Next generation samfundsledelse
Dato
02-05-2012

Next generation samfundsledelse

Danmarks 98 kommunale servicekoncerner skal fremover ledes som de mest succesfulde private virksomheder. Væk med detaljeret regeltyranni og ind med frihed under ansvar til at nå aftalte mål. Som JYSK, ISS, LEGO, Novo Nordisk og A.P. Møller - Mærsk bliver ledet. Det skal til for at skabe den innovation og produktivitet, som er nødvendig for at forvandle den offentlige sektor fra en møllesten om halsen på samfundsøkonomien til en velsmurt leverandør af velfærdsservice.
Ganske vist er det ikke en ny ambition. Schlüter-regeringen beskrev samme sigte meget fint i sin plan "Moderniseringen af den offentlige sektor" i 1983. Men trods målsætningen er gammeldags kommando-og-kontrol-ledelse siden vokset frem i den offentlige sektor i et omfang, så initiativ, fornyelse og engagement i dag bliver kvalt af detaljerede procesbeskrivelser og rapporteringer. Resultatet er - ikke overraskende - en lav produktivitet, der leverer mindre for mere.
Det store problem er, at offentlige organisationer - i modsætning til private virksomheder - er underlagt en direkte politisk styring, som i høj grad bliver dikteret af enkeltsager. Når et plejehjem bliver ledet dårligt, bliver det en skandale i pressen, som politikere reagerer på ved at kræve kontrol med love og cirkulærer, der dikterer den korrekte arbejdsgang ned i detaljer. Og for en sikkerheds skyld - i demokratiets navn - bliver de nye regler gældende for alle plejehjem, uanset hvordan de bliver ledet.
I det private erhvervsliv ville det svare til, at medarbejdere i en afdeling i Novo Nordisk begår en fejl, hvorefter bestyrelsen griber ind uden om direktionen og udsteder et detaljeret memo om hvordan den konkrete arbejdsopgave skal tilrettelægges, kontrolleres og rapporteres fremover.
Og for en sikkerheds skyld betinger bestyrelsen sig, at alle afdelinger i hele koncernen følger samme procedure, uanset hvordan de i øvrigt har præsteret. Og sådan kommer der nye memoer, måned efter måned, år efter år.
Det skaber ikke bare dræbende dyrt bureaukrati, det fjerner også ansvaret fra lederne og medarbejderne, der nu bare skal følge en manual og sætte flueben. Som i en amerikansk koncern af værste slags. Initiativ og ideer kan de lade blive hjemme, det er der ikke plads til. Med tiden fører den form for samfundsledelse til et skleroseramt arbejdsmiljø, der er dyrt og ineffektivt, med risikosky og uengagerede medarbejdere. Selvfølgelig falder produktiviteten. Og skatteyderne betaler prisen.
Vejen til den manualdrevne samfundsledelse er ironisk nok brolagt af gode intentioner. Ambitiøse journalister er på jagt efter et trofæ i form af en lovændring, der kan forbedre samfundet, mens ambitiøse politikere ønsker at optræde som vælgernes velgørere. Problemet er blot, at som systemet fungerer, udløser de personlige sejre enorme samfundsomkostninger.
Det rigide offentlige regeltyranni flyder også ud til det private erhvervsliv og til civilsamfundets organisationer takket være samarbejdsaftaler, hvor det offentlige stiller de selvsamme minutiøse krav til processer og kontrol til samarbejdspartnerne, som til sig selv. Med det dør al den fornyelse, som et offentlig-privat-civilt samarbejde kunne føre med sig.
Hele problemstillingen bliver forværret af ledelseskulturen i det offentlige, som er præget af den gamle tjenestemandskultur, hvor livslang ansættelse til en lavere løn end i det private blev kompenseret med en kontrakt, der sikrede den enkelte livslang ansættelse. Derfor er der ikke tradition for ledelsesmæssig konsekvens i form af fyringer på grund af uansvarlighed eller uduelighed. I stedet rykker man sammen, når kritikken hagler ned, forsvarer sig, og bortforklarer - hvilket øger afstanden mellem forventningerne i verden udenfor og selvforståelsen indenfor i den offentlige sektor.
Men sådan behøver det ikke at være. Det kan lade sig gøre at forene frihed og kontrol. Ledelse og styring. Bløde og hårde værdier. Det er hvad de dygtigst ledede danske virksomheder gør hver dag. Hvilket kræver de rigtige ledelsesredskaber og de nødvendige lederkompetencer. Mads Øvlisen beskriver i sin ledelsesbog "Heartcore" netop hvordan Novo Nordisk udviklede redskaber, der gjorde det muligt at forene bløde værdier med hårde værdier. Det er en opskrift, de offentlige ledere med stor fordel kunne lade sig inspirere af. Ligesom lande omkring os har fundet frem til ledelsesmæssige løsninger, der fungerer, og kunne inspirere.
Det kræver imidlertid, at lederne i den offentlige sektor aktivt søger løsningerne uden for deres eget domæne. Eftersom det offentlige har et meget begrænset samarbejde med private virksomheder og stort set intet samarbejde med udlandet, flyder impulserne og inspirationen udefra ikke af sig selv. Der skal en bevidst indsats til.
Derfor burde de danske erhvervsledere tage initiativ til at invitere landets folketingspolitikere, byrådsmedlemmer og offentlige ledere på et fælles ophold på en Højskole for samfundsledelse. Det ville være et værdigt CSR-projekt, som kunne skabe en fornyelse af ledelsen i den offentlige sektor, der kunne sikre en effektiv dansk velfærdsproduktion i fremtiden. Det ville også være en hjælp til selvhjælp til alle de erhvervsledere, der ærgrer sig over den manglende produktivitet og de høje offentlige omkostninger i det offentlige.
Hvem tager initiativet?

Berlingske Business Magasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk