Myten om den kittelhvide ridder
Dato
07-12-2005

Forfatter(e)
Mikael R. Lindholm

Myten om den kittelhvide ridder

"Tænketanken"

Forskeren er blevet den hvide ridder i globaliseringsdebatten. Hvis bare vi satser mere på forskning, så skal vi nok nedlægge globaliseringsuhyret.
Lars Pallesen, rektor for Danmarks Tekniske Universitet, udtrykte det forleden sådan: "Globaliseringen er over os, og i den sammenhæng må vi enten satse på mere højteknologi eller acceptere lavere lønninger i Danmark."
EU-kommissionen opfordrer medlemslandene til at "øge budgetterne til forskning eller risikere at blive uddistanceret af konkurrenter som Kina."
Skræmmende, ikke?
Erhvervslivet kritiserer da også regeringen for at spille hasard med nationens fremtid, fordi den ikke pumper penge hurtigt nok i mere forskning. Danmark bruger kun 0,77 pct. af BNP på offentlig forskning i stedet for Barcelona-målsætningen om 1 pct. Det er - lyder kritikken - uansvarligt, når vores økonomiske liv nu nærmest beror på forskningsbudgetternes størrelse.
 Eller hvad?

OECD advarer mod overdreven forskning

OECD stiller nu i en ny stor analyse spørgsmålstegn ved det kloge i at satse mere på forskning. Det er hverken en garanti for vækst eller velstand. Tværtimod, en for voldsom forskningssatsning kan skabe flaskehalse og inflation.
Hvis man vil konkurrere på innovation - på nye produkter og løsninger, der giver høje priser og betaler høje lønninger - så betyder rammevilkår som uddannelser, finansiering, handel, konkurrencevilkår og andet mere, end selve forskningen.
"Der er i dag for meget fokus på forskningsbudgetterne og for lidt på rammevilkårene for innovation," siger seniorøkonom Nigel Pain fra OECD.
Den konklusion er Finland for længst nået til. Mens regeringer og erhvervsledere har hyldet Finland som det land i Europa, der bruger flest penge på forskning, så gør finnerne selv stilfærdigt opmærksom på, at de ikke har fået meget ud af deres satsning.
Anne Brunila, direktør i det finske Finansministerium og tidligere formand for Finlands Globaliseringsråd forklarede hvorfor på en dansk konference i sommers: "Selv om du har en masse forskning og teknologi hjælper det ikke, hvis du ikke evner at få noget ud af det. Der er også behov for stærk (politisk, red.) innovationsledelse."

Ikke hvor meget, men hvordan

OECD får støtte af Booz Allen Hamilton - en af verdens fem største rådgivningsfirmaer - der netop har analyseret hvordan det går for klodens 1.000 største forskningsvirksomheder. Den måske overraskende konklusion er, at der ingen dokumenterbar sammenhæng er mellem størrelsen af virksomhedernes forskningsbudgetter og udviklingen i deres salg, indtjening, markedsværdi eller aktiekurs.
De 1.000 analyserede virksomheder repræsenterer tilsammen knap 90 af al privat forskning i verden - eller 60 pct. af klodens samlede forskning, privat og offentlig lagt sammen.
Barry Jaruzelski, direktør i Booz Allen Hamilton, konkluderer: "Du kan ikke spendere dig til velstand. Succesfuld innovation kræver et samspil af mange forhold internt og eksternt i en virksomhed. Hvordan du bruger pengene er langt vigtigere end hvor meget du bruger."
Større forskningsbudgetter er med andre ord ikke en knap, der leverer mere velstand.

Katastrofale bestyrelser

Pointen er, at der er stor forskel på at mestre forskning - produktion af ny viden - og mestre innovation - anvendelse af ny viden. Det ene fører - som analyserne viser - ikke nødvendigvis til det andet.
Confederation of British Industry - britisk industri - har målt den samlede innovationsindsats i de 750 største britiske virksomheder til 12 pct. af omsætningen. Forskningen udgør 2 pct. Det illustrerer hvor stor betydning innovationsindsatsen har. Intet under, at CBI derfor efterlyser en Innovationsmåling, som kortlægger erhvervslivets samlede innovationsindsats - og ikke kun forskningen.
Tilsvarende har Danmark brug for en samlet innovationspolitik - og ikke kun en forskningspolitik. Ligesom erhvervslivet har brug for innovationsstrategier mere end forskningsstrategier. Det gælder især de danske virksomheder - for vi har meget få danske virksomheder, der konkurrerer på forskning.
I den forbindelse er det stærkt foruroligende, at innovation og talentudvikling ifølge en ny spørgeundersøgelse fra Dansk Industri ligger på en sidsteplads på bestyrelsernes prioriteringsliste - ganske vist i landets mindre virksomheder, men det er også dem, de fleste danskere er ansat i. Kun 7 pct. af de målte bestyrelser prioriterer innovation.
Det er katastrofalt. Med den slags bestyrelser har danske virksomheder ikke brug for konkurrenter.
En oplysningskampagne og efteruddannelsesindsats målrettet mod danske bestyrelser ville derfor formentlig bidrage mere til Danmarks vækst og udvikling, end større forskningsbudgetter.


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk