Vindernationen Danmark
Dato
26-12-2004

Forfatter(e)
M. R. Lindholm

Vindernationen Danmark

Danmark har gode muligheder for at komme ud af den globale revolution som en vindernation; det vil sige et land, hvor flere har mere og færre har mindre - i modsætning til en nation, hvor flere får mindre, som for eksempel Tulip- slagterimedarbejderne.
Men det kræver, at vi forstår spillereglerne i den nye globale økonomi. For bundlinien er jo, at de bliver stadig dygtigere derude, og hvis vi hverken forstår markedet eller vore egne styrker, så bliver det svært. Hverken lønnedgang eller skattelettelser leverer svaret.
Vi kan da også noget andet i Danmark. Faktisk kan vi så meget, at man taler om det i resten af verden. For hvordan lader det sig gøre, spørger man, at dette lille land konsistent placerer sig på top 5 over verdens mest konkurrencedygtige nationer og på top 10 over verdens rigeste lande, når alle nu ved, at den offentlige sektor er umådelig stor, skatten tårnhøj, arbejdstiden minimal, lønnen maksimal, ferien uendelig og fagforeningerne altdominerende? Og så er vejret tilmed elendigt.

Mange - især amerikanske - økonomer ser Danmark som humlebien, der ikke ved, at den er for tung til at flyve. Og alligevel slår Danmark år efter år økonomiske supernationer som Singapore og matcher selveste USA - kapitalismens hjemland, verdens mest dynamiske og entreprenante nation - på konkurrenceevne. Hvordan nu det?
Svaret er, at Danmark i de seneste årtier har opbygget samfundskulturelle institutioner, der har vist sig at styrke konkurrenceevnen i vidensøkonomien, hvor man konkurrerer på kompetencer frem for omkostninger.

# 1: Danmark har Europas mest konkurrencedygtige arbejdsmarked.
Nej, vi kan ikke konkurrere på løn, det er et samfundsstrategisk fravalg. Måler vi derimod arbejdsmarkedet på forhold, som er vigtige i vidensøkonomien, så viser analyserne, at Danmark har det mest konkurrencedygtige arbejdsmarked i Europa, mens kun det superliberale USA slår os på verdensplan.
OECD fremhæver det danske arbejdsmarked som en rollemodel for nye markedsøkonomier. Den danske styrke bygger på en unik kombination af fleksibilitet for virksomhederne (de kan fyre og hyre let, hvilket hjælper på omstillingsevnen) og tryghed for lønmodtagerne (internationalt høj arbejdsløshedsforsikring). Samtidig har fagbevægelsen bidraget til en opkvalificering, som har gjort de danske arbejdere til verdens mest kompetente.
Tilsammen leverer det kontant konkurrenceevne til danske virksomheder, der konkurrerer på viden og innovation

# 2: Danmarks velfærdssamfund er et af verdens mest liberale.
Mulighederne for at vælge livsforløb frit - uddannelse, job, ægteskab, børn - er større i Danmark end i langt de fleste andre lande. I USA binder sociale institutioner som familien, kirken, lokalsamfundet, arbejdsgiveren, m.fl. mange til bestemte livsforløb. I et land som Italien vælger mange kvinder ægteskab og børn fra, fordi det begrænser deres livsmuligheder voldsomt. Det danske velfærdssystem gør - trods alle fejl og problemer - det personlige frie valg tilgængeligt for langt de fleste. Det betyder også, at langt de fleste kan vælge at følge deres passion og interesser i et omfang, som frigør talent, kreativitet og engagement, der har en kontant værdi i vidensøkonomiens kompetencedrevne konkurrence.

# 3: Danmark har verdens måske mest sociale lederskab.
De mange kompetente - og meget selvstændige - medarbejdere gør, at danske virksomheder kan klare sig med få ledere og flade, decentrale organisationer. Mere end 30 pct. af de danske virksomheder er såkaldte "moderne" værdibaserede netværksorganisationer, hvor ansvaret er uddelegeret til selvledende medarbejdere og selvstyrende projektgrupper.
Det giver danske virksomheder kontante fordele - for analyser viser, at de moderne selvledede virksomheder forrenter den investerede kapital tre gange bedre end traditionelle virksomheder med rigide hierarkier og en topledelse, der styrer detaljerne.

Det danske arbejdsmarked, det danske velfærdssamfund og de danske medarbejdere repræsenterer med andre ord ikke bare lønkrav, skatter og bøvl, men også en ofte overset konkurrenceevne, som er forankret i den danske kultur. Her ligger en væsentlig forklaring på hvorfor Danmark klarer sig så fortræffeligt i den globale konkurrence.
Spørgsmålet er blot - ikke mindst i en tid, der er præget af valgkamp - hvordan indgår disse danske styrker, når vi drøfter hvad vi skal leve af? Som fordele, vi skal kultivere og bruge mere bevidst - eller som forhindringer, der skal nedbrydes og minimeres?

Politiken, den 26. december, 2004


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk