Kønskartellerne
Dato
07-11-2005

Kønskartellerne

Den danske model - som høster anerkendelse og beundring verden over - handler i høj grad om kvinder. De danske kvinder deltager i langt højere grad på arbejdsmarkedet end kvinder i andre lande. Hvis de danske kvinder ikke var så erhvervsaktive ville den danske velstand være lavere. De danske kvinder er erhvervsaktive, fordi vi har indrettet samfundet, så de kan være det. Med lovgivning og velfærdstilbud. I Italien må kvinder stadig ofte vælge mellem familie og job. De offentlige servicetilbud i form af børnepasning er få, dyre eller dårlige. Mens Danmark således ligger nr. 4 i verden ifølge tænketanken World Economic Forums nye ligestillingsindeks, så ligger Italien nr. 45 - efter lande som Zimbabwe, Rumænien og Kina. Sverige, Norge og Island indtager ligestillingens førstepladser. Når Danmark ikke ligger nr. 1 skyldes det især én bestemt defekt i den ellers stærke danske model. Målt på magt - det vil sige kvindernes deltagelse i beslutningsfora, officielle som uofficielle - indtager Danmark en relativt beskeden 20. plads. De danske kvinder besidder ganske enkelt ikke lige så magtfulde job, som kvinder i mange andre lande.

Danmarks bedste arbejdsplads?
Problemet er ikke nyt. Men det gør det ikke mindre væsentligt. Som World Economic Forum konstaterer, vil de lande, som via love, systemer og diskrimination misallokerer den ene halvdel af nationens menneskelige ressourcer blive straffet i dagens vidensøkonomi. Ingen, der ønsker at konkurrere på ideer, kreativitet og innovation har råd til at se bort fra halvdelen af nationens talentmasse. Og da slet ikke i funktioner, hvor de mest indflydelsesrige og vidtrækkende beslutninger bliver truffet. Som Klaus Schwab, leder af World Economic Forum, bemærker i en kommentar til ranglisten: "På grund af gamle tabuer, overtro og fordomme bliver kvinder i mange lande stadig anset for at være mindreværdige, mindre intelligente og en større byrde for samfundet, og derfor et legitimt mål for diskrimination." Selv om Danmark i hovedsag fremstår som et foregangsland, så klinger anklagerne om diskrimination faretruende familiært også herhjemme. Tag for eksempel den administrerende direktør Kenneth Iversen fra Unimerco, som for nylig i en kronik i Erhvervsbladet forklarede, at når de danske kvinder ofte står med et dårligere job efter barsel, når de får en dårligere løn end mændene, når de generelt får færre frynsegoder end deres mandlige kolleger, så er det i høj grad deres egen skyld. "De efterhånden ekstremt gode og for virksomhederne ofte ekstremt belastende barselsorlovsregler, hvor der er rigtigt meget fravær fra jobbet, gør i sig selv den kvindelige arbejdskraft risikobelastet (?) Yderligere har kvinder generelt selv af naturlige årsager mere sygefravær end mænd. Det er med til at dæmpe efterspørgslen efter kvinder i visse aldersgrupper, retfærdigt eller ej," skriver Kenneth Iversen med en formaning om, at kloge kvinder træffer et valg - og fravalg. Det er ret så fantastiske udtalelser. Ikke fordi vi lever i år 2005, men fordi Unimerco netop er kåret som nr. 8 i konkurrencen om Danmarks bedste arbejdspladser. Hvis det er topledelsens holdninger på en af Danmarks mest respekterede og medarbejdertilfredse arbejdspladser, hvordan i alverden står det så ikke til andre steder? Intet under, hvis kvinder har svært ved at gøre karriere i Danmark.

Rå latter eller kønskvoter
Vi må se at få rettet defekten i den danske model ved at sprænge de danske kønskarteller. Realiteten er, at de danske mænd i dag beskytter sig bag en protektionistisk ledelseskultur, som holder kvinder ude. Det er trods alt lettere at få fat i og holde på det lukrative topjob, hvis man er enige om at holde dem på den anden side af åen udenfor konkurrencen. Velkendt karteltaktik. Man kan indvende, at markedskræfterne før eller siden vil opløse kønskartellerne. Flere undersøgelser viser, at når ledelsen bliver styrket med kvinder, påvirker det resultaterne positivt et sted mellem 20 og 60 pct. Spørgsmålet er så, om vi har råd til at vente på, at markedskræfterne i løbet af måske et par årtier fikser problemet, når vi nu skal begå os i en global konkurrence, hvor kravene til succes bliver skærpet nærmest dag for dag? Sverige og Norge har sprængt deres kønskarteller via lovgivning. De har i dag kvoter for hvor mange kvinder, der skal sidde i bestyrelserne. I Danmark har regeringen valgt at oprette en ny barselsfond og udsende pjecer, der oplyser mændene om fordelene ved at overlade magten til kvinderne. Det har ført til en del rå latter. Imens importerer svenske og norske virksomheder de dygtigste danske kvindelige ledere til deres bestyrelser. Hvor smart er det egentlig? Der er kvinder, der slår korsets tegn for sig, fordi en kvoteordning kan føre til en nagende mistanke om, at hun måske har fået jobbet på grund af sit køn, frem for sine meritter. Spørgsmålet er, om den mistanke er værre end visheden om, at mange bliver valgt fra netop på grund af deres køn.

Politiken, den 7. november, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk