Kreativitetsmyten
Dato
20-03-2005

Forfatter(e)
M.R. Lindholm

Kreativitetsmyten

Hvem er det Danmark skal leve af? De kreative hoveder, dem med ideerne og talenterne og uddannelserne - og så de meget kloge, forskerne, videnskabsfolkene i laboratorierne.
Dette er globaliseringens nye klasseskel. Hvis du ikke hører til en af de to grupper, så er det bum-bum, adios amigo. Sådan ser tidsbilledet ud.
Historien bliver fortalt og genfortalt i det uendelige af såvel medier som regeringen. Problemet er, at billedet er falsk - en myte, som desværre risikerer at blive en selvopfyldende profeti, hvis det bliver pakket ind i nok deterministisk fatalisme. Kreativitet og innovation er ikke noget, der er forbeholdt de få. Alle kan få ideer og bidrage til den innovationsproces, som er motoren i fremtidens konkurrenceevne. Om de gør det eller ej beror helt på de rammer, de arbejder under.

Alle kan være kreative
Den amerikanske forsker Teresa Amabile fra Entrepreneurial Management Unit på Harvard Business School har forsket i kreativitet i erhvervslivet i 30 år. For otte år siden påbegyndte hun et ambitiøst projekt, der skulle kortlægge hvordan ideerne og kreativitet på arbejdspladsen egentlig opstår. Hun og hendes forskerhold studerede indgående 238 medarbejdere, som blev bedt om at føre dagbog over deres hverdag. Resultatet er et meget interessant indblik i kreativitetens væsen, hvor hovedkonklusionerne er, at

  • Alle med en normal begavelse kan være kreative, hvis de får de rigtige rammer og værktøj til at være det
  • Langt de færreste medarbejdere er i dag i nærheden af at realisere deres kreativitet, fordi de arbejder under kreativitetshæmmende vilkår
  • Penge lokker ikke kreativiteten frem i samme grad som engagement
  • Tidspres fremmer ikke kreativitet - gode ideer har brug for en modningstid
  • Gode ideer opstår oftest dagen efter en positiv oplevelse - den ene dags lykke er en god indikator for næste dags kreativitet
  • De mest kreative arbejdsgrupper er dem, hvor der er sammenhold og tillid - rivalisering lukker for kreativiteten

Resultaterne matcher en undersøgelse af innovationsevnen i dansk erhvervsliv - "Innovationens syv cirkler" - som Center for ledelse snart offentliggør. Den viser blandt andet, at den mest innovative branche - altså den branche, hvor virksomhederne og deres medarbejdere formår at nytænke mest til kontant glæde for kunderne - hverken er den forskningstunge medicinalindustri eller den kreative kultursektor, men derimod finanssektoren.
Sagen er, at innovation ikke er et spørgsmål om produkt, men proces. Hvis processen fungerer dårligt, så kan nogle virksomheder eller organisationer være innovative glimtvis - det beror helt på hvilket humør stjernerne i organisationen er. Men i de rigtige innovationsmaskiner - de, der producerer vedvarende fornyelser i et tempo og omfang, der skaber vækst og nye job - der har ledelsen evnet at skabe en stærk innovationskultur og igangsat stringent styrede innovationsprocesser, som inddrager alle medarbejdere og dermed systematisk realiserer det fulde innovationspotentiale i alle led i virksomheden.

Få danske innovationsmaskiner
Problemet er så, at kun 16 pct. af de danske virksomheder kvalificerer sig som innovationsmaskiner - selv om 85 pct. af virksomhedslederne definerer innovation som strategisk afgørende for virksomheden. Så nok er retningen rigtigt, men der er lang vej igen til "innovationslandet" Danmark.
Vi har ellers gode forudsætninger for at blive en af innovationsøkonomiens vindere. De internationale konkurrenceranglister og den hjemlige erhvervsforskning viser, at danskerne er vældig gode til mange af de ting, der er vigtige for innovation. Den innovation, vi mestrer, bygger ikke på spydspidsforskning, men handler om medarbejdere, der i tæt samarbejde med hinanden og lederne hele tiden finder på nye måder at løse opgaver, og som ser en faglig stolthed i at levere noget til kunderne og brugerne, som er lidt bedre end lovet.
Denne "skjulte" danske innovationskraft er en stærk platform at erobre fremtiden fra. Men det kræver, at vi bliver mere bevidste om hvad det er, vi er gode til, og udvikler et fælles sprog og forståelse for hvordan innovationsprocessen fungerer. Den bevidstgørelse skal ikke kun finde sted hos lederne, der er ansvarlige for rammerne, den skal i høj grad også indfinde sig hos medarbejderne, så alle forstår hvordan netop de kan bidrage til innovationen. Vi skal med andre ord have meget mere fokus på innovationskompetencerne hos den enkelte, hvis vi ønsker at formulere et bredt dansk svar på globaliseringens udfordringer. Som det er i dag er innovationskulturen først og fremmest elitens projekt.
Det forudsætter, at også fagbevægelsen bevidstgør sig omkring innovationens væsen og hjælper sine medlemmer - ikke mindst de i dansk erhvervsliv så centrale tillidsfolk - til at sikre sig innovationskompetencer. Kun sådan får vi en bred dansk innovationskultur, en innovationsbevægelse, som skaber et pres fra neden - så de, der sidder foroven, ikke blot sværmer for stjernerne.

Politiken, den 20. marts, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk