Web 2.0
Dato
16-06-2006

Web 2.0

Internettet er igen blevet hot. Det vil sige den nye version af internettet, som investorer, forretningsfolk og eksperter kalder for Web 2.0.

Hvad enten toplederne fra verdens førende virksomheder samles for at drøfte fremtidens forretninger i Parco della Musica i Rom eller fremtidens teknologi på ITexpo i San Franscico, så er det "nye" internet talk of di giorno.

Forståeligt nok. Internettet er ved at skabe nye sociale fællesskaber, som på en lang række områder revolutionerer hele brancher, men også åbner for nye forretningsmuligheder, der skaber milliardærer på stribe.

Tag for eksempel Marc Simoncini, en fransk iværksætter, der har brugt internettet til at hjælpe foreløbig 17 millioner elskovssyge europæere med at finde hinanden. Han børsnoterede for nylig sin gebyrfinansierede kontaktservice, Meetic, og indkasserede 750 millioner kr. Meetic ekspanderer fortsat på livet løs.

I realiteten tjener Simoncini sine penge på den opmærksomhed, som almindelige mennesker giver hinanden. Og den slags internetbaserede fællesskaber vokser hurtigt - i antal og betydning. Alt fra det brugerskabte opslagsværk Wikipedia, det åbne programmeringssprog Linux, mødestedet MySpace, samtaletjenesten Skype er eksempler på styrken og rækkevidden af det sociale internet.

                      Mere end 40 millioner mennesker "skyper" i dag sammen med hinanden via internettet og skaber et tilsyneladende gratis samtalerum, fordi den enkelte bruger er villig til at bruge sit eget udstyr og overskudskapacitet på nettet til at kommunikere.

                      Mere end 100.000 software-projekter er under udvikling baseret på den åbent tilgængelige Linux-programmeringskode, som gør det gratis - på nær den tid, man selv bruger - at udvikle nye it-programmer.

Mere end foreløbig 1.200.000 bidrag er ved at gøre Wikipedia til verdens standardopslagsværk for viden og nyheder - gratis for alle.

 

Lunarstorm

 

Listen er langt længere. Mere end 100 millioner mennesker verden over deler musik med hinanden på nettet. Mere end 40.000 sydkoreanere agerer "journalister" og leverer hovedparten af internetavisen Ohmy News' indhold - en avis, som på få år har opnået en stærk politisk indflydelse i Sydkorea. Mere end foreløbig 50 millioner amerikanere har produceret blogs, gratis internetdagbøger, som stiller viden, synspunkter og underholdning gratis til rådighed for enhver.

                      Den slags opmærksomhed, som disse fællesskaber repræsenterer, er penge værd. Mange penge. Derfor betalte mediemagnaten Rupert Murdoch sidste år 3,5 milliarder kr. for MySpace - en af verdens førende blog-bastioner - i erkendelse af, at hans globale medieimperium ikke havde et stærkt nok ståsted på det internet, som lægger beslag på stadig mere af medieforbrugernes tid.

Det store spørgsmål er hvordan man tjener penge på internettets sociale dimension. Marc Simoncini er en af dem, der har knækket koden. Rickard Ericsson, grundlæggeren af det svenske internet-fællesskab Lunarstorm, har måske også. Han har på få skabt et fællesskab med mere end 1,2 millioner især yngre svenskere. Lunarstorm giver som MySpace sine medlemmer gratis adgang til at blogge, chatte, læse nyheder og debattere. Lunarstorm henter 60 pct. af sine indtægter på annoncer og flere ved at gennemføre spørgeundersøgelser om alt fra kartoffelchips til politiske holdninger, typisk med 150.000 svar - langt, langt flere, end noget meningsmålingsinstitut i Sverige kan præstere. Brugerne svarer flittigt, fordi de optjener point, de kan købe flere funktioner for på Lunarstorm, som i øvrigt har en hurtigt voksende meningsdannende position i den svenske offentlighed, og som nu er ved at ekspandere internationalt.

 

Wikinomics

 

De enorme nye internetfællesskaber repræsenterer ikke bare en ny produktionskultur, hvor grænserne mellem producent og forbruger bliver utydelige, og som leverer en vifte af nye løsninger med en omkostningsprofil, der hærger hele brancher. De første bøger om hvordan man overlever i fremtidens "Wikinomics" som erhvervsleder er allerede på gaden.

Det sociale internet repræsenterer også et uhyre effektivt medie for alle de, der har et salgsbudskab - for budskabet kan leveres meget præcist til den enkelte bruger og potentielle kunde, ligesom det præcise reaktionsmønster kan bruges til det næste og endnu bedre tilrettelagte fremstød. Pludselig ser de gamle papirannoncer og tv-reklamer fra industrialismens barndom kluntede og ineffektive ud.

Den "nye" internetrevolution er i høj grad en medierevolution. Derfor står medierne også i orkanens øje og skal reelt redefinere deres forretningsmodel. Det næste CNN bliver efter al sandsynlighed internetbaseret, ligesom de traditionelle papirmedier fremover bliver bilag og tillæg til internettet - og ikke omvendt.

Interessant nok bliver de nye sociale medier næsten konsekvent opfundet uden for de etablerede mediehuse, som hverken har oprettet tænketanke, medielaboratorier, medielederuddannelser eller andre offensive tiltag, der kan bidrage til forretningsmodellen for næste generation medier.

Det gælder måske i særlig grad Danmark. I Sverige eksperimenterer medierne langt mere med internettet. For eksempel sender 60 pct. af aviserne tv på nettet i høj kvalitet, som Aftonbladet.

En skam, at vi i Danmark med vores stolte traditioner for fællesskab og købmandskab ikke tegner frontlinien af fremtidens sociale internet.  

 

Politiken, den 16. juni, 2006


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk