Danmarks ufaglærte ledere
Dato
14-11-2004

Forfatter(e)
M. R. Lindholm

Danmarks ufaglærte ledere

Dårlig ledelse er et yndet samtaleemne i de danske kantiner. Ikke den slags dårlig ledelse, som for eksempel Lego eller IC Companys demonstrerer. De fleste større danske virksomheder formår i dag at sætte et ledelseshold og lægge en strategi, som er nogenlunde fornuftig.
De fleste.
Nej, det kantinesnakken handler om, er den anden slags ledelse, som handler om mennesker. Eller hvordan man forvandler menneskelig talent til konkrete præstationer, der beriger kunden eller brugeren - hvilket er selve essensen af ledelse i her i vidensøkonomien. Altså den slags ledelse, som Alfred Josefsen brugte til på få år at vende Irma fra fallit til succes.
Det kan de færreste. I nogle virksomheder og brancher kan de det mindre end i andre. I advokatbranchen tangerer tilstanden det absurde. En undersøgelse tidligere på året viste, at hele 70% af de unge advokatfuldmægtige overvejer helt at forlade branchen, fordi cheferne i advokathusene er så elendige til at være chefer. Vi taler her om en branche, der næsten udelukkende er bemandet med højtuddannede, velartikulerede mennesker.
Problemet er velkendt. En fagligt dygtig advokat, læge, ingeniør, journalist, økonom eller andet bliver udnævnt til leder. Med et slag får det stolte menneske et nyt job, der kræver helt nye færdigheder og kompetencer. Men mens den dygtige fagmedarbejder har brugt år på at uddanne sig og kvalificere sig for at bestride sit job, så bliver ledelsesopgaven typisk tildelt uden nogen form for kvalificering overhovedet inden for disciplinen ledelse.
Lederne i Danmark repræsenterer derfor i dag en af de store ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet. Det svækker klart Danmarks muligheder. Lederne trækker rent faktisk ned i Danmarks internationale konkurrenceevne. Ifølge de globale konkurrenceanalyser, som World Competitiveness Yearbook fra den anerkendte ledelsesskole IMD i Schweiz, kommer Danmark ind som nr. 1 i verden målt på udbuddet af kompetente medarbejdere, mens vi målt på tilgængeligheden af kompetente ledere klarer os dårligere. Hvis medarbejderne i kantinen mener, at de - relativt set - er dygtigere end chefen, er der altså faktisk noget om det.
De ufaglærte ledere repræsenterer et voksende problem i takt med at vi bevæger os dybere ind i vidensøkonomien og konkurrencen i stigende grad sker på kompetencer og menneskelig talent og kreativitet. Dertil kommer, at dårlig ledelse er hovedårsagen til, at knap 30 pct. af de danske medarbejdere bruger mental energi på at søge væk fra deres arbejdsplads, mens stress og sygefravær - som er stærkt forbundet med dårlige chefer - koster samfundet 27 milliarder kr. hvert år. Penge, vi kunne bruge bedre.
Lederne er selv klar over problemet. En undersøgelse blandt offentlige ledere har vist, at 97% af lederne ikke mener, de har de nødvendige kompetencer til at løfte deres arbejdsopgaver. En tilsvarende undersøgelse fra Dansk Industri har vist, at 94% af de private ledere mener det samme. Spurgt om hvilke kompetencer, det drejer sig om, er svarene motivation, team-building, konflikthåndtering, coaching, osv. Kort og godt håndtering af mennesker.
Problemet er, at de færreste ledere tager ledelse alvorligt. Medarbejdertrivsel er nok et buzz-word i tiden, men en spørgeundersøgelse sidste år blandt 1.350 højtuddannede top- og mellemledere i Danmark viste, at kun 10% oplever, at det har konsekvenser, hvis de mister gode medarbejdere eller ikke udvikler dem, de har.
Det er ganske besynderligt, at vi i en nation med verdens relativt set største uddannelsesbudget betror vores vigtigste ressourcer til mennesker, som ingen uddannelse har fået i det, de skal mestre. Ledelse er ikke et medfødt gen. Selvfølgelig befordrer talent ledelse, som så mange andre håndværk, men uddannelse kan gøre en stor forskel for en middelmådig ledelsesindsats.
Vi bør som samfund bruge langt flere ressourcer på ledelsesudvikling - både i form af forskning, teori og praktik, og formulere langt mere ambitiøse politiske målsætninger for den kompetence, som skal forvandle alle samfundets andre ressourcer og rammevilkår til velstand. Danmark burde nytænke sin ledelsessatsning og udvikle en kvalitetskontrol eller målestok for ledelse - hvorfor ikke etablere et Danmarks Ledelsesakademi og udstede et "kørekort" med prøve for dem, der skal have ansvaret for andres arbejdsliv. Det behøver ikke at være et politisk initiativ.
Progressive private virksomheder og offentlige organisationer kunne føre an. Fagbevægelsen kunne hjælpe til, hvis arbejdsgiverne ikke selv tager initiativet. Det ville ikke alene være en hjælp for tusinder af ledere, skabe arbejdsglæde for hundredetusinder af medarbejdere og fornøje mange aktionærer, det kunne synliggøre dansk ledelse som et selvstændigt konkurrenceparameter og bidrage til at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark.
Regeringen burde hellere bruge Nordsø-midlerne på dette, end et teknologikapløb med resten af verden, som vi alligevel ikke kan vinde. Og så kunne det være, de fik andet at snakke om i kantinen.

Politiken, den 14. november, 2004


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk