Dr. Scient. Direktør
Dato
06-03-2005

Forfatter(e)
M. R. Lindholm

Dr. Scient. Direktør

En leder kan gøre forskellen på arbejdsglæde og arbejdslede. Som stand påvirker lederne såvel niveauet for velstandsvæksten som formen på fremtiden. Derfor er kvaliteten af lederne - fagligt såvel som menneskeligt - selvfølgelig vigtig for hele samfundet.
Alligevel er de fleste ledere i dag ufaglærte i den gerning, de praktiserer. Det overlader alt for ofte arbejdstrivsel og produktivitet til heldet. Så hvorfor ikke indføre en certificeret lederuddannelse, som professionaliserer ledergerningen og sikrer de nødvendige kompetencer?
Den ide er faktisk sat til diskussion. Ikke i Danmark, hvor ellers selv skraldemanden for længst er erstattet af den uddannede renovationsmedarbejder, men i USA. En række ledelseseksperter fra Harvard Business School - verdens mest anerkendte ledelsesskole - foreslår, at ledere i fremtiden skal kvalificere sig til deres hverv på samme måde, som for eksempel læger og advokater. Det vil sige:

 ? Dokumentere teoretisk viden om ledelsens discipliner
? Underskrive en etisk kodeks for adfærd
? Sværge hensyntagen til det samfund, man virker i

 Hvis man forbryder sig mod lederstandens regler risikerer man at blive frataget retten til at lede.
Det er da en fremragende ide, som uden tvivl ville kunne bidrage med et kvalitetsløft til glæde for alle. Men nok så vigtigt kan den åbne for en vigtig debat om hvad god ledelse egentlig er.

Farlige ledelsesmodeller
Som verden er skruet sammen i dag er det de amerikanske ledelsesmodeller, der dominerer lederuddannelser som f.eks. Master of Business Administration. Uden at modellerne nødvendigvis er de bedste.
En af verdens mest respekterede ledelseseksperter, professor Sumantra Ghoshal fra London School of Economics, har - posthumt, ganske vist, han døde sidste år - netop rejst en skarp kritik af de amerikanske ledelsesmodeller. De bygger på fejlagtige teoretiske forudsætninger, som mekaniserer ledelsesfunktionen og svækker lederstanden. Ifølge en artikel i næste udgave af Academy of Management Learning & Education, som Ghoshal skrev før sin død, kritiserer han de amerikanske modeller for at bygge på økonomernes rudimentære analyseapparat, som reducerer mennesket til en viljeløs faktor i en ligning med et givet resultat.
Modellerne fratager ifølge Ghoshal lederne det personlige valg og ansvar. Maksimering af aktionærernes formue bliver den styrende værdi for alle handlinger, hvilket kan have en lang række uheldige bivirkninger.
Debatten er uhyre relevant - men desværre har de toneangivende erhvervsmedier lukket den fra starten. The Economist - som i sit verdenssyn bekender sig til økonomen Adam Smith - har på lederplads afvist kritikken som vrøvl. Det samme gælder dagbladet Børsen, der hovedsagelig skildrer verden ud fra aktionærernes synsvinkel. Det er ærgerlige rygmarvsreaktioner. For debatten er vigtig - og Danmark har faktisk utroligt meget at byde på i den forbindelse.

Skandinavisk ledelse
De danske - og i det hele taget skandinaviske - ledere bruger trods alle deres mangler en meget menneskefokuseret ledelsesform, der ofte skaber den slags selvstændige og engagerede medarbejdere, og stærke relationer til det omkringliggende samfund, som amerikanske ledere læser om i lærebøgerne.
Det fremgik af rapporten "Scandinavian Leadership" fra sidste år, som i øvrigt konkluderede, at den skandinaviske ledelsesmodel lever bedre op til kravene i fremtidens globale vidensøkonomi, end den amerikanske. Den særlige skandinaviske ledelsesmodel er med til at forklare hvorfor de skandinaviske lande i de senere år har toppet alverdens internationale ranglister over konkurrenceevne.
Derfor repræsenterer den også et vigtigt, selvstændigt konkurrenceparameter. For eksempel satser Microsoft Business Solutions - det gamle Navision - på, at fordelene ved dansk ledelse og samarbejdskultur er så tiltalende for verdens største software-talenter, at det opvejer ulemperne ved det danske vejr og den danske skat. Sådan set er det de danske værdier og ledelsesform, som skal forvandle MBS i Vedbæk til et af verdens førende it-udviklingscentre.
Desværre risikerer vi at miste denne globale konkurrencefordel netop hvor vi har mest brug for den. Ifølge en spørgeundersøgelse blandt skandinaviske ledere mener 25 pct., at den amerikanske ledelsesform vil fortrænge den skandinaviske herhjemme i de kommende år. Stadig flere erhvervsledere adopterer ganske enkelt den amerikanske model. Fordi de fejlagtigt tror, at det er fremtidens vindermodel.
Det er en skam. Selvfølgelig kan vi lære af amerikanerne, men vi vinder ikke på den globale markedsplads ved at kopiere andres løsninger. Vi vinder ved at blive endnu bedre til hvad vi allerede er gode til.

Politiken, den 6. marts, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk