Sådan bliver Danmark nr. 1
Dato
20-08-2012

Sådan bliver Danmark nr. 1

Det er et bemærkelsesværdigt udspil om Danmarks fremtid, de danske Goodwill-ambassadører lancerede i tirsdags.
For det første er udspillet det første samlede bud på hvad fremtrædende danske erhvervsledere, bosat i udlandet med udkigsposter i en lang række af verdens vækstcentre, ser som en vej ud af den eskalerende samfundsøkonomiske krise, Danmark befinder sig.
For det andet handler udspillet ikke om skattelettelser som det saliggørende simsalabim, der kurer alt, hvad Danmark fejler, hvilket ellers er et vedvarende mantra fra blå stue. De anlægger et bredere perspektiv.
Ambassadørkorpset, som er udpeget af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, der begge har til formål at positionere Danmark synligt på verdenskortet og tiltrække både forretningsfolk, turister og investeringer til landet, tæller fremtrædende profiler som Waldemar Schmidt, Martin Roll, Jesper Balser og mange flere succesfulde erhvervsledere. De bor i lande som USA, Brasilien, Kina, Schweiz, hvor vilkårene for både borgere og virksomheder ofte er markant anderledes, end herhjemme - ikke mindst skatten.
Men lav skat er ikke i sig selv saliggørende, skriver ambassadørerne i deres udspil. I de lande, hvor de bor, er skatten ofte langt lavere, men det er også livskvaliteten og livsmulighederne for mange i befolkningen. Den danske samfundsmodel med kollektivt finansierede velfærdydelser, der sikrer alle adgang til uddannelser og sundhedsydelser, er i høj grad bevaringsværdig. Og høj livskvalitet må være selve målet for et samfund.
Derfor anbefaler de, at den danske model skal fornys, ikke nedrives. Og høje skatter er nu engang et særkende ved den danske model. Vi har dem, netop fordi vi insisterer på at indrette os i verden med universelle velfærdsydelser.
Problemet ligger et andet sted. Dagens meget høje skatter bliver ikke afspejlet i en tilsvarende høj kvalitet i de offentlige ydelser eller i en tilstrækkelig professionel ledelse af den offentlige sektor. Det er et klart indsatsområde, erhvervslederne vil have regeringen til at fokusere på. Samtidig efterlyser de en bredere, folkelig forståelse for, at selve forudsætningen for det danske velfærdssamfund er et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Forståelsen af, at solidaritet ikke kun handler om at skære kagen, men også om at bage kagen, er for svag i Danmark i dag.
Da Danmark efter Anden Verdenskrig gik i gang at udvikle det moderne samfund, som vi i dag kalder velfærdssamfundet, begyndte det netop med en pragmatisk konstatering af, at hvis danskerne skulle gøre sig håb om en højere levefod, så var det nødvendigt med en fokuseret og koordineret indsats for at gøre dansk erhvervsliv internationalt konkurrencedygtigt. Den måske fremmeste talsmand for denne tænkning var socialdemokraten Jens Otto Krag. Under hans ledelse samledes arbejdsgivere, arbejdstagere og stat for at udforme en fælles plan for hvordan den danske produktivitet kunne løftes. Resultatet blev Danmarks første samlede erhvervsudviklingspolitik og en bred produktivitetsbevægelse, der over de følgende ti år moderniserede erhvervslivet og skabte det økonomiske grundlag for at indføre de velfærdsydelser, vi kender i dag - og mange fejlagtigt tager for givet.
Ifølge ambassadørerne er det livsvigtigt for den danske model, at efterkrigstidens samarbejde genoplives, og at den fælles dagsorden fra velfærdssamfundets grundlæggelse genetableres - i en moderne version, naturligvis. Som verden ser ud i dag rasler Danmark ned ad ranglisten over nationernes konkurrenceevne. Det er ikke blot et udtryk for, at danske virksomheder har det vanskeligere på verdensmarkederne, det svækker også Danmarks evne til at tiltrække investeringer og opmærksomhed. Oveni skal stadig færre privatansatte finansiere stadig flere offentligt forsørgede.
Det holder ikke, mener erhvervslederne. Vi har med andre ord kurs mod en samfundsmodelmæssig nedsmeltning, der vil føre til mindre livskvalitet for de mange, og ikke mere.
Som eksempler på, hvad der skal til, peger ambassadørerne på en massiv satsning på nye virksomheder, hvor tiltag som skattefrihed for nyetableringer og skattelempelser på investeringer i nye virksomheder for alvor kan give et vækstløft for de virksomheder, der betyder mest for beskæftigelsen. Ganske vist et skattetiltag, men fokuseret.
Som et andet eksempel peger erhvervslederne på et massivt løft af uddannelserne, herunder et nyt minimumsniveau for uddannelse i Danmark. Begrebet "ufaglært" skal ganske enkelt afskaffes. Samtidig skal der stærkere fokus på fremtidens nøglekompetencer, som ikke handler om indlæring af paratviden, men om procesfærdigheder.
Lavpraktiske eksempler på, hvad erhvervslederne kan se, har leveret succes andre steder i verden. Men vigtigst er en fælles vision om fremtidens Danmark og en fælles strategi, der sikrer de rigtige skridt mod realiseringen af den vision.
Forhåbentlig lytter regeringen til de danske observatører i udlandet, i stedet for at falde i fælden med at revse dem for at kloge sig på hjemlandet fra et liv i skattely. Det ville være en fatal brøler i en historisk kritisk tid og præcist det modsatte af den brede mobilisering, de udeboende danske erhvervsledere efterlyser.
I øvrigt har denne regering et helt særligt historisk ansvar for at løfte opgaven. Fortidens socialdemokrater var sammen med de radikale penneførerne til den danske model.

Berlingske Business Magasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk