra kodning af software til grundforskning i kvantefysisk - hvis vi skal være i stand til at påvirke de teknologiske forudsætninger for vores fremtid.

I det hele taget bliver digitale kompetencer stadig vigtigere for samfundets funktion, virke og indretning i takt med at it bliver en forudsætning for stadig flere processer over alt i samfundet.

Derfor er statistikken over årets studiestart desto mere foruroligende. Mens danskernes lyst til at erobre de globale markeder får studiet for international business på CBS til at toppe årets rangliste over adgangskvotienter med karakteren 10,1, så bunder datalogistudierne på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Århus Universitet listen - alle ansøgere er optaget, uanset karakter, og der er ledige pladser tilbage.

Søgningen til datalogistudierne er faldet med hele 25 pct. i forhold til sidste år. Kun 168 unge har søgt for at tilegne sig informationsalderens kernekompetencer.

Det er katastrofalt.

Og hvad værre er, sådan har trenden været i nu fire år. Alt imens både statsminister Anders Fogh Rasmussen og videnskabsminister Helge Sander har messet budskabet om, at Danmark skal være en førende it-nation.

Det er ganske enkelt ikke troværdigt.

 

Skal vi også outsource fremtiden?

 

Det må være en topprioritet for regeringen at vende udviklingen i løbet af det næste år. Vi kan som samfund ikke bygge vores fremtid på andre landes it-uddannede arbejdskraft. Danske virksomheder kan i et vist omfang kompensere for manglen på it-medarbejdere ved at lokke udlændinge til og lægge opgaver ud (det betyder også, at Danmark mister job, viden og vækst), men vi kan ikke lægge fremtidens danske samfund til programmering i Ukraine.

Vi må nødvendigvis selv besidde den nødvendige indsigt i informationsteknologiens DNA - en faglig indsigt fortolket i en dansk kultursammenhæng - for at kunne debattere fremtidsmulighederne ud fra et dansk værdigrundlag.

Hvis vi ikke selv besidder fremtidens digitale kernekompetencer vil vi i høj grad blive nødt til at forlade os på andre - f.eks. amerikanske eller tyske eksperter og virksomheder - at rådgive os om vores fremtidsmuligheder med de kulturelle begrænsninger, det indebærer.

Vi må derfor nødvendigvis se uddannelse og forskning inden for it som en i stigende grad samfundskritisk faktor. Og derfor har vi klart behov for et kriseindgreb for at bryde den dødsspiral, som de danske it-uddannelser er inde i: Færre studerende, fattigere studiemiljøer, mindre budgetter, lavere lærerinteresse, dårligt image, endnu færre studerende, et cetera.

Det er på ingen måde en umulig opgave. For eksempel fravælger kvinder i dag massivt it. Det er ikke nyt, at datalogi fremstår som et nørdet mandefag. Men i en tid med mindre årgange og større behov for digitale kompetencer er det helt uacceptabelt, at halvdelen af landets befolkning på forhånd fravælger it. Hvis it-uddannelserne evnede at interesse kvinder i samme omfang, som mændene, ville alene det forhold fordoble produktionen af danske digitale kernekompetencer.

Vi har brug for en radikal brugerdreven innovation af it-uddannelserne og en ambitiøs image-skabende indsats, som sikrer Danmarks digitale gladiatorer den synlighed og position, de naturligt bør have.

Medmindre vi vil outsource fremtiden.

 

Politiken, den 30. juli, 2006


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk