Straarups nye bibel
Dato
24-04-2005

Forfatter(e)
M. R. Lindholm

Straarups nye bibel

Børsens Forlag sendte i torsdags en pressemeddelelse ud om at Danske Bank har købt 5.000 eksemplarer af debatbogen "Slip innovationen løs - Danmark som kreativ stormagt".
Det er en ordentlig stak bøger - og temmelig usædvanlig beslutning for landets største finansvirksomhed. Peter Straarup og resten af bankes topledelse vil gerne have, at alle ledere og nøglemedarbejdere i banken læser bogen for at opnå dybere indsigt i globaliseringens konsekvenser og udfordringer. Målet er at engagere banken stærkere i debatten om hvad Danmark skal leve af - og være med til at styrke Danmarks konkurrenceevne ved at fokusere på kreativitet, innovation og vækst.
Det har jeg selvfølgelig svært ved at være andet end positiv over for, eftersom jeg har skrevet bogen sammen med min medforfatter, Kim Møller. Vi opfordrer i bogen danske erhvervsledere at spille en langt mere aktiv rolle i omstillingen af Danmark til fremtidens udfordringer.
Derfor er det selvfølgelig flatterende, at bogen nu er med til at sætte en fælles mental dagsorden i landets største bank. Men mere væsentligt er det, at mange tusinde finansielle nøglemedarbejdere landet over nu bliver bevidstgjort om den fælles globaliseringsdagsorden danskerne står over for - og det nødvendige i at være med til at fremme og udvikle en ny innovationskultur i Danmark som svar på udfordringerne.

Den nye dagsorden
Dette er en dagsorden, som selvfølgelig ikke skal være forbeholdt medarbejderne i Danske Bank. Så her er hovedpointerne i bogen, som udkom for snart et år siden.
Grundlæggende står vi over for en dobbelt udfordring i Danmark:

  • På den ene side udfordrer globaliseringen vores gamle job og indtægter. Nyglobaliserede lande som Kina suger arbejdspladser ud af Danmark, selv under den nuværende højkonjunktur, hvor virksomhederne ellers kunne slappe af på omkostningssiden. Når tiderne strammer til vil mange, mange flere arbejdsopgaver blive lagt andre steder i verden. Det gælder også højtuddannede job; mange andre lande forfølger mere ambitiøse uddannelses- og forskningsstrategier, end vi gør, og bliver derfor dygtigere.
  • På den anden side vokser samfundets udgifter. Færre unge, flere ældre, flere arbejdsløse indvandrere, flere marginaliserede på arbejdsmarkedet og et behov for oprustning af uddannelser og forskning betyder, at vi i de kommende år skal finde hvad der svarer til 200 mia. kr. for at få enderne til at hænge sammen. Det er alvorligt mange penge. Hvis vi ikke nytænker, betyder det dybe velfærdsnedskæringer eller ekstreme skattestigninger.

Så alvorlig er udfordringen, skrev vi, at hvis vi skal undgå et økonomisk sammenbrud i løbet af en årrække og se en ny klassedeling i samfundet i form af en globalt forankret elite og nationalt lænket underklasse, så må statsministeren etablere et nationalt råd med sig selv for bordenden, og efter finsk forbillede formulere en ny national vision og strategi for Danmark.

Fra lille industriøkonomi til kreativ stormagt
Den nye vision kunne være at forvandle Danmark fra en lille industriøkonomi til en kreativ stormagt. I den nye globale vidensøkonomi, hvor ideer er den nye valuta, er det muligt.
Og vi har gode forudsætninger for det - danskerne er et kreativt og opfindsomt folkefærd. Men uden en fælles vision risikerer vi, at Danmark blot ligne et sted, hvor man holder 100 meter sprint for folk uden retningssans. Strategien må være at fremelske en stærk innovationskultur i Danmark - sikre de bedste rammer for nytænkning i verden.
Det handler ikke kun om at satse på massivt bedre uddannelser og fokusere forskningen, det handler i høj grad om værdier og holdninger; vi skal lære at værdsætte nytænkerne, belønne risikovilje og acceptere fiasko som en nødvendig forudsætning for vækst. Lederne i private og offentlige virksomheder kan påtage sig en stor del af lederskabet ved at udvikle innovationskulturen i deres organisationer; gøre det trygt for medarbejderne at eksperimentere og fejle, etablere lønsystemer, der belønner nytænkning, og give medarbejderne tid til "frie projekter" - som Google, der har en regel om, at medarbejderne - uden spørgsmål - kan bruge op til 20 pct. af deres arbejdstid på "egne" projekter. Vi skal også turde eksperimentere som nation.
Vi har brug for at udvikle nye samfundsløsninger, som bygger på stærke partnerskaber mellem ressourcestærke virksomheder, visionære myndigheder og avancerede videnscentre. Vi bør samtidig forvandle Danmark til et globalt eksperimentarium for nye ledelses- og samarbejdsmodeller - fordi nøglen til fremtidens kreativitet og innovation ligger i at slippe medarbejdernes talenter fri. Kort og godt skal vi udvikle rammer, som erstatter fremtidsangst med fornyelsesglæde.
Det er lettere gjort end mange tror - for danskerne er både mere nysgerrige, forandringsvillige og trygge end de fleste folkefærd i verden. Men det forudsætter en indsats og fælles vilje, som bygger på en bred erkendelse om hvor vi står og hvad vi kan forvente.

Politiken, den 24. april, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk