Den danske trussel
Dato
10-02-2006

Forfatter(e)
Mikael R. Lindholm

Den danske trussel

Det er uhyre vigtigt, at vi forstår krisen om de danske Muhammed-tegninger, hvis vi vil undgå, at Danmark i de næste mange år bliver et foretrukket mål for ekstremistiske terrorister, og hvis vi vil sikre, at danskere og danske virksomheder kan færdes frit og skabe forretninger også i den muslimske del af verden.
Sagens kerne er ikke ytringsfrihed. Vi diskuterer, kritiserer og debatterer uhyre bramfrit islam og muslimer hver dag år ud og år ind i reportager, ledende artikler og på debatsiderne i alle danske medier.
Sagens kerne er derimod hvordan vi i Danmark vælger at håndtere den mest eksplosive konflikt i verden - konflikten mellem muslimske ekstremister og den sekulære verden, hvor Vesten har hovedrollen. Den konflikt, som lå bag terrorangrebet på New York, som udløste "krigen mod terror" og som førte til Danmarks krigsdeltagelse i Irak. Den konflikt, som udløser terroranslag i Israel, Madrid, London - og snart måske også København. Det er i den konflikt, først Jyllands-Posten og nu hele Danmark spiller en ufrivillig rolle som samlende fjendebillede for de mange magtesløse og frustrerede - dygtigt udnyttet af muslimske agitatorer og velkommen distraktion for autoritære magthavere.

Historisk international kritik
Det burde ikke komme bag på os. Vi anser os selv for oplyste. Derfor spørger selv vore venner og allierede os med lige dele vantro og irritation, hvad vi egentlig har gang i. Hvad var formålet med at antænde den krudttønde, alle andre omgår med varsomhed? Hvad var ideen med at vende ryggen til vrede ambassadører fra muslimske lande? Hvorfor lyttede regeringen ikke til sit eget korps af erfarne diplomater?
USA og Storbritannien - vore nære militære allierede i Irak-krigen - har kritiseret Muhammed-tegningerne for at "opflamme til had" og valgte kun nødtvungent at bakke op om Danmark. Sverige og Finland, vore naboer, venner, vore broderfolk, har kritiseret den danske regering i skarpe vendinger for at puste til lunten, frem for slukke den. Danmark høster kort og godt en kritik fra såvel fjender som venner, der savner sidestykke i efterkrigstiden.
Vi må nødvendigvis reflektere over hvordan det er kommet dertil.

Danmark må globalisere sin kultur
En væsentlig forklaring på verdenssamfundets kolde skulder ligger i den mangeårige hårde danske indvandrerretorik og uforsonlige lovindgreb mod indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed. Danmark har for længst mistet sit image som venligt smilende "Wonderful Copenhagen". Vi bliver i stigende grad opfattet som et lukket lille fremmedhadsk land, der er for "Danes Only". Mange mener, at vi ligger, som vi har redt.
Det overraskende er, at det tilsyneladende kommer bag på flere politikere, medier og opinionsdannere i Danmark. Vi lever tilsyneladende i en bogstaveligt talt livsfarlig osteklokke af isolationistisk selvforståelse.
Denne krise illustrerer med enhver tydelighed, at det ikke er nok, at vi tilpasser os den nye globale verden økonomisk - vi bliver også nødt til at tilpasse os kulturelt. Hvordan vi gør det er en bred, national debat, vi nødvendigvis må tage med det klarsyn, krisen har bragt os. Det er nødvendigt ikke mindst for at undgå, at frygten får danskerne til at rykke endnu tættere sammen lukke sig endnu mere for omverden. Det vil kun skærpe konflikterne. Og det er en debat, som nødvendigvis må foregå i langt større dialog med omverden, end det er sket hidtil.
Dansk erhvervsliv kan bidrage meget væsentligt til processen. Det har i årevis været et paradoks, at selv om vi målt på handel og økonomi er et af de mest globaliserede lande i verden, så er der stort set ingen udlændinge i danske direktioner og bestyrelseslokaler. Kun 6 pct. af de danske virksomheder har udlændinge i bestyrelsen eller direktionen. Det er udtryk for et stammesamfund, der dyrker den lukkede cirkel. Hvor skal indsigten og indfølelsen med andre landes kultur og værdier komme fra?
Hvis erhvervslivet vil gøre sig forhåbninger om engang i fremtiden igen at have et stærkt Dannebrog i ryggen på den globale markedsplads, så gælder det om i dag - uden flere undskyldninger og uden mere tøven - at ansætte mange flere udlændinge - på gulvet, såvel som i ledelsen. Det er den mest effektive måde at tilføre den kulturelle indsigt og kompetence, vi skal bruge for begå os i fremtidens globale verden. Det gælder også de danske mediehuse.

Politiken, den 10. februar, 2006


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk