Googlemagt
Dato
02-07-2006

Googlemagt

Hvem får monopol på at tænke for verden? Sat på spidsen er det hvad der er på spil i den magtkamp, som for tiden udfolder sig mellem søgemaskinen Google og internetportalerne Yahoo og Microsofts MSN. Alle forsøger at positionere sig som verdens foretrukne vidensportal - altså den søgemaskine, som man helst bruger til at finde de oplysninger, man har brug for.

I det kapløb har Google klart det største momentum. Omkring 50 pct. af alle internetsøgninger i USA bliver i dag foretaget via Google - og tallet vokser. Så stærk er Googles position, at navnet er blevet et udsagnsord - vi "googler" i dag på nettet, når vi skal finde information. Yahoo står for 28 pct. af alle søgninger og MSN for 13 pct.

Tallene er alt andet end trivia. Søgeresultater tiltrækker annoncer for milliarder og atter milliarder af kroner. I en tid, hvor annoncebudgetterne hos verdens toneangivende virksomheder som aldrig før skifter fra fjernsyn og print til internettet er en førerposition som nettets foretrukne søgemaskine det samme som at eje en guldgrube.

Hvilket forklarer, hvorfor studenterne Sergey Brin og Larry Pages "sjove" lille søgemaskine med det hvide, asketiske, nærmest naive design pludselig er en forretning til 600 milliarder kr. målt i aktievaluta.

Google vil imidlertid meget mere end at hjælpe verden med at finde hvad den søger og tjene mere end en pæn sjat på indsatsen. Google er ved at udvikle en lang række andre tjenester, så som e-mail, tekstbehandling, regneark og meget andet, som brugerne kan anvende direkte fra nettet. Reelt vil Google tilbyde verden et omnipotent kommunikations- og arbejdsmiljø, som marginaliserer betydningen af den personlige computer - fordi lokale programmer på computeren bliver overflødige.  

Dette fremstød, som kaldes for G-Drive eller Google Grid, forudsætter og bygger på den it-kraft og data-kapacitet, som ligger i Googles hemmelighedsomgærdede globale serverpark. Hvis man vil verdens nye fjern-pc kræver det ganske enkelt hestekrafter og hastighed.

Ifølge rygterne har Google i dag millioner af servere verden over - men kun Google selv ved det med sikkerhed, for antallet af de specialbyggede Google-servere er en lige så velbevaret hemmelighed som den softwarearkitektur og de algoritmer, som sørger for at serverne leverer en hastighed, som er alle andre overlegne - og forklarer de ekstremt hurtige søgeresultater.

For nylig kunne New York Times rapportere om en ny serverpark, som Google er ved at opføre udenfor en mindre amerikansk by under så stort hemmelighedskræmmeri, at hele bystyret har fået mundkurv på for så meget som at udtale Google firmanavn. Den nye tophemmelige serverpark fylder to foldboldbaner og har et køletårn, der måler fire etager i højden.

I realiteten har Google i relativ ubemærkethed udviklet sig fra at være en lille, intelligent søgemaskine til en it-magtbastion med en computerkraft og et servernetværk, der formentlig er verdenshistoriens kraftigste.

Den erkendelse er Googles konkurrenter også er nået til. Derfor opruster Yahoo og Microsoft nu med tusinder af software-udviklere, der forsøger at skabe smartere, mere intuitive søgesystemer, end Googles, samtidig med at de har kastet sig ind i det globale serverkapløb for at overgå hinanden i distribueret computerkraft.

Skal vi være forventningsfulde - eller bekymrede?

Microsoft er bekymret. Softwarekoncernen henter i dag sine hovedindtægter på at levere programmerne til omkring 90 pct. af de pc'ere i verden, som Google nu vil marginalisere. Microsoft har derfor udpeget en førerposition på det "nye" serviceorienterede internet, som Google positionerer sig til at dominere, som en hovedprioritet for fremtiden.

Men vi andre? Larry Page fortalte om Google ambitioner på en af virksomhedens Zeitgeist-konferencer i London for kort tid siden. Ifølge Page har vi kun set 5 pct. af hvad Google vil kunne endnu. Google skal i fremtiden være "den ultimative søgemaskine, som forstår alt - uanset hvad man spørger om, så vil man få et svar med det samme, også hvis man for eksempel spurgte: "Hvad skal jeg spørge Larry om?" Nogle ville kalde det for kunstig intelligens."

Visionen om Google som en kunstig intelligens on demand, vi alle kan trække på, kan forekomme tiltalende. Hvorfor bruge tid på noget, der kan videns-automatiseres? Men en række skeptikere har tændt advarselslamper. For eksempel mener den amerikanske fremtidsforsker George Dyson, at Google ultimativt kan blive en verdensmagt og de facto realisere H.G. Wells gamle fantasi om én stor "verdenshjerne". I så fald taler vi om en vidensmagt, hvis lige vi aldrig har set før, og en forandringskraft, vi mangler at forstå.

Men der venter også mange andre spørgsmål: Hvis Google får de facto monopol på den måde vi finder viden på og løser et problem, risikerer vi så ikke at begrænse spektret for kreativitet og innovation? Risikerer virksomhederne ikke en standardisering i hjernearbejdet, som tilsvarer hvad det manuelle arbejde har oplevet?

Vi bør derfor håbe - og måske aktivt påvirke - at Google ikke ender med at erstatte Microsoft i indflydelse og dominans, men at vi får en række alternative superhjerner at vælge imellem, når vi i fremtiden skal tænke os til det daglige brød.

 

Politiken, den 2. juli, 2006


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk