Værdien af god ledelse
Dato
23-11-2012

Værdien af god ledelse

Måske er det på tide, at vi tager ledelse alvorligt.

Formulerer et svar på et spørgsmål som: Hvor meget bidrager ledelse til Danmarks vækst og produktivitet? Måske viser det sig, at der her gemmer sig en vigtig kilde til at styrke produktiviteten, øge væksten og løfte velstanden i Danmark.

Trods alt ved vi, at ledelse betyder kolossalt meget for den velstand, vi har i dag. Det mest markante eksempel på værdien af ledelse så vi efter Anden Verdenskrig, hvor vi som led i Marshall-hjælpen importerede moderne amerikanske ledelsesmetoder. Det bidrog til et massivt produktivitetsløft, der banede vej for 50'ernes og 60'erne vækstboom og gjorde det muligt at finansiere velfærdssamfundet.

Alligevel henlægger økonomerne ledelse i kassen med "Diverse", når kilderne til samfundsvækst skal analyseres. Hovedsageligt, fordi der ikke findes en anerkendt og accepteret måde at måle kvaliteten og værdiskabelsen af ledelse på. Derfor er ledelse som vækstkilde - altså kvaliteten af ledernes indsats - besynderligt fraværende i debatten om den forsvundne danske produktivitet og vækst.

Det forsøger nu tre økonomer - Nicholas Bloom, professor i økonomi på Stanford University, Raffaella Sadun, professor på Harvard Business School og John Van Reenen, leder af Centre for Economic Performance på London School of Economics - at råde bod på. De har spurgt ledere i over 8.000 produktionsvirksomheder i 20 lande om deres praksis på tre afgørende ledelsesparametre - og derefter sammenlignet svarene med virksomhedernes resultater.

De tre ledelsesparametre handler ikke om avanceret innovationsledelse, der udøvet af ekseptionelle praktikere- tænk Steve Jobs - kan skabe usædvanlige resultater. Nej, de tre parametre handler om meget lavpraktiske vilkår, som skal være på plads i enhver organisation, for at den kan producere effektivt:

? Mål. Ved alle hvad målet er og understøtter organisationen målene både på langt og kort sigt?
? Incitament: Belønner arbejdspladsen gode præsentationer med forfremmelser og bonusser, samt reagerer på dårlige præstationer med træning eller udskiftning?
? Måling: Samler organisationen systematisk data og analyserer med henblik på at udnytte muligheder og forbedre indsatsen?

Som sagt, ikke raketvidenskab. Man skal vide hvad opgaven er, man skal belønnes og man skal have adgang til viden for at kunne gøre det bedre. Det kan enhver sportstræner skrive under på.

Bloom, Sadun og Van Reenen har opgjort svarene på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Deres hovedkonklusion er en forbløffelse over mængden af dårlig ledelse. Kun 5 pct. af virksomhederne uden for USA scorer over 4 point.

Amerikanske virksomheder klarer sig bedst. 15 pct. scorer over 4 point . Men selv der scorer hver tredje virksomhed under 3 point. Forklaringen på, at USA præsterer bedst, er ifølge økonomerne, at det amerikanske marked belønner dygtigt ledede virksomheder og staffer dårligt ledede virksomheder hurtigere, end markeder andre steder i verden - konkurrencen er ganske enkelt skrappere der.

Interessant nok har 79 pct. af virksomhederne en selvopfattelse af, at netop deres egen ledelsespraksis ligger over gennemsnittet. En nærmere analyse af resultaterne i virksomheder med en høj selvopfattelse viser imidlertid, at der ingen korrelation er. Det er et problem. Der er ikke bare meget langt mellem dygtigt ledede virksomheder, rigtigt mange ledere er end ikke er klar over, at de er udygtige.

Analysen viser også, at der er stor forskel på ledelseskvaliteten alt efter virksomhedstype. Virksomheder med en bred ejerkreds - typisk børsnoterede virksomheder - scorer i snit et halvt point højere, end ejerledede virksomheder. Det er ikke overraskende. Store virksomheder ansætter professionelt skolede ledere, iværksættervirksomheder bliver drevet af stifteren, der ofte ikke er ledelsesskolet. Problemet er bare, at Danmark har en erhvervsstruktur, der er domineret af mindre ejerledede virksomheder og relativt få store børsnoterede virksomheder. Hvad koster det så? Ifølge Bloom, Sadun og Van Reenens tal betyder et løft på 1 point på målingen af ledelseskvaliteten et løft på 23 pct. i produktivitet, 14 pct. i markedsværdi og 1,4 pct. i omsætningsvækst.

Fungerer det i praksis? I et kontrolleret forsøg med 28 virksomheder, hvor 14 fik hjælp til at forbedre ledelsesindsatsen i fem måneder, mindskede de ledelsesmæssigt styrkede virksomheder mængden af fejl med 50 pct., lagerbeholdningen med 20 pct. og løftede produktionen med 10 pct.

Men hvad så med offentlig ledelse? Bloom, Sadun og Van Reenen har brugt samme metode til at måle 1.000 skoler og 1.300 hospitaler i en række lande. Resultaterne viser, at skolerne og hospitalerne er endnu dårligere ledet, end de private virksomheder. Blandt markante forskelle fremhæver de, at de offentlige ledere er særligt dårlige til at korrigere dårlige præstationer - for eksempel får medarbejdere, der ikke leverer det forventede, ofte lov til at blive ved med ikke at levere.

Konklusionen? Måske skulle Produktivitetskommissionen se nærmere på den vigtigste vækstskaber af dem alle og hjælpe regeringen med at udvikle et radikalt bud på hvordan vi hjælper ledere til at gøre, hvad de gør, endnu bedre.

Læs mere på www.worldmanagementsurvey.org.

Berlingske Business Magasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk