Nej, penge køber ikke lykke
Dato
27-12-2005

Nej, penge køber ikke lykke

Ingen Ferrari-nøgler under juletræet? Du skal ikke være alt for ked af det. Som du sikkert ved, kan man ikke købe sig til lykke.
Ikke desto mindre har den europæiske investeringsbank Dresdner Kleinwort Wasserstein rystet Londons finansielle miljø med netop den lille livsfilosofi. Bankens globale aktiestrateg, James Montier, konkluderer i en usædvanlig investeringsanalyse, at penge ikke leverer lykke: "Materialistiske mål er ikke en vej til vedvarende lykke. Der er massiv dokumentation for, at mennesker, som har materialistiske mål, er mindre lykkelige end de, der har immaterielle mål, som for eksempel relationer og personlig udvikling," skriver James Montier i analysen, som promte ramte forsiden af Financial Times.
For at værdsætte det usædvanlige i den melding skal man vide, at Montier med analysen gør sig skyldig i det nærmeste man kommer kætteri i Londons City - den vestlige verdens finansielle arnested. Mere væsentligt signalerer Dresdner Kleinwort Wasserstein med analysen et skift i tænkningen, som kan få vidtrækkende konsekvenser. For når verdens toneangivende finanshuse skifter tænkning, så skifter investeringerne ofte også retning. Og det nye mål for investeringerne kan meget vel blive alt det, der leverer mere lykke end en Ferrari.
Det kan blive en stor fordel for Danmark. For vi er eksperter i lykke.
Det vender vi tilbage til om et øjeblik.

Lykken er ?
Ifølge Montiers analyse viser forskningen, at personer, der opnår immaterielle målsætninger, føler sig mere lykkelige - mens de, der opfylder materielle målsætninger, derimod ikke føler sig mere lykkelige.
Faktisk har mennesker, der forfølger materielle målsætninger, en større sandsynlighed for mentale problemer, end andre. De, der forfølger materielle mål i livet, har 1,6 gange større sandsynlighed for at være paranoide, 1,5 gange større sandsynlighed for at være narcistiske og 1,8 gange større sandsynlighed for at være afhængige. (Så hvis du synes, at hende power-shopperen er småneurotisk og ham den rødvinspimpende pralehals er fejlprogrammeret, så er der altså en pæn statistisk sandsynlighed for, at du har ret.)
Hvis man endelig vil spendere, så er pengene bedst givet ud på oplevelser. Folk, der forbruger oplevelser, er lykkeligere end de, der forbruger ting. I USA melder 57 pct. af forbrugerne om større lykke efter køb af oplevelser, mens kun 34 pct. er lykkeligere efter køb af ting. Så oplevelser som koncerter, windsurfing og safari, nærer lykken mere, end et nyt hus, en hurtig bil eller et flot ur.
Der er flere årsager til, at oplevelser bidrager mere til lykke end ting:

  • Oplevelser er åbne for redigering. Mens en ting ikke ændrer sig - eller højst bliver slidt - så retoucherer de fleste mennesker en oplevelse, så den ser stadig bedre ud i hukommelsen.
  • Oplevelser er mere definerende for vores personlighed. Vi er summen af vore oplevelser, ikke summen af vore ejendele.
  • Oplevelser er mere sociale, både når de bliver oplevet og bagefter, fordi man kan fortælle om dem; oftest kan folk lide at høre på andres oplevelser mere end at se på deres ting.

Med andre ord ruster en Ferrari med tiden, mens trecking-oplevelserne på Machu Picchu, blafferturen langs Pakistans landveje eller picknick-turen ved Kilimanjaros fod bliver stærkere for hver gang de bliver fortalt.

Og de levede lykkeligt til?
Montiers analyse er gode mentalhygieniske råd her før nytårsforsættet skal formuleres. Men den rummer også vigtige perspektiver for Danmark som helhed. Sagen er, at lykke har en stor - og voksende - samfundsøkonomisk betydning. Talrige undersøgelser viser, at glade og tilfredse mennesker ikke bare er mindre syge og fraværende, men betydeligt mere produktive og kreative - og især det sidste med kreativiteten er et grundvilkår, som danske virksomheder og Danmark konkurrerer stadig mere på i den globale innovationsdrevne økonomi, hvor nye ideer i stigende grad afgør slaget på markedspladsen.
Danmark rangerer i dag blandt de mest konkurrencedygtige lande i verden ifølge alverdens internationale ranglister. Danskerne er samtidig ifølge alle statistikker de mest kreative, trygge og tilfredse borgere i Europa - hvis ikke verden. Ifølge de seneste EU-meningsmålinger siger hele 19,6 pct. af danskerne - hver femte - at de er "ekstremt lykkelige"; den højeste mulige svarkategori på en skala fra 1 til 11. Intet andet europæisk folk kommer i nærheden af det danske lykkeniveau.
En tilfældighed?
Det er en logisk følge af Montiers analyse, at et samfund, der betoner livskvalitet, tryghed og stærke rammer for personlig udvikling - frem for ejerskabet af en Ferrari - alt andet lige har bedre forudsætninger for at have lykkeligere, mere produktive og kreative borgere, der forrenter en investering bedre, end andre samfund.
Vi har fremragende forudsætninger for at bruge finansmarkedets nye fokus på lykke til at tiltrække investeringer, bygge en stærk dansk oplevelsesindustri og videreudvikle velfærdssamfundet til et velværesamfund, der kan understøtte den danske lykke yderligere. Men det kræver, at vi erkender fordelene, ser mulighederne og lærer at bruge vores styrker offensivt. Det er da et værdigt nationalt nytårsforsæt.
Fortsat god jul og godt nytår.

Politiken, den 27. december, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk