Global Copenhagen
Dato
25-08-2005

Forfatter(e)
Mikael R. Lindholm

Global Copenhagen

Det er foruroligende. København skal i løbet af få måneder vælge en ny borgmester. Overborgmester, endda. Top dog. Selv om valget er lokalt, har det stor betydning for hele landet, hvem hovedstaden får som ny boss. For København er - hvad enten man kan lide det eller ej - Danmarks store vækstlokomotiv. 40 pct. af landets BNP ligger i hovedstadsregionen. For hver arbejdsplads, der bliver skabt i København, opstår der 2,3 andre job i resten af landet. Omvendt skal der 14 nye arbejdspladser til i resten af landet for at skabe et job i København. Samtidig er København landets finansielle, kulturelle og logistiske centrum, hjemsted for den største koncentration af højtuddannede - både danskere og udlændinge - med indkomster, der overgår resten af landet. København er landets videnscentrum med flest forskningscentre, højere læreanstalter og højtuddanede medarbejdere. København er med andre ord den ramme, som fremtidens vidensvirksomheder udspringer af, som fremtidens forskningsresultater tager form i, og fremtidens kreative klasse flokkes til. 83 pct. af alle udenlandske investeringer placerer sig i København og omegn. Hvis København er stærkt, er Danmark stærkt. Og omvendt. Hvilket giver anledning til bekymringen. Forleden tørnede de to hovedborgmesterkandidater - Venstres Søren Pind og Socialdemokraternes Ritt Bjerregaard - sammen i en verbal duel i Dansk Arkitekt Center om hvilket København vil skal have. Jeg var inviteret med i et panel, der skulle udfordre kandidaterne. Begge kandidater fokuserede med usvigelig sans for det nære på boligpriser, borgerdeltagelse og boligghettoer. Ingen af dem forholdt sig til hvordan København skal begå sig i den globale konkurrence om at tiltrække kapital og job. Alt imens er realiteten, at København sammenlignet med andre metropoler sakker bagud målt på vækst. Vi er ganske ikke lige så gode til at skabe vækst i vores hovedstad, som andre lande er til at skabe vækst i deres. Svaghederne? Mindre innovation i form af produkter, ydelser og nye virksomheder, færre it-specialister, mindre venturekapital, færre højtuddannede, mindre spydspidsforskning, færre patenter, ledere med international erfaring og specialister i almindelighed. Alt sammen forhold, som er vigtige for at begå sig i fremtidens globale konkurrence. Vi bliver nødt til at erkende, hvad enten vi bryder os om det eller ej, at med Kinas opblomstring og den seneste globaliseringsbølge er vi på vej mod en ny situation med en global totalkonkurrence, hvor alt og alle før eller siden vil blive udsat for en global test om verdensklasse - og taber man den test, flytter tingene andre steder hen. Det skelsættende i udviklingen er som bekendt, at vi - de gamle, rige lande - har mistet vores vidensmonopol. Stadig flere kineserne, inderne, russerne, araberne, latinamerikanerne og andre kan i dag det samme, som vi. Men til en helt anden pris. Denne nye markedsvirkelighed kræver en ny vækststrategi for hele Danmark. Vi skal som nation blive uhyre skarpe på hvad det er vi kan bedre end andre, hvilke unikke globale styrker og kompetencer vi har at tilbyde. At kunne det samme som de andre er ikke godt nok. Det er de spørgsmål, som blandt andet Globaliseringsrådet og Innovationsrådet arbejder på herhjemme, men som også optager stort set alle vestlige lande. I Danmarks svar på globaliseringen spiller København uundgåeligt en nøglerolle. Når verden ser på Danmark, ser den først - og fremmest - Copenhagen. Derfor er det helt afgørende, at København er med til at definere hvad det er, vi kan og vil leve af i fremtiden - eller med andre ord, hvad det er, København skal være hovedstad for. Og København har potentiale. Faktisk har København klare globale styrker sammenlignet med andre metropoler i form af en bredt veluddannet arbejdsstyrke, et meget velfungerende arbejdsmarked og en arbejdskultur, som byder på ekstremt kreative og samarbejdsorienterede medarbejdere. København er med andre ord et godt sted at lægge opgaver for en innovativ virksomhed, der ønsker kreative og kritiske mennesker, der udfordrer det gamle for at forme det nye. Og et godt sted at bo for mennesker, der ønsker selvstændighed og medindflydelse på jobbet, og bæredygtighed og balance i livet. Et slogan som Work in Copenhagen signalerer Københavns styrke og strategiske rolle i hele Danmarks bestræbelser på at tiltrække investeringer og arbejdspladser. Det var også hvad en kreativ ekspertgruppe nåede frem til for nogle måneder. Mandag Morgen havde samlet dem sammen med Hovedstadens Udviklingsråd for at udarbejdede en analyse af Københavns muligheder i et globalt perspektiv. En hovedkonklusion var, at uden et styrende princip i form af en fælles vision og strategi for et Global Copenhagen vil alle de mange byggeprojekter og aktiviteter i hovedstaden stritte i alle retninger og fungere som et 100 meter løb for folk uden retningssans. Det kan have en vis dansk charme, men det fører ikke i mål - det får ikke København til at træde i global karakter. Og dermed er det en luksus, vi ikke har råd til længe endnu i en global økonomi, hvor kapitalen og arbejdspladserne fokuserer på de steder, der ved hvad de kan - og bruger det. En anden hovedkonklusion fra ekspertgruppen var, at det politiske lederskab i hovedstadsområdet i dag er svagt og splittet, og ikke formår at skabe konsensus bag en fælles satsning i et format, der formår at positionere København globalt. Derfor er borgmestervalget så vigtigt. Og følgelig spurgte jeg de to borgmesterkandidater om hvad deres vision for København er - hvad vil de positionere København som metropol for i den globale innovationsøkonomi? Hvad er det organiserende koncept for hvad hovedstaden? Ingen af dem havde et klart svar. Det virkede faktisk, som om ingen af kandidaterne havde tænkt over hvilken ledelsesmæssig opgave, der venter Københavns nye borgmester. Se, det er foruroligende.

Dagbladet Information, den 25. august, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk