Snif. Kan du lugte brændt hjerne?
Dato
08-01-2006

Snif. Kan du lugte brændt hjerne?

Statsministeren ønskede i sin nytårstale et Danmark med en stærk sammenhængskraft. Måske var det mere meningsfuldt at ønske den enkelte dansker en stærk sammenhængskraft. For flere og flere frustrerede danske hjerner brænder sammen af stress med depression og alt hvad der ellers følger af rå, mental overbelastning.
Stress er ved at blive det 21. århundredes mentale pest. Menneskeligt er det ofte en tragedie for den enkelte. Samfundsøkonomisk risikerer det at få alvorlige konsekvenser for fremtidens vækst og velstand. De udbrændte danske hjerner koster ikke bare milliarder af kroner i form af sygefravær, behandling og mistede skatteindtægter. De svækker også den danske kreative kapacitet og innovationsevne på et tidspunkt, hvor vi som aldrig før skal leve af nye ideer og ny viden.
Samtidig vil det mentale pres i form af krav til indlæring, analyse og kreativitet kun vokse i takt med at vi bevæger os dybere ind i fremtidens globale innovationskonkurrence, hvor succes forudsætter verdensklasse.
Som et forvarsel på morgendagens udviklingstempo eksperimenterer for eksempel Grundfos i dag med innovation camps, hvor medarbejderne på 48 koncentrerede timer nyudvikler produkter og løsninger, de før var 2-3 måneder om. Nærmest nytænkning på steroider. Sjovt, men hårdt. Måske for hårdt. Hver fjerde akademiker i Danmark er i dag ramt af stress - og tallet stiger.

Arbejdet som vor tids nye religion
Den mentale udmattelse beror ikke kun på den voksende konkurrence på nytænkning og innovation. Det hænger også sammen med at selve arbejdet er i forandring. Mange oplever, at arbejdet i stigende grad bliver defineret som opgaver og resultater, der skal løses og leveres inden for givne rammer og frister, mens det i stigende grad er op til den enkelte selv hvornår og hvordan det skal ske.
Resultatet for mange er, at grænserne mellem arbejde og fritid viskes ud og den traditionelle arbejdsdag bliver erstattet af et 24 timers arbejdsliv med indlagte pauser, hvilket i længden stresser og udmatter. Problemet er synligt verden over. I USA viser en undersøgelse blandt 50.000 medarbejdere i industrien og servicesektoren, at to ud af tre er utilfredse med balancen mellem deres arbejdsliv og privatliv på grund af "lange arbejdsdage, flydende grænser mellem arbejde og fritid, større arbejdspres."
Men det mentale pres vokser også, fordi arbejdet - som avisen Guardian udtrykker det - er blevet "vor tids nye religion." Vores selvforståelse som mennesker knytter sig i stigende grad til vores professionelle præstationer, hvilket gør, at mange kun slipper arbejdet med stor uvilje og i stigende grad ser familie, venner og tidligere hobbies som distraktioner. Således holdt hver tredje lønmodtager i Storbritannien ikke hele sin ferie sidste år, selv om hver anden klager over stress, træthed og viser tegn på at brænde ud. 48 pct. af de britiske mænd og 33 pct. af kvinderne checkede deres e-mail i løbet af julen. Hvad med dig selv?

Hvem skal hjælpe?
De udpinte hjerner har skabt en hel industri af rådgivere og konsulenter, som tilbyder hjælp med at skabe en bedre såkaldt "work-life balance". Som regel ved siden af de normale arbejdsopgaver. Det er ellers først og fremmest lederens ansvar at hjælpe deres medarbejdere med at sikre en indre sammenhængskraft, der forebygger sammenbrud. Det kan imidlertid være vanskeligt - ikke mindst, fordi lederne selv er blandt de mentalt mest udpinte og ofte elendige til det med sammenhængskraften:

  • To ud af tre af de britiske topledere lider af søvnløshed på grund af stress og bekymring over fremtiden og karrieren - flere end hver anden indrømmer, at det påvirker deres arbejdsindsats negativt, herunder dømmekraft.
  • To ud af tre danske ledere siger tilsvarende, at stress er det værste ved jobbet - men ensomhed på en stærk andenplads. 27 procent melder om stærkt nedsat livskvalitet på grund af stress og hver tiende er blevet syg.

Så hvem skal hjælpe hvem? Men problemet er større endnu. Globalt siger hver anden toplederkandidat nej tak til et topjob med "for stort arbejdspres" som hovedbegrundelse. I Danmark får dobbelt så mange kvindelige chefer stress, som mandlige. Halvdelen af kvinderne på det britiske arbejdsmarked overvejer at kvitte deres nuværende job, så de kan få mere balance mellem work og life.
Vi har brug for en ny arbejdskultur, nye arbejdsmodeller og rollemodeller, som matcher vilkårene i vidensøkonomien og sikrer en personlig sammenhængskraft. Ellers risikerer vi, at samfundets mest driftige hjerner brænder sammen, at talentmassen bliver udhulet og at vækstmuligheder, vi ikke har råd til at miste, går tabt. Og hvad nytter det i øvrigt at bruge ressourcer på at uddanne flere og forske mere, hvis den nyvundne mentale produktionskapacitet går tabt på grund af sprængte sikringer?
Det haster med en løsning. Manglen på gode hoveder er en af de største barrierer for at Danmark kan få det meste ud af det igangværende opsving og begå sig i den skærpede innovationskonkurrence.

Politiken, den 8. januar, 2006


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk