Rylbergs røfler
Dato
11-09-2005

Forfatter(e)
M. Lindholm

Rylbergs røfler

Vi er for dovne. Skatten skal ned. Arbejdsmarkedet skal reformeres. Flere skal bestille noget. Danskerne skal være mere omstillingsparate.
Forleden var den der igen. ISS-bossen Eric Rylberg lagde navn til endnu en opsang til danskerne for at være så umanerligt magelige, at den rene skære dovenskab bliver vores untergang i en global verden, hvor Kina tromler de lade.
Sigtet med røflen er nok velment, men effekten tvivlsom. Det er svært at mobilisere opbakning ved at skælde ud. I stedet risikerer Rylberg at fylde det offentlige rum med fordomme og dogmer, som øger risikoen for fejlbeslutninger. Realiteten er, at med over 500.000 jobskift om året, er danskerne blandt verdens mest omstillingsvillige. Vi har noget nær den højeste erhvervsfrekvens på kloden. Det danske arbejdsmarked er et globalt forbillede med sin kombination af kollektiv tryghed og individuel fleksibilitet. Og skatten, ja den finansierer en samfundsmodel, som dyster tête-a-tête med den amerikanske om at være verdens mest konkurrencedygtige.
Flere eksempler? OK: Nævn et land med flere iværksættere end USA. Rigtigt, Danmark. Vi opretter faktisk flere virksomheder pr. indbygger, end kapitalismens eget hjemland. Dovne? Helt ærligt. Forskerne advarer om, at danskerne er ved at arbejde sig ihjel af ren og skær overambition.

Den danske vindermodel
De danske præstationer burde snarere skabe en lille smule nysgerrighed om, hvad det egentlig er, vi kan. Verden uden for har opdaget, at vi har bygget noget, der umiskendeligt ligner en vindermodel, og rejser hertil for at lære. Men har vi overhovedet selv forstået, hvad vi kan?
Det er bestemt ikke utænkeligt, at et lavere skattetryk kan få flere til at arbejde mere. Der er også en række andre gode argumenter for at sænke skatten på arbejde. Men vi må først med rettidig omhu analysere konsekvenserne for den danske vindermodel. Og være bevidste om, at en lavere skat næppe er svaret på globaliseringens udfordringer. USA har ingen mindsteløn og marginalskatter på 34 pct., men diskuterer lige så indædt globaliseringens udfordringer, som vi gør. I den forbindelse har det været et tankevækkende indspark i den amerikanske debat, at amerikanske job - på bilfabrikker - nu flytter væk fra de billige sydstater, hvor skatten er ekstremt lav, til det dyrere Canada, hvor skatten minder mere om vores. De har ganske enkelt dygtigere medarbejdere i Canada. Om det hænger sammen med skatten? Tja. Gæt hvor de sparede i sydstaterne for at få råd til at sætte skatten ned.

Danske ledere svækker vækstmulighederne
Hvis vi et øjeblik forfølger Rylbergs ræsonnement og fokuserer på hvor vi kan spotte en utilfredsstillende indsats i samfundet, så er det faktisk et alvorligt problem for Danmarks vækstmuligheder, at danske erhvervsledere ikke er dygtige nok.
Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets forskningsenhed FORA er kvaliteten af de danske lederes evner alt for dårlig. Når Danmark bliver sammenlignet med 27 andre OECD-lande på fremtidens vigtigste vækstbetingelser, så bliver det kun til en 15. plads målt på ledelseskompetencer. Det fremgår af Innovation Monitor, som indgår i Innovationsrådets årsrapport i næste uge.
Det er en alvorlig svaghed. Lederne er en nøglegruppe i samfundet. Trods alt er det lederskabet, der skal forvandle samfundets rammevilkår og danskernes talenter til håndfaste resultater. Det er sådan set det, lederne bliver betalt for. Ifølge den internationale sammenligning er de danske ledere især dårlige målt på strategiske og globale kompetencer. To ekstremt uheldige svagheder for et land, der tager del i en stadig skrappere global konkurrerce.
Mange danske ledere er ganske vist gode til det med mennesker - men medarbejdernes engagement, talenter og energi skal i sidste ende omsættes til resultater og vækst. Og det fordrer en professionalisme i ledergerningen, som er fraværende hos alt for mange danske ledere.
Tag ikke fejl. Danmark har mange gode ledere, som driver deres forretninger dygtigt. Der er bare alt for mange af de andre.

Behov for massiv opkvalificering
Hvordan opkvalificerer vi så de danske ledere, så flere formår at tackle globaliseringens udfordringer? Hvordan isolerer vi essensen af de bedste og sætter den på formel, så vi kan kultivere en bred generation stærke danske ledere? Hvordan tilfører vi de mange danske iværksættere ledelseskompetencer, så de formår at skabe vækst i de mange virksomheder? Det er et sjældent et tema for Rylbergs røfler. Selv om det er helt centralt for hvordan vores fremtid former sig.
En af regeringens håndgangne mænd burde benytte tidens nationale konsensus omkring den globale dagsorden og bebude en storstilet handlingsplan, der opkvalificerer det danske lederskab og løfter bredden op på niveau med fremtidens udfordringer. Et sådant initiativ ville give både regeringens og Globaliseringsrådets budskaber en tiltrængt - og nødvendig - troværdighed blandt alle de, der bliver ledet. Og bidrage til en vækst, der gør det lettere at sætte skatten ned.

Politiken, den 11. august, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk