Kapitalismens Røde Kors
Dato
23-01-2005

Forfatter(e)
M. R. Lindholm

Kapitalismens Røde Kors

Den snedækkede skiresort Davos højt i de schweiziske alper forvandler sig hvert år i den sidste uge af januar til et fokuspunkt i verdensbevidstheden, fordi et par tusinde af verdens mest indflydelsesrige erhvervsledere, politikere og eksperter finder sammen for at diskutere verdenssituationen - og hvad man bør gøre ved den.
Filantropen og it-milliardæren Bill Gates er der, kansler Gerhard Schröder kommer, EU-kommissionsformand Jose Manuel Barroso viser sig, statsminister Anders Fogh Rasmussen skulle have været der, toneangivende erhvervsledere som Carly Fiorina fra HP, John T. Chambers fra Cisco, Daniel Vasella fra Novartis er der, ledelsestænkere og eksperter som professor Michael Porter, Jagdish Bhagwati, Samuel Huntington, Nicholas Negroponte og mange andre kommer. Alt sammen krydret med kulturprofiler som forfatteren Paolo Coelho, skuespilleren Angelina Jolie eller instruktøren Michael Mann, alt efter smag.
World Economic Forum er blevet kaldt for mange ting - verdens største mediecirkus, det globale cocktail-party, uofficielt verdenstopmøde, klodens bedste efteruddannelse, netværksmødet over alle - fortsæt selv. Sandheden er, at Davos er præcis hvad man ønsker, at det skal være, som det altid er, når så mange af verdens movers & shakers samlet ét sted.
Spørger man stifteren selv - en selvbevidst ældre schweizer ved navn Klaus Schwab med dybe personlige rødder som ung i et krigshærget og splittet Europa - så har Davos-møderne udviklet sig fra at være en filosofisk kaminpassiar for europæiske erhvervsledere til at være en global organisation, der arbejder på at gøre verden til et bedre sted. Visionen er ikke unik - men de færreste formulerer den med udgangspunkt i kapitalismen.
Ræsonnementet er nogenlunde sådan her: Efter planøkonomiernes kollaps for 15 år siden blev kapitalismen verdens dominerende isme. Det har åbnet for historiske vækstmuligheder for erhvervslederne og deres aktionærer. Men væksten forpligter også. Hvis befolkningerne oplever, at kapitalismen kun er for de få, så risikerer nye ismer at rejse sig som afløsere for den faldne kommunisme - tænk blot på den socialisme, som spøger I Europas skygger, og den islamiske ekstremisme, som svarer igen på mærkevarefremstød med terrorangreb.
Der er derfor behov for en mere medfølende kapitalisme, en nykapitalisme eller compassionate capitalism, som det også kaldes, altså markedskræfter med et menneskeligt ansigt, virksomheder med et socialt ansvar.
Den tænkning kan mange erhvervsledere følge. Få så klart som Bruce Klatsky, topchef for Phillips Van- Heussen: "Som erhvervsfolk må vi fortsætte kapitalismens evolution og hurtigt udfylde det tomrum, som kommunismens kollaps efterlod." Nykapitalismens kan kun hente sin legitimitet ved at gøre en bred, positiv forskel I samfundet, det vil sige bidrage til at løse en række af verdens presserende problemer og brede velstanden ud til flest mulige. Det har enhver kapitalist en klar egeninteresse i, for politisk stabilitet og bred velstand betyder et godt vækstgrundlag og mange kunder.
Rent praktisk står de nationale politikere samtidig magtesløse over for mange globale problemstillinger - de har vanskeligt ved at etablere effektive løsninger og mangler ressourcerne til det. Virksomhedslederne - især for de store, globale koncerner - regerer derimod transnationalt og råder over ressourcer, kompetencer og kontakter til at håndtere det meste. Følgelig må erhvervslederne hjælpe politikerne med at få styr på verden. Heri ligger menneskehedens reelle håb i dag - ifølge Davos-tænkningen.
Schwab ser derfor reelt World Economic Forum som en slags kapitalismens Røde Kors, en uafhængig organisation, der med bidrag fra især store virksomheder driver projektorienteret "netværksdiplomati" i samarbejde med FN, regeringer og andre organisationer for at designe nye løsninger på fælles problemer. Selvfølgelig kan WEF ikke løfte opgaven alene - og langt de fleste af dagens topledere er afrundet af en anden mere kontant tænkning end Davos-filosofien.
Derfor er Schwab da også ved at opbygge en hærskare af unge ledere, der har demonstreret evner, opnået indflydelse eller ganske enkelt sidder i en position, hvor de kan gøre en forskel. Forum of Young Global Leaders kalder han de 1.111 udvalgte under 40 år, der skal skabe en vision for en "ny verden". Danske Bjørn Lomborg er en af dem - en world opinion maker. Kronpris Frederik, der som symbolfigur har stor potentiel gennemslagskraft, en anden. Stig Leschly (søn af Jan Leschly), som står bag et nyskabende skoleprojekt for særligt udsatte amerikanske børn, en tredje. De tre repræsenterer det danske bidrag til ridderne af Kapitalismens Røde Kors, fremtidens håb, verdenssamfundets redningsmænd. Hvori deres bedrifter kommer til at bestå har vi at se frem til.
De danske erhvervsledere kniber det derimod mere med. Såvel de unge som de ældre, hvoraf de fleste bliver hjemme fra Davos, fordi Dansk Selskab for Virksomhedsledelse - populært kendt som VL-grupperne - har tradition for at afvikle årsmødet under stor pomp og pragt netop mens Davos står på.
Emnet for dette års VL-døgn er "personlig ledelse" - Jøp, Ove & Myrthu, danske lederes foretrukne kommunikationsrådgivere, bidrager med at kaste lys over hvor meget toplederens personlighed betyder for virksomheden ve og vel. Det foregår meget velvalgt i Cirkusbygningen i København.

Politiken, den 23. januar, 2005


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk