Social innovation = lavere skat
Dato
06-10-2012

Social innovation = lavere skat

Mange erhvervsledere klager over skattetrykket i Danmark og den store offentlige sektor.
Det er der mange grunde til. På et frit arbejdsmarked er den danske personskat reelt en talentskat, som kan føles uretfærdig af de højst betalte på markedet. Den kan også skræmme udenlandske talenter væk fra Danmark. Det kan også være irriterende at se en offentlig sektor, der fungerer mindre professionelt og effektivt, end den private sektor, og tilmed er fri for den daglige konkurrence, som tvinger enhver erhvervsleder at holde sig skarp og fokuseret.
Som Niels Smedegaard engang kækt sagde, er det intet problem at hente 15 pct. i effektivisering af den offentlige sektor, hvilket ville frigøre et endog meget betragteligt milliardbeløb.
Sådan går brokken. Men man kan selvfølgelig også vælge at gøre noget ved det. Det er der rent faktisk erhvervsledere i Storbritannien, der gør, og i processen har lanceret et af de mest spændende sociale innovationsprojekter i nyere tid.
Konceptet hedder "sociale obligationer". Det gør det muligt at investere i sociale projekter, der hjælper socialt udsatte mennesker til et produktivt liv. Når det lykkes, høster samfundet store besparelser, og de besparelser bliver efterfølgende delt mellem det offentlige og investorerne i det sociale projekt i form af dividender.
Initiativtagerne til den nye privatdrevne resultatfinansierede socialpolitik er blandt andre Ronald Cohen, en pioner inden for private kapitalfonde. Altså en af de erhvervsledere, der har tjent sine penge ved at mobilisere kapital for at opkøbe virksomheder og snitte dem til, så de bliver mere profitable. Han har etableret organisationen Social Finance, som samarbejder med en række velgørenhedsorganisationer om sociale obligationer.
Robert Cohen har utvivlsomt samfundssind, men initiativet skyldes lige så meget almindelig irritation over, at markedet i dag ikke bidrager til at skabe et pres i det offentlige for bedre og mere effektive løsninger, der rent faktisk leverer resultater. Storbritannien kæmper lige som Danmark med en dyr offentlig sektor, der ikke helt leverer den vare, som befolkningen forventer. Som at få mennesker, der er havnet på livets skyggeside, på fode og arbejde igen. Det er ellers en indsats, der kan forvandle enorme offentlige omkostninger til skatteindtægter, hvilket i stor skala gør det muligt at nedsætte skattetrykket, reducere lønpresset og gøre landet som helhed mere konkurrencedygtigt. Ud over at hjælpe de uheldige til et bedre liv.
Det første projekt, som Social Finance har kastet sig i lag med, er at reducere antallet gengangere i Peterborough-fængslet i Storbritannien. Ifølge Social Finance kan en investering på 50 millioner pund finansiere tilstrækkeligt med rehabiliteringsarbejde til at reducere det nuværende antal gengangere i fængslet med 20 pct. Besparelsen vil betyde, at fire fængsler kan lukkes og offentlige årlige driftsomkostninger på over 60 millioner pund kan spares væk. Lykkes det at nå målet, bliver besparelsen beregnet over en årrække og fordelt mellem de offentlige myndigheder og investorerne i den sociale obligation. Selve modellen bag projektet følger et meget simpelt princip. Der bliver udnævnt én offentligt ansvarlig rådgiver for hver løsladt fange, som får adgang til den samlede pallet af offentlige tilbud og agerer personlig coach for den løsladte. Det betyder alt fra at sikre privatøkonomien, fikse tænderne, få fat i et arbejde, hjælpe med sociale relationer til familie og børn, og hvad der ellers skal på plads, for at falde ind i et normalt arbejdsliv. Det betyder også at stå der klokken syv om morgenen og sørge for, at den løsladte kommer igennem den uvante øvelse det er, at komme op og gå på arbejde.
Tilgangen er ikke fremmed i det private erhvervsliv. Der har man længe indset, at produktionen skal tilrettelægges med udgangspunkt i kunden - eller det produkt, man ønsker at fremstille. For årtier siden opdagede bilindustrien, at hvis hver medarbejder fremstiller deres del, uden at det bliver koordineret, så er risikoen temmelig stor for, at delene ikke passer sammen, og at bilen kommer til at fungere dårligt, når den kommer på gaden. Det er det princip, der i dag mangler i socialpolitikken, hvilket koster mange, mange milliarder i form af spild, ineffektivitet og manglende resultater.
Konceptet med sociale obligationer har en anden fordel. Den risiko, der altid er for at mislykkes, især når man prøver det uprøvede, er begrænset til investorerne. Det offentlige behøver med andre ord ikke at være bange for, at man kommer til at stå i en situation, hvor man skal forklare, hvorfor skatteyderpenge er gået tabt på noget, der ikke leverer resultater.
Interessant nok bliver dette forsøg på at innovere socialpolitikken støttet og bakket op af begge sider af den politiske skillelinje i britisk politik. Pilotprojekterne bliver gennemført i samarbejde og forståelse med det britiske finansministerium, fordi de økonomiske aspekter kræver en anden måde at regne på de offentlige budgetter. Herhjemme mangler vi social innovation. Måske, fordi vi høj som lav over årtier har vænnet os til, at det private initiativ intet har at gøre på socialområdet. Måske fordi vi mangler visionære erhvervsledere.
Fonden for Socialt Ansvar og Huset Zornig er blandt de danske aktører, der eksperimenterer inspireret af de britiske erfaringer. Det bliver spændende at se, hvor mange danske erhvervsledere rent faktisk vil investere i at få skatteprocenten ned, frem for bare at beklage sig over hvad andre ikke formår at levere.

Berlingske Business Magasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk