The Spirit of Davos
Dato
24-01-2006

Forfatter(e)
Mikael R. Lindholm

The Spirit of Davos

DAVOS - Isblå himmel. Tolv minusgrader. Luften er tynd som silke. Solen får det hvide pulversne til at glitre som en million små diamanter. CNN's Richard Quest kanter sig sidelæns ved solstolene på restaurant Weissfluhjochs panoramarestaurant, så kameramanden kan få de majæstetiske alpetinder med i baggrunden. "This is where the rich and famous gather," begynder han.
Til daglig er Davos en charmerende gammel schweizisk kurby og mondænt skisportsted. I de næste fem dage er idyllen brudt af kilometervis af jerngitre, barrikaderede vinduer, pigtråde, bevæbnede vagter og en armada af limousiner med tonede ruder, der knagende i sneen ruller forbi skilte, hvor der står: "Geschlossen. WEF." World Economic Forum 2006 er i gang.
2.340 deltagere fra 89 lande - heraf mere end 750 koncernchefer og bestyrelsesformænd fra erhvervslivet, over 80 statsledere eller ministre, 23 religiøse ledere, 30 NGO-ledere og 13 fagforeningsledere, samt et mylder af akademikere, eksperter, kulturfolk og journalister - har i de seneste dage kæmpet sig frem hertil i tog, busser, biler og helikoptere for at mødes og drøfte verden tilstand - og hvad man kan forbedre den. Det gør "Davos" - som mødet oftest blot bliver kaldt - til verdens mest indflydelsesrige uofficielle topmøde.

Forfængelighedens højborg
Mange kritikere fnyser ad Davos. Verdens største cocktail-party. Elitens lukkede fest. Klodens mest eksklusive snakkeklub. Moralsk bodsgang for de superrige. Forfængelighedens højborg. Der er meget om det, selv om kritikken løbende er blevet mødt, især med en større åbenhed. I år hjælper arrangørerne således alle med at blogge, så hver deltager via internettet kan rapportere direkte fra møderne til hele verden, hvis de vil. Men det ændrer ikke ved, at politiet bruger vandkanoner for at holde uønskede gæster borte.
Kritikken til trods har Davos-møderne over årene vist, at de er en ramme om noget mere væsentligt end verdenselitens selvpleje - de bringer mennesker med magt til at gøre en forskel sammen om emner, de ellers aldrig ville tale med hinanden om. Det er noget, de færreste andre topmøder i verden evner. Som tidligere præsident Bill Clinton sagde sidste år: "Over halvdelen af de mennesker, som kommer til Davos, ville ikke ellers have en seriøs diskussion om disse emner." Dette - evnen til at skabe en fælles dagsorden som grundlag for handling hos mange af dem, der kan gøre en forskel - er hvad Davos reelt bidrager med.
Inspireret af Davos lancerede den stadig ambitiøse Clinton således sidste år sit eget Global Initiative i New York, som samler erhvervsledere, politikere og akademikere fra hele verden for at formulere løsninger på klodens problemer.
Stifteren og grundlæggeren af Davos-møderne, den schweiziske management- professor Klaus Schwab, lægger selv stor vægt på hvad han kalder "The spirit of Davos" - en uformel omgangstone, respektfuld dialog og et fokus på kollektive opgaver. Så vigtig er denne særlige Davos-kultur, at alle førstegangsdeltagere tirsdag aften blev inviteret til et særligt cocktail-party på det femstjernede Hotel Steigenberger Belvedere for at blive manducerede af Schwab personligt i hvad Davos-kulturen vil sige.

Haakon of Norway
Hvordan fungerer Davos-kulturen så? Et eksempel. Sidste år, mens vi ventede på at komme ind til et middagsselskab, havde jeg en hyggelig snak med en australsk milliardær og en afslappet ung nordmand i et par kitchede gummisko. Nordmanden præsenterede sig som "Haakon of Norway", hvortil jeg svarede "Mikael from Denmark". Først da en smilende adelig fransk kvinde sagde "Your Highness" gik op for mig, at Haakon ikke bare var fra Norge, men af Norge. Det kan være en fordel at følge bedre med i kongestoffet.
Kronprins Haakon nød den afslappede omgangsform, fraværet af paparazzi og kulørt presse, som tillod ham at deltage i diskussionerne, lytte og lære. Så bidt blev han, at kronprins Haakon i år er ordstyrer i en workshop, som handler om hvordan kendte kan bruge deres "bløde" magt bedst muligt. Panelet tæller blandt andre skuespilleren Michael Douglas og musikeren Peter Gabriel. Interessant, hvad Hakon of Norway får ud af det.
Der er i alt 244 workshops og seminarer, der behandler alt fra betydningen af Kina og Indien for verdensøkonomien - utvivlsomt mødets mest dominerende dagsorden - til hvordan vi skaber flere job, skaber social balance, et mere effektivt globalt samarbejde og meget andet. Der er utallige stjernespækkede sceancer. Som for eksempel når Microsofts Bill Gates, Ciscos John Chambers, Googles Eric Schmidt og Skypes Niklas Zennström skal diskutere næste digitale revolution. I enhver anden sammenhæng ville det i sig selv kunne bære en international begivenhed.
Men i Davos er hovedfokus hvordan vi bedst løser verdens mest presserende problemer. Her har Klaus Schwabs tilbagevendende budskab gennem årene været: Kun hvis erhvervslivet påtager sig et medansvar for samfundet vil det være muligt at nå frem til holdbare løsninger på de samfundsproblemer, som også blokerer for erhvervslivets succes og trivsel. I år deltager et rekordstort antal erhvervsledere i Davos. Måske har den globale erhvervselite købt budskabet. Klik ind på www.weforum.org og bedøm selv.

Politiken, den 24. januar, 2006


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk