Danmarks kreative innovationsmaskiner
Dato
19-03-2006

Danmarks kreative innovationsmaskiner

Danmark har et stort fortrin i den globale konkurrence. Vi behøver ikke at spekulere over hvad der skal til for at konkurrere på innovation - altså nytænkning af den slags, som skaber indtægter nok til at betale danske lønninger. Vi ved hvem de innovative danske virksomheder og institutioner er, og vigtigere endnu - hvad de bedste gør for at være bedst.

Det er en viden, som bliver afdækket af Innovation Cup, de første danske mesterskaber i innovation. Innovation Cup er en konkurrence, som hylder innovationens rollemodeller - til inspiration for andre. Men mere væsentligt dækker konkurrencen over et omfattende analysearbejde, som kortlægger hvad de bedste gør bedst. Og den viden kan bruges meget konkret til at gøre danskerne til de mest "globaliseringsparate" i verden, for nu at låne et udtryk fra regeringen.

Sagen er, at Danmarks mest innovative virksomheder har forstået at skabe de rammer, der slipper medarbejderens innovation løs, og lært at mestre de processer, der forvandler den gode ide til et nyt produkt eller koncept, som andre vil betale for. De kan ganske enkelt det Danmark skal leve af.

For de knap 100 private virksomheder i Innovation Cup gælder det, at:

·                                               De henter knap 30 pct. af deres omsætning fra produkter og ydelser, der ikke eksisterede for tre år siden.

·                                               De har et overskud på hele 13 pct. af omsætningen, hvor Danmarks 1000 største virksomheder kun præsterer et overskud på 7 pct.

Nytænkning betaler sig, med andre ord. Hvilket kan være befriende nok at konstatere i forbindelse med et begreb, der til tider er plaget af hype, strithår og smartness.

 

Innovationskapløbets front

 

I alt har 114 private virksomheder og offentlige institutioner indvilget i at lade deres innovationsevne måle og veje i forbindelse med Innovation Cup. Det er sket ved at ledere og medarbejdere har svaret på hundreder af spørgsmål om forhold, der er afgørende for hvorvidt en organisation er innovativ eller ej, og ved at et korps af 30 specialuddannede innovationsassessorer har "revideret" mange af resultaterne.

Hver virksomhed og institution har modtaget en "innovationsprofil", som viser hvor de er stærke og svage på innovation sammenlignet med de bedste. Det gør det lettere at diskutere innovation internt i organisationen - hvilket er en fordel, hvis man har en ambition om at styrke innovationsevnen. Og det siger jo samfulde 85 pct. af de danske ledere, at de har.

Innovationsprofilerne forvarsler samtidig det innovationsregnskab, som mange virksomheder internationalt allerede oplever et pres for at aflægge, så ejerne og andre interessenter kan se hvordan ledelsen varetager den fornyelseskraft, som er virksomhedens vigtigste vækstkilde.

Men analyserne leverer også omfattende ny viden om innovation, der kommer omverden til gode - ved at indgå i de lærebøger og den undervisning, som former fremtidens danske innovationskompetencer, og ved at indgå i det politiske beslutningsgrundlag, som former rammevilkårene for innovative virksomheder.

De processer er allerede i gang.

 

Hvad de bedste kan lære os

 

Foreløbig har Innovation Cup afviklet de regionale mesterskaber for private virksomheder. Vinderne tæller Jyske Bank og Grundfos på en delt førsteplads i Midtjylland; 150-årige Gabriel i Nordjylland; ejerledede Linak i Syddanmark, lille Zealand Care i Sjælland og højteknologiske Oticon i Hovedstadsregionen.

Den 28. marts bliver de nationale vindere og de offentlige institutioner offentliggjort på en konference i København. Men allerede nu leverer de første analyser af innovationens danske mestre en række interessante pointer.

Den vigtigste er måske, at alle kan innovere. Det er en myte, at nogle af natur er mere innovative end andre. De bedste af de danske innovationsmestre er små som store, nye som gamle, familieejede og børsnoterede, ligesom de beskæftiger sig med såvel fremstilling, service og finans. At konkurrere på innovation handler med andre ord ikke om hvem man er eller hvad man fremstiller, men hvordan man gør det. Der er ingen undskyldninger for at lade stå til.

Den næstvigtigste pointe er, at innovation er en svær disciplin, som få mestrer virkelig godt. Det skyldes, at der ingen enkle løsninger er. Det er meget sjældent en enkelt stjerne eller en genial ide, der skaber innovationsmaskinen, som kan blive ved og ved med at nytænke sig til markedsandele. Succesfuld innovation handler om processer, ikke produkter. Det er det organisatoriske design - innovationsarkitekturen, om man vil - samspillet mellem rammer, processer og mennesker, der er det vigtigste.

Tilsat øvelse, øvelse og mere øvelse. Der er ingen genveje til innovationens elite. Det kræver læring og hårdt arbejde.

Linak - som producerer hæve-sænke-systemer - er et godt eksempel. Direktøren, Bent Jensen, har skabt en stærk virksomhedskultur, hvor alle medarbejdere kender virksomhedens mål og strategi, og samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne er utroligt stærkt - medarbejderne sammenligner sig selv med et håndboldhold i superligaen. Bent Jensen involverer sig personligt i stort set alle faser af innovationsprocessen og sørger for, at virksomheden hele tiden er på forkant med fremtiden og markedet. Han overtog Linak i 1976. Det tog ti år at få innovationsmaskinen til at præstere. I dag er Linak markedsleder og en af landets hurtigst voksende virksomheder.

 

Blå værelser og nye konkurrencer

 

Det er lederne, der har de største problemer med innovation. Medarbejderne i de mest innovative virksomheder har i udpræget grad taget den nye dagsorden om innovation, fornyelse og udvikling til sig. De er ikke specielt forandringsangste. Faktisk efterlyser de mere og bedre innovationsledelse, så fornyelsen bliver til noget.

På et spørgsmål om de største problemer med innovationen i virksomheden siger medarbejderne typisk: "At ledelsen får forståelse for mulighederne i innovationsprocesser", "at få udarbejdet en strategi for innovation med struktur og processtyring", "at synliggøre virksomhedens innovationsstrategi, så ideerne bliver til virkelighed."

Lederne selv - tja, de klager over, at det er ret svært. Mange af de bedste ved dette og bruger forskellige kneb til at gøre det lettere at forstå og arbejde med innovation. Grundfos har udnævnt 2006 til Innovationens år med en række projekter og aktiviteter som synligt omdrejningspunkt. Coloplast har bygget en blå Innovationszone, hvor man kan gå ind og udvikle ideer. Novozymes har udviklet et Game Changing procesredskab, der skal fremme radikale ideer. Linak har lanceret en Innovationskonkurrence, som involverer omverden i virksomhedens ideudvikling.

                      Disse Georg Gearløse-hatte har ikke altid en umiddelbart effekt på innovationsresultaterne. Man får ikke nødvendigvis en bedre ide, fordi man går ind i et blåt rum. Men som kulturskabere har de stor betydning. De er manifester på den kreative kultur, som al innovation fordrer. Manifester, der ofte består, selv når ledelsen går.

                      Innovation Cup er lanceret af de regionale Innovationsråd i samarbejde mellem Huset Mandag Morgen, Danske Regioner, Center for Ledelse, Strategy Lab på Handelshøjskolen i Århus, Graz University, Penta Strategy, samt IDA og DI. Læs mere på www.innovationcup.dk

 

Hovedstadsregionens innovationsmestre 2006

 

Rang

 Virksomhed

 Resultat

 Processer

 Rammer

1

Oticon A/S

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺☺☺

 ☺☺☺☺

2

Coloplast A/S

 ☺☺

 ☺☺☺☺☺

 ☺☺☺☺

3

Danisco A/S

 ☺☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺☺

3

Rambøll Telecom

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺

5

Trygvesta A/S

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺

5

Foss A/S

 ☺☺

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺

7

Novozymes A/S

 ☺☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺

8

Artlab

 ☺☺☺

 ☺☺

 ☺☺

9

PBS A/S

 ☺☺

 ☺☺

 ☺☺

9

Rambøll Trafik & Infra.

 ☺☺☺

 ☺☺

 ☺☺

 

 

Midtjyllands innovationsmestre 2006

 

Rang

 Virksomhed

 Resultat

 Processer

 Rammer

1

Jyske Bank A/S

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺☺

1

Grundfos A/S

 ☺☺☺

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺☺

3

Danfoss Comfort Controls

 ☺☺

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺☺

4

@ventures

 ☺☺☺

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺

4

Dansk Geo-ServEx A/S

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺

6

Bang & Olufsen Medicom a/s

 ☺☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺

7

EnergiMidt A/S

 ☺☺☺☺

 ☺☺

 ☺☺

7

Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret

 ☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺

9

R. Færch Plast A/S

 ☺☺

 ☺☺

 ☺☺☺

10

NRGi A.M.B.A

 ☺☺☺

 ☺☺

 ☺☺

 

 

Syddanmarks og Sjællands innovationsmestre 2006

 

Rang

 Virksomhedsnavn

 Resultat

 Proces

 Rammer

1

Linak A/S

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺☺

2

Zealand Care A/S

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺

3

Gumlink A/S

 ☺☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺☺

4

Danfoss Drives A/S

 ☺☺☺☺

 ☺☺

 ☺☺☺

4

Saint-Gobain Isover A/S

 ☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺☺

6

MAX Bank A/S

 ☺☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺☺

6

Middelfart Sparekasse

 ☺☺

 ☺☺☺☺

 ☺☺☺

8

Quilts of Denmark A/S

 ☺☺☺

 ☺☺

 ☺☺

8

Danfoss District Heating

 ☺☺

 ☺☺☺

 ☺☺

10

inCaptiva A/S (Dansk

Web Bureau)

 ☺☺☺

 ☺☺

 ☺☺

 

Innovation Cup er en konkurrence, som er lanceret af de regionale Innovationsråd i samarbejde mellem Danske Regioner, Huset Mandag Morgen, Center for Ledelse og Strategy Lab på Handelshøjskolen i Århus, samt IDA og DI. Analyserne bygger på 450 målepunkter i de enkelte virksomheder, regnskabstal og assessorevalueringer.

 

 


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk