Hovsa. Vi vandt fremtiden
Dato
02-04-2006

Hovsa. Vi vandt fremtiden

I den forgangne uge meddelte først The Economist Intelligence Unit, at Danmark er nr. 1 i verden målt på erhvervsklima. Dernæst offentliggjorde World Economic Forum, at Danmark er nr. 3 målt på fremtidsparathed - kun slået af USA og Singapore.

Det blev kun til noter i de fleste danske medier. At Danmark er en af verdens udviklingsmæssigt stærkeste nationer og en økonomisk rollemodel for resten af verden har tydeligvis ikke længere nyhedsværdi. Vi topper så mange lister.

Og det bliver formentlig kun kedeligere af, at billedet rent faktisk ser endnu bedre ud, hvis vi ser på hvorfor Danmark ikke blev nr. 1 på fremtidsparathed. Det, der for alvor trækker ned, er kvaliteten af uddannelserne og omfanget af forskningen. To områder, som regeringen på Globaliseringsrådets anbefalinger sigter på at opruste grundigt i de kommende år.

Singapores svagheder handler til sammenligning hovedsagelig om manglende personligt initiativ, hvilket har med selve kulturen at gøre, som er vanskelig at påvirke. I USA mangler man kvalitet og kompetence i bredden, hvilket kan være svært at ændre uden offentlige investeringer, som kræver politisk uspiselige skattestigninger.

Så vi er formentlig også på vej mod en 1. plads på den rangliste. Fantastisk. Så hvad har vi at bekymre os om? Party on, ikk'.

 

Forandringspresset vokser ekstremt

 

Ranglister er nyttige som ramme for en debat. Der er dog det problem ved mange af dem, at de måler verden på gårdagens præmisser - selv når det handler om fremtiden.

Muhammedsagen var en barsk lektie i, hvor hurtigt verden forandrer sig og hvor let det er at overse nye krav, som kulturkompetencer. Globaliseringen betyder ikke kun, at ideer og viden flytter sig hurtigere med de konsekvenser det har; det gør holdninger og konflikter også - med de konsekvenser det har. To ud af tre erhvervsledere mener ifølge Greens Analyseinstitut, at Muhammedsagen har skadet dansk økonomi.

Faktisk insisterer mange af globaliseringens fronttropper på, at fremtiden vil forme sig væsentligt anderledes, end mange forventer. En global meningsmåling viser, at hele 65 pct. af erhvervslederne verden over vurderer, at der vil være behov for "fundamentale ændringer" i den måde, virksomhederne bliver drevet på i løbet af blot de næste to år.

Forandringspresset skyldes hovedsagelig det globale innovationskapløb, som nu er ved at folde sig ud med fuld kraft. Som en leder udtrykker det, så duer sidste års produkter kun til sidste års regnskab. Fornyelseskravet vokser ekstremt. Det stiller krav om helt nye måder at arbejde på og former en ny global arbejdskultur, vi skal lære at mestre for at vinde fremtiden, som vi har vundet fortiden.

 

Fremtiden er som opfundet til danskerne

 

IBM har i et forsøg på at få et bedre greb om fremtiden inviteret 180 virksomheder, institutioner og universiteter verden over til at deltage i en serie af workshops om fremtiden succeskriterier. Møderækken kulminerede med et "salon" møde i New York for nylig. Deltagerne tæller blandt andet A.P. Møller-Maersk, BMW, Boeing, Cisco, Ford, Manpower, Samsung, Tata og andre toneangivende virksomheder, ministerier og universiteter fra hele verden.

Såvel erhvervsledere som eksperter forventer en radikalt ny dagsorden for vækst i de kommende år med innovation som omdrejningspunkt - eller rettere; innovationskompetencer. Det bliver den kernekompetence, som bestemmer hvem der er på A-holdet.

Forventningen er, at der vil opstå myriader af selvorganiserende netværk af talent og viden, som på tværs af traditioner, hierarkier og kulturer udvikler fremtidens vindende løsninger i et tempo, som aldrig ville kunne lade sig gøre, hvis indsatsen blev begrænset af eksisterende virksomhedsrammer eller ansættelsesforhold. Tænk på et filmhold i Hollywood, der leverer en blockbuster, for derefter at reorganisere sig på nye måder til næste projekt.

Det betyder løsere ansættelsesrelationer, hyppigere jobskift, flere små, fleksible og højt specialiserede organisationer eller virksomheder, som er globale i de netværk, de er en del af. Hvorvidt man får adgang til de bedste og mest lønsomme netværk beror på de kompetencer og det omdømme, man har opbygget og kan tilbyde.

Denne innovationsdrevne dagsorden varsler et kulturchok i mange lande og virksomheder verden over. På nær Danmark. Faktisk svarer fremskrivningen ret nøje til arbejdsmarkedet og erhvervsstrukturen i Danmark anno 2006. Som en fynsk erhvervsleder har sagt, så er det "lettere at lede 200 danskere end 20 tyskere, for danskerne leder sig selv".

Fremtiden er som opfundet til danskerne. Men - hvordan kan det lige være, at det er sådan?

Vi har meget at forstå, og mere at gøre. Vi må have en mere præcis forståelse af de danske styrker. Hvis vi bedre forstår hvad vi gør godt, kan vi også blive bedre til at gøre det, vi gør godt, og forstå hvilke sektorer og nicher vi har særlige muligheder i, hvilke initiativer det kan betale sig at sætte i værk.

IBM satte den globale fremtid på dagsorden i New York. Hvem gør det i København?

 

Politiken, den 2. april, 2006 

 

 


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk