Visioner
Dato
28-11-2004

Forfatter(e)
M. R. Lindholm

Visioner

Visioner er på mode.
Først fremlagde Anders Knutzen, formand for regeringens tænketank Fremtidens Vækst, sin Vision 2020, og så fremlagde Anders Fogh Rasmussen sin "Vision for det 21. århundrede". Det kræver en meget liberal omgang med ordet vision for at få skattelettelser, mere uddannelse og forskning, samt flere iværksættere til at være en ny vision. Der kan vist højst være tale om en dagsorden - men heller ikke den er ny. Mange regeringer har haft de samme mål, ikke mindst den nuværende, med foreløbig tre år til at nå dem. Så hvorfor pludselig visioner?
Der er flere grunde. Den umiddelbare og mindst interessante er, at der snart skal være valg. Der er svung (og distraktion) over en vision. Men den dybere og mere væsentlige årsag er, at vi rent faktisk har brug for en slagkraftig vision, der kan samle danskere i et fælles svar på både den truende velfærdskrise (deraf distraktionen) og globaliseringen.
Sagen er, at regeringen reelt ikke kan løse de samfundsudfordringer, vi står over for, alene. Den har brug for at mobilisere befolkningen og en bred front af interessenter i en fælles indsats for at udvikle løsninger, der kan demontere de økonomiske bomber og rydde fremtidens minefelter, så at sige. Det kan en stærk, folkeligt forankret vision bidrage til.
Regeringens egen tænketank formulerede udmærket udfordringen: Vi skal forbedre samfundsøkonomien med 200 mia. kr. over de næste 15 år. Ganske vist er Velfærdskommissionen ikke færdig med at regne på hvor stor den truende velfærdskrise kan blive, men her er en pixi-udgave af regnestykket alle hader:
  • Færre i arbejdsstyrken. Små årgange reducerer i de kommende årtier arbejdsstyrken med 250.000. Offentligt indtægtstab: 30 mia. kr. om året.
  • Flere ældre. Op til 400.000 flere når pensionsalderen, hvilket udløser pension, pleje og lægebehandling. Offentlig merudgift: 94 mia. kr. om året.
  • Flere arbejdsløse indvandrere. Manglende integration (nuværende succesrate) betyder 194.000 arbejdsløse indvandrere om 15 år. Offentlig merudgift: 23 mia. kr. om året.
  • Flere marginaliserede. Globaliseringen risikerer at marginalisere 200.000 kompetencesvage på arbejdsmarkedet frem til 2020. Offentligt tab: 50 mia. kr. om året.

Dertil kommer en nødvendig reetablering af de nedslidte danske uddannelser, som et panel af Danmarks førende økonomer har anslået koster samfundet 30 mia. kr. om året. Vi kan med andre ord se frem til et årligt dræn i samfundskassen på omkring 200 mia. kr. - vel og mærke forudsat, at alt andet i øvrigt går godt, at den danske konkurrenceevne forbliver i top, at kineserne og inderne ikke er for hårde ved os, etcetera.
Det er en ringe trøst, at vi deler problemet med andre. Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har for længst advaret om, at hele Europa styrer mod en fremtid, hvor små årgange barberer 7 pct. af BNP, mens flere ældre og offentligt forsørgede øger de offentlige udgifter med 8 pct.

Det umulige valg
Sådan ser udfordringen ud - hvad gør vi så? Skærer voldsomt i velfærdsydelserne? Det er politisk selvmord. Kampen om vælgerne og magten i Danmark handler tværtimod om hvem der kan lokke flest med mest velfærd nu og her. Øger skattetrykket med 10-20 pct.? Det er økonomisk harakiri.
Den sidste produktion flygter ud af landet - virksomhederne er i forvejen mere rodløse end nogensinde. Reelt er det et politisk noget nær umuligt valg. Og derfor træffer ingen det. Hverken regeringen eller oppositionen.
Og derfor bliver der sparet på børnehaverne, mens ejendomsskatten stiger, uden at det løser noget. Tværtimod glider vi ned i en fremtid, hvor stadig flere slås om stadig mindre, mens mulighederne for at skabe mere bliver færre.
Så ja, vi har brug for en ny vision for Danmark - en vision, som ikke alene kan mobilisere hele befolkningen i en fælles anstrengelse for at nytænke løsninger, men som kan forbedre de offentlige finanser med 200 mia. kr. om året og samtidig levere et svar på hvad det er Danmark skal konkurrere på i fremtiden. Altså en vision om hvordan Danmark forvandler sig fra et lille industriland til en kreativ stormagt. For hvis vi skal forsvare vores timeløn på fremtidens globale markedsplads, så skal vi nødvendigvis blive verdensmestre til at finde på nye og bedre løsninger på de behov, som resten af verden har. De gamle løsninger kan andre levere billigere.
Det handler kort og godt om at fremelske en ny dansk innovationskultur, som gør det trygt at nytænke. Men genbrugte dagsordener gør det ikke.

P.S. Hvis nogen har lyst at hjælpe statsministeren med at finde en vision, så er Anders Fogh Rasmussens e-mail adresse: vanfr@folketinget.dk

Politiken, den 28. november, 2004


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk