Den nordiske vindermodel
Dato
23-10-2005

Forfatter(e)
Mikael R. Lindholm

Den nordiske vindermodel

Regeringerne for verdens mest konkurrencedygtige lande mødes i morgen i Island. Nej, det handler ikke om G8, men Nordisk Råd.
Paradoksalt nok fremstår det årlige nordiske møde i dag som en anakronisme. De færreste nordboer er overhovedet opmærksomme på, at det finder sted. Formentlig, fordi den nordiske dagsorden siden år tilbage bliver udformet længere ned i Europa. Det er paradoksalt, fordi de nordiske lande har udviklet moderne vindermodeller, der klarer sig langt bedre i den globale økonomi, end de øvrige europæiske lande. EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, konstaterede så sent som sidste søndag under Baltic Development Forums årsmøde i Stockholm, at de nordiske landes økonomier - og ikke længere bare velfærdssamfundene - i dag er "forbilleder" for hele Europa.
Selv dagbladet Børsen, som normalt elsker at hade den skatteplagede danske tabermodel, skrev op til efterårsferien i en bemærkelsesværdig ledende artikel, at "den danske model er den mest vellykkede udgave af den nordiske model, som har dokumenteret, at det er muligt at forene økonomisk vækst med velfærd" og ligefrem kan "erstatte Lissabon-agendaen" - det centraleuropæiske bud på hvordan vi skal indrette os for at få det meste ud af fremtiden.
Synspunkterne udspringer af den kendsgerning, at de nordiske lande i disse år kollektivt indtager toppen af stort set alle internationale ranglister over konkurrenceevne, vækst, investeringsvilkår og meget andet, der måler markedsøkonomisk succes.
De nordiske regeringer mødes med andre ord som beundrede og respekterede rollemodeller, der har en platform til at sætte en helt ny politisk-økonomisk dagsorden i Europa og måske hinsides.

Den overraskende succes
Det store spørgsmål er, om regeringerne formår at bruge platformen. For succesen og berømmelsen kommer som lidt af en overraskelse for mange og årsagerne til den står ikke lysende klare for alle. Trods alt blev den nordiske model ikke bygget for at være en markedsøkonomisk opvisningsmodel, men som en social vision. Den mere kapitalistiske succes skaber derfor forståeligt forvirring i mange ideologiske verdensbilleder.
Det er et problem. Vi bliver nødt til at være meget skarpe på styrkerne i den nordiske model, hvis vi skal kunne videreudvikle dem. Og det er helt nødvendigt.
I fremtidens globale økonomi handler det om at have verdensførende eller helt unikke kompetencer og færdigheder. Alt andet vil kunne kopieres af andre, der gør det bedre eller billigere.
I den forbindelse har Nordisk Ministerråd foranlediget et debatoplæg, hvor en række nordiske thought leaders - erhvervsledere, forskere og kulturtænkere - giver deres bud på hvilke styrker den nordisk model rummer og hvordan vi kan bruge dem i den i den globale konkurrence. Fra Danmark tæller opinionsdannerne blandt andet Jørgen Lindegaard, adm. dir. for SAS, Lars Kolind, bestyrelsesformand for Grundfos, Stine Bosse, koncernchef for Tryg, professor Ove Kaj Pedersen, leder af International Center for Business and Politics, CBS, professor Nina Smith, Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus, Tor Nørretranders, forfatter, m.fl. Debatoplægget har allerede skabt national debat i både Norge og Sverige, og bliver diskuteret på Nordisk Råd. Det er udarbejdet af Huset Mandag Morgen.

De uerkendte styrker
Ifølge de nordiske opinionsdannere bygger den for tiden så feterede nordiske model på en række fælles værdier - navnlig lighed, tillid, inklusion, fleksibilitet, respekt, arbejdsetik, æstetik og lav magtdistance. Disse værdier og holdninger fungerer igen som platform for en række erhvervsøkonomiske styrker. For eksempel betyder kombinationen af den lave magtdistance - at man kan tale sammen høj som lav - og store tillid - at vi grundlæggende stoler på hinanden - at vilkårene for samarbejde og nytænkning er særligt gode i de nordiske kulturer.
Det repræsenterer en klar fordel i en global økonomi, hvor konkurrencen sker på ideer og innovation. Disse kulturelt funderede styrker bruger vi allerede i dag i den økonomiske konkurrence - de er med til at forklare de imponerende nordiske resultater. Men de er i vidt omfang uerkendte, og derfor får vi ikke det fulde udbytte af dem. Vi risikerer derfor at møde fremtiden med et uforløst konkurrencepotentiale - eller værre endnu, se styrkerne smuldre, fordi vi ikke udvikler dem.
Hvis Norden skal være en af fremtidens globale vinderregioner må vi ifølge de nordiske thought leaders formulere en ny, offensiv nordisk samfundsvision, som ikke erstatter, men bygger ovenpå den gamle vision om velfærdssamfundet, og som forløser de unikke styrker, vi har, i et globalt perspektiv.
At formulere en sådan ny vision og udarbejde en fællesnordisk vækststrategi er en opgave, som ikke alene er Nordisk Råd værdig, men som ville kunne give det nordiske samarbejde et mål og en renæssance på et tidspunkt, hvor resten af verden søger efter nye svar og inspirationskilder. Det kræver blot lidt lederskab.

Politiken, den 23. oktober, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk