Tanketorsk?
Dato
05-06-2005

Forfatter(e)
M.R. Lindholm

Tanketorsk?

At de kan være det bekendt.
I mandags fremlagde regeringens tænketank Fremtidens Vækst 23 forslag, som kan styrke Danmarks vækstgrundlag. Vi har som bekendt brug for at styrke vores konkurrenceevne i en verden, hvor Kina bestemmer prisen, og skabe flere indtægter til en fremtid, hvor flere er ældre og færre arbejder. Tænketanken bestod af 12 ledere, hovedsagelig fra erhvervslivet, med Novo Nordisk- direktør Lars Rebien, ISS-bossen Eric Rylberg, it-kometen Janos Flösser fra IO Interactive, fondsbørsdirektør Hans-Ole Jochumsen, m.fl. og tidligere B&O-direktør Anders Knutsen som formand.
Meget forståeligt blev dette prominente hold hyldet forventningsfuldt. Her havde vi omsider en gruppe handlekraftige praktikere fra den virkelige verden, der nok ved hvad der skal til for at sikre vækst og fremdrift. De fremlagde da også mange gode forslag til hvad danskerne kan gøre for at rette op på alt det, vi er alt for dårlige til. Måske ikke fantastisk nyskabende forslag, men gedigne og anvendelige.
Skolelederne skal se at få lært noget om skoleledelse, eleverne skal lære at rubbe neglene, lønmodtagerne skal tage mere efteruddannelse, forskerne skal forske i noget nyttigt, universitetslederne skal opdage verden uden for Danmark, pensionsselskaberne skal investere mere risikovilligt, embedsmændene skal skære i bureaukratiet, politikerne skal sætte skatten ned og vi skal alle tage os sammen og arbejde noget mere. Værre med folkeskolelærerne - mange af dem er så håbløse, at de slet og ret skal erstattes med mere kompetente universitetsuddannede kolleger.

En bandbulle er på sin plads
Det fremgår tydeligt, at vi er mange, der ikke gør det godt nok i dagens Danmark. Så en bandbulle er selvfølgelig på sin plads. Det er vel også en slags motivation.
Heldigvis, som et glimt af håb midt i al denne misere, er der en samfundsgruppe, der gør det så flot og fejlfrit, at tænketankens medlemmer ikke har fundet det nødvendigt at formulere en eneste formaning; nemlig lederne selv.
Det er heldigt, eftersom netop lederne træffer de vigtige beslutninger og fører alle andre an. Men - er det nu også helt rigtigt? Nok har vi mange fremragende danske ledere, men der er nu også ganske mange, der kunne gøre det bare lidt bedre.
Det er trods alt fortsat sådan, at medarbejdere i visse brancher flygter fra faget på grund af dårlige ledere. Det gælder f.eks. i advokatbranchen, hvor fravær af ledelseskompetencer skaber et exodus af utilfredse medarbejdere. Samme problem har mange andre brancher - især brancher med tradition for at udnævne de fagligt stærke til ledere uden at tilføre de udnævnte ledere tilsvarende stærke ledelseskompetencer. F.eks. læger, journalister, ingeniører, revisorer, m.fl.
Desuden viser erhvervsforskningen, at:

  • Tilfredse medarbejdere løfter bundlinien med i gennemsnit 25 pct. - men samtidig overvejer omkring hver tredje medarbejder at skifte arbejde med utilfredshed med den nærmeste chef som altdominerende årsag, mens samfundet mister et flercifret milliardbeløb om året på grund af stress og sygefravær.
  • Dygtig innovationsledelse løfter resultatet med knap 20 pct. - men kun 16 pct. af de danske virksomheder mestrer innovation rigtigt godt, selv om 85 pct. mener det er strategisk afgørende.

Ganske vist kan tallene ikke umiddelbart lægges sammen, men selv konservativt sat er det muligt at forbedre resultatet i de danske virksomheder med over 30 pct. ved at styrke kvaliteten af ledelsesindsatsen på de to parametre. Det ville i øvrigt ikke kun styrke væksten, det også løfte arbejdsglæden og livskvaliteten for mange mennesker.
Det er besynderligt, at de meget dygtige erhvervsledere i regeringens tænketank har overset et så betydeligt vækstbidrag. Især, fordi kommissoriet for tænketanken så tydeligt understreger, at "tænketanken skal fokusere på hvad erhvervslivet kan gøre for at ruste sig". Alligevel handler de fleste - nej, faktisk alle - forslag om hvad alle andre bør gøre.
En mulig forklaring er selvfølgelig, at alle medlemmerne er så dygtige, at de har glemt, at der også findes mindre dygtige ledere. En anden - og mindre flatterende - forklaring kan handle om, at de af kollegial solidaritet har valgt at ignorere hvad netop deres stand kan bidrage med.

Det 24. bud
Hvis vi nu antager, at det 24. bud på en eller anden måde blot er faldet ud af slutdokumentet, så må den manglende tekst lyde nogenlunde sådan her:
Faktaark nr. 24
Professionalisering af ledelse
"En lang række undersøgelser har vist, at danske ledere ofte ikke besidder de nødvendige kompetencer for at skabe rammer, der realiserer medarbejdernes talenter og virksomhedens potentiale. I den globale innovationsøkonomi er dette udtryk for et alvorligt væksttab. Det er derfor kritisk at professionalisere ledelsesgerningen og tilføre lederne tidssvarende kompetencer ved at etablere en Danmarks Ledelseshøjskole og indføre obligatoriske kompetenceforløb for alle ledere.
Problem: En række danske ledere har ikke de nødvendige kompetencer i forhold til de ressourcer de er sat til at forvalte.
Mål: Vi skal have flere ledere, som kan forny virksomhedernes vækstgrundlag. Målet er derfor, at mindst halvdelen af alle nyansatte ledere har en certificeret lederuddannelse fra Danmarks Ledelseshøjskole i 2010.
Indsats: Tænketanken ønsker en professionalisering af ledelsesindsatsen ved at virksomheder og det offentlige systematisk åbner for at ansætte ledere med certificerede kompetencer, herunder en grundig indføring i ledelsesteorier, værktøjer og menneskelige relationer."
Ordlyden i forslaget ligger helt i tråd med de øvrige 23 forslag, som alle kan læses på www.fremtidensvaekst.dk.

Politiken, den 5. juni, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk