ABC i strategi
Dato
11-12-2005

ABC i strategi

Statsministeren har nedsat Globaliseringsrådet for at rådgive regeringen om en strategi, der skal ruste Danmark til konkurrencen i den globale økonomi. Det gør det til et uhyre centralt spørgsmål for hele Danmark hvad medlemmerne af rådet - ministre, organisationspolitikere og erhvervsledere - egentlig forstår ved strategi.
"Mange store ledere er gennem historien snublet, fordi de glemte eller misforstod hvad strategi handler om," sagde professor Michael Porter fra Harvard University, da han nylig gæstede København.
Michael Porter er en af de ypperste fortolkere af netop konkurrencestrategi i den globale økonomi. Ingen har som han præget den moderne forståelse af en vinderstrategi. Derfor var det også bemærkelsesværdigt, at han over for en forsamling topledere i København valgte at bruge tiden på at repetere strategiens ABC.
Han forklarede selv hvorfor: "Jeg hører mange tale om strategi uden at det er klart hvad de mener med det. Strategi handler ikke - selv om mange tror det - om at være bedst i konkurrencen målt på de andres præmisser. Strategi handler om at være forskellig fra de andre og konkurrere på egne præmisser. Man kan kun skabe vedvarende konkurrencefordele og en høj indtjening, hvis man finder frem til det unikke, og konkurrerer på det. Kan man det, bliver man bedst."
Og hvornår er strategi så vigtigst? Når omverden forandrer vilkårene mest. Hvis man vil bevare fodfæstet i turbulente tider er det nødvendigt at kende sig selv og vide hvor man har sit ståsted.

Vi skal elske vores skæve tårne
Globaliseringsrådet bruger meget tid på at diskutere hvorfor Danmark ikke er bedre ifølge verdens mange PISA-målinger, men meget lidt tid på at identificere hvilke unikke styrker og vækstkilder Danmark råder over. Tag ikke mine ord for det. Det er hvad medlemmer af Globliseringsrådet selv siger. Med et eftertænksomt tonefald.
Selvfølgelig skal Danmark have verdensklasse inden for uddannelse, forskning, iværksætteri og teknologi, som OECD og mange andre har identificeret som vigtige vækstkilder i den moderne økonomi. Men det gør alle andre lande også. Dermed er verdensklasse på de områder hurtigt ved at blive et mindstekrav for overhovedet at deltage i globaliseringens stolespil.
Men selv at være bedst på de fundamentale forudsætninger leverer ikke svaret på hvad det er vi kan bedre - eller billigere - end alle andre. Hvilke opgaver har vi de bedste forudsætninger for at løse i fremtidens nye globale arbejdsdeling? Hvilke unikke styrker kan vi trække på i konkurrencen?
Vi skal ruste os til en verden, hvor Kina på kun ti år har bygget 700 nye forskningscentre og om kun ti år uddanner flere forskere og ph.d.'er end Europa og USA tilsammen. Det er en verden, hvor de vestlige landes dominans inden for en lang række erhverv, teknologier og markeder står for fald. Konsekvenserne af det står i dag klart for alt for få. Om fem til ti år vil det dominere debatten.
Hvis Danmark skal begå sig i den fremtid kræver det en særdeles veludviklet fornemmelse for strategi. I den forbindelse er det nødvendigt, men utilstrækkeligt, at se på hvad andre gør - ligesom det er nødvendigt, men utilstrækkeligt at mestre dagens konkurrencekrav.
Hvis vi fumler med strategien risikerer vi at snuble i historien. Vi skal finde vores skæve tårne, lære at elske dem og lære at bruge dem. Hvor har Danmark sine unikke sider og styrker og sædvaner - og hvordan kan vi bruge dem i den globale økonomi? Det er de strategiske spørgsmål, vi skal besvare, hvis vi vil ruste os til fremtiden.
De spørgsmål bliver ikke stillet i dag.

Flyt blikket til styrkerne
Det er ikke nødvendigvis vanskelige spørgsmål. Men det kræver en ny vækststrategisk tænkning. Vi ved allerede i dag, at danskerne kan noget særligt i samarbejdet med hinanden. Danskerne er blandt de hurtigste i verden til at bruge ny viden, ny teknologi og egne ideer. Det er en kolossal styrke i en verdensøkonomi, hvor innovation er det afgørende konkurrenceparameter og hurtig forandring den eneste konstante faktor.
Vi ved, at de danske forbrugere er verdens mest innovative. Ingen andre forbrugere i verden tager så hurtigt nye produkter i anvendelse, som danskerne. Det er en kolossal styrke i en økonomi, hvor mængden af nye produkter vokser eksplosivt og behovet for at vide hvordan de bliver modtaget er afgørende.
Vi ved, at det danske arbejdsmarked er ekstremt velfungerende, at det danske velfærdssamfund får de menneskelige talenter i spil som få andre samfundsmodeller, og at den danske offentlige sektor leverer de stærkeste samfundsrammer i verden. Enestående fordele i en global vidensøkonomi.
Det er alt sammen kulturelt rodfæstede styrker, som er svære for andre at kopiere. Listen er langt fra udtømmende. Vi kan med stor sikkerhed finde andre unikke konkurrencekilder i den danske kultur, som kan styrke det danske vækstgrundlag. Og vi kan skabe varige konkurrencefordele ved at bruge styrkerne bevidst.
Men det kræver, at Globaliseringsrådet og dets håndgangne mænd og kvinder flytter blikket fra det, alle de andre også kan, til det, der giver Danmark verdensklasse, og begynder at diskutere over hvordan styrkerne - ikke svaghederne - kan bruges til at skabe fremtidens sejre.

Politiken, den 11. december, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk