The Envy of Europe
Dato
25-09-2005

Forfatter(e)
Mikael R. Lindholm

The Envy of Europe

Hvorfor er Danmark en global rollemodel?
I denne uge udkommer World Competitiveness Report 2005 - en rangliste over konkurrenceevnen i alverdens lande - som med stor sikkerhed bekræfter den nordiske succeshistorie endnu en gang. Den ene internationale måling efter den anden, fra økonomiske institutioner som Verdensbanken og Den internationale Valutafond til internationale ledelsesskoler som IMD og tonenagivende medier som The Economist kommer Danmark - sammen med de øvrige nordiske lande - i disse år ud i den absolutte top på alt der har med vækst, konkurrenceevne og erhvervsklima at gøre. Dertil kommer de "blødere" måling fra netværk som World Values Survey, der udpeger danskerne som de lykkeligste mennesker i verden.
I sidste uge - samtidig med at socialminister Eva Kjær optrådte i Jyllands-Posten i et allerede nu historisk interview om sit samfundssyn - bragte verdenselites egen avis, International Herald Tribune, en stort opsat artikel om Danmark og de andre nordiske lande under overskriften "Nordic Success Story is the Envy of Europe."
Jo, spurgte avisen, for hvordan kan det være, at vi med verdens højeste skattetryk, de største offentlige sektorer siden kommunismens fald, en ekstremt høj faglig organisering, tårnhøje lønninger, korte arbejdsdage, lange ferie, besværlige demokratiske processer og dårligt vejr alligevel formår at banke markedsøkonomiske supernationer som USA og Singapore af banen målt på den konkurrenceevne, som er kapitalismens adelsmærke? Eller som avisen formulerede det: "Hvordan kan denne humlebi flyve?"

Hvad er hemmeligheden?
Desværre har vi ikke et overbevisende svar at tilbyde. Faktisk kunne man få indtrykket af, at vi slet ikke er interesserede i at forstå hvad det er der gør den nordiske og danske vindermodel til genstand for misundelse i resten af verden - på et tidspunkt, hvor alle bryder hovederne med hvordan man skal begå sig på en global markedsplads, hvor Kina bestemmer prisen.
Vi bruger i det mindste det meste af den offentlige taletid på at diskutere hvordan man kan slå modellen i stykker. Noget af denne bagvendte debat handler om ideologi. Den ultraliberale dagsorden anført af socialminister Eva Kjærs spindoktor Christian Arzrouni og kredsen bag den liberale interesseorganisation CEPOS gør sit til. Det er da også næppe rimeligt at forvente intellektuel nysgerrighed fra den front. Her fremstår den nordiske succesmodel jo ikke som en interessant løsningsmulighed for fremtidens velstand, men som en irriterende distraktion for et ideologisk samfundsopgør.
Dansk Industri har en tilsvarende bagvendt dagsorden. På sit årsmøde på torsdag vil landets mest magtfulde interesseorganisation sætte den vækstpolitiske dagsorden ved at præsentere sit bud på en dansk vinderstrategi, som kan skabe vækst og gøre Danmark til en vindernation.
Dette budskab ignorer som udgangspunkt fuldstændigt det faktum, at resten af verden allerede ser os som en vindermodel og at vi allerede skaber resultater, andre drømmer om - på trods af de skatter, lønninger og offentligt ansatte, som DI i årevis har advaret mod.
Denne del af debatten er gennemskuelig - og ikke helt blottet for en selvmodsigende underholdningsværdi. Værre er det, at nysgerrigheden omkring den danske og nordiske vindermodel også lader til at mangle i mere pragmatiske kredse. Selv landets skarpeste uafhængige økonomer har oftest en manisk ensidig fokus på vores svagheder.
Men det er altså ikke svaghederne, der positionerer Danmark og de andre nordiske lande stadig bedre på alverdens ranglister. Og det er ikke svaghederne, vi skal leve af i fremtiden. Det er nu engang styrkerne, man vinder på.
Så hvorfor er Danmark en vindernation? Vi skal bruge et svar. For så længe vi ikke har svaret risikerer vi at misforstå vores egne forudsætninger og muligheder, og formulere politiske tiltag, der underminerer fremtidens vækstmuligheder, frem for at styrke dem.

Den europæiske vindermodel
Det større spørgsmål er, om vi overhovedet har forstået succeskriterierne i den nye globale innovationsøkonomi. Vi skal - forenklet sagt - vinde fremtiden på at være hurtigere end andre til at udvikle nye løsninger på markedsbehov.
Ifølge professor Gerard Tellis fra Center for Global Innovation i USA, som gæstede landet i sidste uge, viser et omfattende forskningsprojekt af nationernes evne til at omsætte en ide til et markedsført produkt, at de nordiske lande mestrer dette hurtigere end nogen andre - og ingen i verden gør det hurtigere, end Danmark. Endnu en rekord.
Kunne det være, at vi med vores egalitære menneskesyn har udviklet en samfundsmodel, der leverer rammerne for en selvstændig, risikovillig, forandringsparat og kompetent arbejdsstyrke, der har bedre forudsætninger for at begå sig i den globale innovationskonkurrence, end andre? Kunne det tænkes, at vores kollektivt finansierede samfundsmodel rent faktisk repræsenterer et bedre bud på konkurrencestruktur, end den brugerbetalte amerikanske eller autoritære Singapore-model? Kunne det ske, at vi rent faktisk har udviklet en vindermodel, som - uden at være perfekt - matcher globaliserings krav bedre end nogen anden? Sådan som den amerikanske fremtidsforsker Jeremy Rifkin påstår i sin nye bog "The European Dream"?

Politiken, den 25. september, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk