Sælger vi kronjuvelerne?
Dato
21-01-2006

Forfatter(e)
Mikael R. Lindholm

Sælger vi kronjuvelerne?

Skal vi frygte eller elske kapitalfondene?
De konservatives erhvervsminister Bendt Bendtsen, socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen, Grundfos-patriarken Niels Due Jensen, Novo Nordisks bestyrelsesformand Mads Øvlisen, Jyske Bank-direktør Anders Dam og flere andre fremtrædende danskere har i løbet af de seneste uger med afsæt i de udenlandske kapitalfondes køb af TDC advaret om, at vi står ved begyndelsen af slutningen.
Falck, ISS, TDC og 80 andre danske virksomheder med hundredetusinder af arbejdspladser er allerede under kontrol af kapitalfonde, og mange andre står for tur. Vi risikerer at blive en nation af fjernstyrede datterselskaber, lænset for værdier, tømt for ideer og uden samfundsholdninger. Frataget sin selvstændighed risikerer erhvervslivet at blive stækket som partner i de kollektive samtaler om hvordan vi som samfund tager bedst muligt vare på fremtiden.
Det gør selvfølgelig indtryk. Og realiteten bag advarslerne er da også, at vi oplever et historisk ejerskifte i dansk erhvervsliv i disse år, som skaber en ny og uhyre stærk ejerklasse.
Det gør selvfølgelig mest ondt på den magtelite, der mister sin indflydelse. Men det er indlysende nok en udvikling, som har stor betydning for os alle. Faktum er, at vi har fået en ny samfundselite med magt til at forme fremtiden i sit eget billede - uden større samfundsdebat eller mediegranskning.

 "I sidste ende er jeg den, der kontrollerer dette"
Lad os tage et eksempel. En af de private kapitalfonde, som køber danske virksomheder, er Industri Kapital. I Danmark har Industri Kapital blandt andet investeret i Hjem-Is, Crisplant, F Group og Superfos. Internationalt kontrollerer Industrikapital virksomheder med en omsætning på over 800 mia. kr. og mere end 100.000 medarbejdere.
Bestyrelsesformand, administrerende direktør og storaktionær i Industri Kapital - manden, som siger: "I sidste ende er jeg den, der kontrollerer dette" - er den svenske erhvervsmand Björn Savén, M.Sc. (Econ), MBA, Dr. Econ. h.c.
Men - hvem har hørt om ham? Hvilket verdensbillede styrer hans beslutninger? Hvordan ser Björn Savén på virksomhedernes rolle og engagement i samfundet? Hvad er han for et menneske?
Nu er Industri Kapital blot en lille spiller på det hurtigt voksende marked af private kapitalfonde, som reelt konkurrerer på at være dygtigere til at eje og lede virksomheden, end de nuværende ejere og ledere. Karakteristisk for fondene er, at de driver forretning ganske usentimentalt. De tænker ikke over alle de relationer, som bestyrelserne i familieejede virksomheder ofte gør det, og de er ikke politisk berøringsangste, som pensionskasserne kan være det.
Kapitalfondene køber den kontrollerende magt, tager fat meget kontant, evaluerer benhårdt ledelsen, skifter ud efter behov, lægger en klar vækststrategi, sætter den finansielle friværdi i arbejde og - når og hvis væksten bider sig fast - sælger virksomheden med en klækkelig fortjeneste. Så dygtige er kapitalfondene til dette, at ATP - danskernes fælles arbejdsmarkedspension - som så mange andre pensionskasser vil skyde milliarder ind i de private kapitalfonde i de kommende år. Den nye elite vil med andre ord kun vokse i magt og indflydelse.

Hvad betyder den nye ejerklasse for Danmark?
Skal vi beklage udviklingen? Sælger vi kronjuvelerne for at få råd til den sidste omgang?
Grundlæggende er det sundt med konkurrence på ejerskabet - selv om det nogle gange kan være svært at se for en ledelse, der ikke er dygtig nok. Og den triste kendsgerning er, at mange danske virksomheder i dag er for dårligt ledede til at klare sig i den globale konkurrence. De snubler på markedspladsen eller havner i en strategisk blindgyde, de ikke kan finde ud af.
Kernedanske ejere og ledere har helt egenhændigt ført hæderkronede danske virksomheder som ØK, Nordisk Fjer, Aktuelt, FLS, Magasin, Lego - listen er lang - i krise eller konkurs. De heldigste er blevet reddet af en engelsk direktør, en islandsk investor eller salg til en udenlandsk kapitalfond. Så hvor meget vægt skal vi egentlig lægge på det nationale ejerskab?
Fremtiden kan hurtigt blive fattig for de danske pensionister, hvis deres pensionsopsparing skal bruges på at beskytte inkompetente danske ledelser mod kompetente udenlandske ejere.
Vi burde i stedet gøre mere ud af at udforske hvad den nye ejerklasse betyder for fremtidens Danmark. Den nye elite må mere frem i lyset og gå i dialog med samfundets øvrige stakeholdere. Langt fra alle kapitalfonde er ens, selv om man let får det indtryk i medierne. Nogle er dygtigere end andre, nogle er grådigere. Hvornår er et køb en hjælpende hånd - og hvornår er det hasarderet spekulation? Hvem skal vi stole på, hvem skal passe på? Billedet er i dag ekstremt uklart - og debatten derfor åben for fordomme og fjendebilleder.
Hvad vi kan se allerede nu er, at vi skal have kompetencer og institutioner i verdensklasse, hvis vi vil undgå at blive reduceret til statister i fremtidens globale økonomi. Det vil sige danske lederuddannelser i verdensklasse, en elitær bestyrelseskultur, professionelt aktive institutionelle ejere, en state-of-the-art fondsbørs med progressive rapporteringskrav, der synliggør værdien af virksomhedernes samfundsengagement og afdækker innovationsaktiviteterne.
Det er emner, som har været på dagsorden mange gange i de senere år. Hver gang med en udgang, der ikke har aspireret til verdensklasse, men at leve op til mindstekravene. Ærgerligt nok. Så nu tager andre over.

Politiken, den 21. januar, 2006


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk