Innovationsbevægelsen
Dato
01-11-2004

Forfatter(e)
M. Lindholm

Innovationsbevægelsen

Der er brug for svar. Kinas opblomstring som ny økonomisk stormagt og migrationen af arbejdspladser på tværs af kloden repræsenterer en global økonomisk revolution, som vil kræver sine ofre, hvis vi møder udfordringen med nonchelance.
Reelt står vi over for en ny global arbejdsdeling, som tvinger Danmark - og alle andre gamle markedsøkonomier - til at repositionere sig på en markedsplads, hvor vi ikke længere kan konkurrere på pris, men i stigende grad også bliver udfordret på vores viden. Globaliseringens nøglespørgsmål bliver derfor: Når stadig flere kan producere, administrere og forske lige så godt - og ofte billigere - end vi, hvad er så vores rolle i den globale arbejdsdeling? Hvad er det, vi kan bedre end andre i verden? Hvad er det, vi skal specialisere os i - for intet land i verden har ressourcer nok til at sikre verdensklasse på alle områder?
Det tvinger os til at nytænke vores konkurrenceevne, samfundsinstitutioner og kompetencer i en global sammenhæng. Vi skal blive ekstremt præcise på hvilke særlige styrker og fordele har vi, som vi kan konkurrere på, og som andre vanskeligt kan kopiere. For hvorvidt Danmark også vil være et af verdens rigeste lande i fremtiden beror i høj grad på vores evne til at identificere de unikke danske styrker og aktivere dem på den globale markedsplads. Der er bestemt brug for svar.
Men der er ingen grund til mistrøst. Det er langt fra første gang, Danmark står over for en omfattende kollektiv udfordring, fordi verden har forandret sig - i det lange løb til det bedre. Vi har før leveret nytænkning med vores egne præmisser, som har forvandlet udfordringen til fordel. Højskolebevægelsen var et dansk svar på den daværende politiske revolution i Europa, som gav os demokratiet. Fremtrædende danske samfundsstrateger som Grundtvig indså, at et velfungerende og stabilt demokrati forudsætter en bred, folkelig deltagelse og et vist alment oplysningsniveau. Højskolerne i 1840'erne skabte en stærk dansk oplysningskultur, som har betydet, at danskerne helt frem til i dag har været en af verdens bredest og bedst uddannede befolkninger. Det har klart bidraget til politisk og social stabilitet, som er en forudsætning for økonomisk vækst. Omkring 80 pct. af danskerne stemmer i dag under folketingsvalg.
Andelsbevægelsen var et dansk svar på USA's opblomstring som økonomisk stormagt i slutningen af 1800-tallet. Da de amerikanske storbønder oversvømmede Europa med billig korn, var det danske svar på den truende amerikanske "stordrift" at etablere "samdrift" i form af andelsbevægelsen. Så effektivt var svaret, så konkurrencedygtigt blev dansk landbrug, at landbruget dominerede dansk økonomi helt frem til 1950erne. Omkring 80 pct. af landmændene deltog i andelsbevægelsen.
Fagbevægelsen var et universelt svar på den industrielle revolution. Med Hovedaftalen fra 1899 skabte arbejdsmarkedets parter i Danmark en særlig dansk konsensusbåren forhandlingsmodel, som har ført til, at Danmark i dag har et af verdens mest velfungerende arbejdsmarkeder, hvilket har bidraget afgørende til Danmarks vækstmuligheder og beskæftigelse. OECD anbefaler i dag de nye markedsøkonomier at kopiere den danske arbejdsmarkedsmodel. Omkring 80 pct. af danskerne er i dag medlemmer af en fagforening.
Velfærdsbevægelsen var delvist et svar på kvindernes ønske om ligestilling. Retten til lange uddannelser, egne karrierer og økonomisk uafhængighed førte til offentlige velfærdsløsninger. Den danske velfærdsmodel er i dag et af verdens mest udviklede og inklusive systemer, og har banet vej for verdens højeste andel af kvinder i arbejdsstyrken - i stærk modsætning til for eksempel Italien - hvilket i sig selv har bidraget væsentligt til at løfte det danske vækstpotentiale. 80 pct. af danskerne går ind for velfrædssamfundet.
Danmark har gang på gang mødt store samfundsøkonomiske udfordringer med sociale innovationer, der bygger på en enestående national mobiliseringsevne og konsensusdannelse - alt sammen med afsæt i meget danske værdier og holdninger. Det gør det sandsynligt, at også den seneste udfordring - Kinas opblomstring og den globale revolution, vi gennemlever - kan mobilisere et kollektivt svar i form af en "innovationsbevægelse," der sikrer dansk velstand årtier frem.
Vi kan endnu kun skimte konturerne af den nye innovationsbevægelse, men erkendelserne om de nye udfordringer breder sig hurtigt. Et af omdrejningspunkterne er Innovationsrådet, som holdt sin årsdag i tirsdags. Rådet samler en lang række virksomhedsledere, offentlige ledere, fagforeninger, ministerier, uddannelsesinstitutioner og eksperter fra både udland og indland. Reelt fungerer det som en slags strategisk eksperimentarium for ideer, initiativer og partnerskaber, der forsøger at levere svar på hvordan Danmark kan blive verdens mest innovative samfund og bruge sine globalt set unikke styrker på markedspladsen.
Hvordan løfter vi danskernes kreative potentiale? Hvordan giver vi innovative virksomheder bedre vækstmuligheder? Hvordan forvandler vi dagens arbejdsmarkedet til fremtidens kompetencemarked? Hvordan bygger vi en dansk innovationskultur? Hvilke nye milliardindustrier kan Danmark skabe med afsæt i sine unikke styrker?
Svarene vil vokse ud af innovationsbevægelsen. Må vi håbe på.

Politiken, den 1. november, 2004


Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk