Hansakraft
Dato
22-05-2005

Forfatter(e)
M. R. Lindholm

Hansakraft

I 2010 kan Østersø-regionen være the talk of the globe som verdens nye vækstcenter, der leverer den ene revolutionerende milliardindustri efter den anden.
Overrasket?
Det er der god grund til at være. De færreste forbinder i dag Østersøen med andet end vand - med en usikker badekvalitet, tilmed. Den gamle stærke Hansa-alliance mellem ligesindede handelsnationer omkring Østersøen er fjern historie, som de færreste efterhånden husker. Politisk er de baltiske lande for længst reddet ud af sovjetstatens klør og fortrængt af nye dagsordener.
Fornemmelsen af fællesskab begrænser sig i dag hovedsagelig til, at der er billige ferier i Polen og at det vist nok kan betale sig at flytte danske job til Baltikum. Ikke ligefrem sindsbilledet på højteknologisk innovation.
Men virkeligheden ser anderledes ud. Østersø-regionen udgør et sammenhængende marked på 105 millioner veluddannede og købekraftige mennesker med økonomier i kraftig vækst - især sammenlignet med resten af Europa - og hvor stærke forskningscentre og virksomheder i verdensklasse samarbejder og handler med hinanden på tværs af vand og skel.
En ny, fælles forretningskultur er ved at vokse frem omkring Østersøen, der fungerer som platform for innovation og udvikling inden for vækstindustrier som telekommunikation, life science, design, logistik og transport, m.fl.

Nordisk forretningskultur på østeuropæiske steroider
Billedet af en revitaliseret, om end overset Hansa-region med en forretningsdynamik af den slags, som blandt andet den danske regering drømmer om at se herhjemme, tegnede sig på et tænketankmøde sidste weekend, arrangeret af Baltic Development Forum - et netværk af interessenter i Østersø-området.
Der er logik i udviklingen. Groft sagt ligger de nordiske lande på den ene side af Østersøen som modne, videnstunge og stabile økonomier, mens landene på den anden side fremstår som utæmmede, ambitiøse og vildtvoksende. Kombinationen kan være særdeles potent, hvis parterne ellers kan indse, at de har behov for hinanden.
Et eksempel er verdensberømte Skype, klodens første globale teleselskab, som gav os den gratis telefonsamtale via internettet. Skype er en højteknologisk og forretningsmæssig innovation, som er ved at ændre fremtiden for hele telemarkedet. Den blev etableret for to år siden af en ung svensk og dansk iværksætter - ikke i Stockholm eller København, men i Tallinn - Estlands hovedstad, midt i det geografiske hjerte af Østersø-området. Hvorfor nu det? I vidt omfang fordi det var lettere og billigere at starte en virksomhed der end her, og fordi de unge estiske it-ingeniører både er rasende dygtige og tændt af en ambition om at vise verden hvad de kan - uden nødvendigvis selv at have den markedsindsigt og forretningsviden, der skal til.
Den nye Hansa-liga kunne altså fungere som rammen om en nordisk forretningskultur på østeuropæiske steroider - eller skandinavisk iværksætterånd unplugged.
Hvis vi forstår at kombinere den kulturelle og økonomiske mangfoldighed ved at udnytte lighederne og forskellene kreativt til at udvikle unikke ideer og løsninger, så kan mødet mellem østlig virketrang og nordisk viden uden tvivl frembringe en dynamik og vækst, som forvandler vores region til et globalt vækstcenter.

Formår vi at udnytte mulighederne?
Det store spørgsmål er om vi - altså landene omkring Østersøen, Danmark - formår at se mulighederne og udnytte dem. En spørgeundersøgelse fra sidste år viste, at de danske virksomhedsledere ikke har meget fokus på området - sporadisk outsourcing måske, men slet ikke udvikling og innovation.
Tyskland og Sverige uden for døren, Kina, Indien og Vietnam i det fjerne østen, Tjekkiet, Rumænien og Polen i det nære østen, fylder mere.
Samtidig er det vanskeligt at få øje på den politiske vilje eller vision til at positionere den nye Hansa-liga som et af verdens nye globale innovationscentre - uanset at udviklingen rent faktisk er i gang og en indsats for at fremme og synliggøre dette ville kunne bidrage betydeligt til et svar på ikke blot hvad Danmark, men hele vores hjørne af Europa skal leve af.
Nu har strategisk regionaludvikling desværre aldrig været en stor dansk styrke. Se blot på det lidelsesfulde svensk-danske samarbejde omkring metropolen med det håbløse navn Øresundsregionen. Den store vækststrategiske mulighed i kombinationen København-Malmø handler mere end noget andet om at samle de mange små universiteter på begge sider af vandet til et slagkraftigt og dynamisk europæisk superuniversitet i Stanford-klassen, der udklækker talent, viden og vækstvirksomheder, og skaber et kompetencemiljø, der suger fremtidens kreative klasse til sig. Dette ene initiativ betyder alt. Alle andre initiativer er sekundære.
Så selvfølgelig bliver det ikke til noget. Hvilket mere end indikerer, at oddsene for at Østersø-regionen er the talk of the globe i 2010 - eller 2020 for dens sags skyld - ligger i kategorien for lottokuponer.

Politiken, den 22. maj, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk