Fremtidens innovative by
Dato
06-06-2012

Fremtidens innovative by

Vi risikerer at overse en vigtig vækstkilde, der kan bidrage med meget af den forkætrede vækst og beskæftigelse, alle leder efter.
Den vækstkilde er selve byen.
Byen er blevet rammen om den moderne økonomi. Internationalt repræsenterer byer 90 pct. af befolkningen, 91 pct. af den økonomiske vækst og 89 pct. af arbejdspladserne. Selve byerne har derfor som ramme om den økonomiske aktivitet en afgørende betydning for vækst og veltand.
Men nutidens byer er designede til at imødekomme industrialderens behov, hvor mennesker og materialer blev transporteret og samlet geografisk, så produktionen kunne effektiviseres. De er ikke designede til at imødekomme innovationsalderens behov, hvor mennesker og viden har brug for at mødes på tværs af specialer og funktioner for at nye ideer kan få liv.
Som Venkat Venkatraman, professor på Boston University School of Management, sagde det under et nyligt besøg i København: "Hvis vi ønsker at leve af innovation - være hurtigere og bedre end andre til at udvikle nye løsninger, der leverer større værdi, end eksisterende løsninger - så skal byerne gentænkes som ramme om den økonomiske aktivitet. Det omfatter både bygninger, miljøer og byrum."
Hvordan det kan gøres, kan professor Venkatram studere på allernærmeste hold i Boston. Der står borgmester Thomas Menino bag et initiativ, hvor et byområde på 10 kvadratkilometer bliver ombygget til et "Innovation District" eller et urban lab. Ideen er at designe bygninger og infrastruktur sådan, at mennesker, virksomheder og videnscentre bliver bundet tættere sammen i specialiserede netværk, som gør det lettere og hurtigere at udveksle viden og fostre nye ideer til produkter og serviceydelser.
Reelt handler det om at overføre konceptet wienercaféen, som for hundrede år siden var rammen om forfattere, kunstnere og intellektuelle, der i fællesskab brød nye kulturelle tanker, til nutiden - eller kopiere mekanismerne i Silicon Valleys berømte innovationskultur.
Der er en gryende bevidsthed også i Danmark om betydningen af det fysiske rum samme ramme om udveksling af viden og ideer. For eksempel har rådgivningsvirksomheden Rambøll bygget et domicil i Ørestaden, der er designet med en gågade som omdrejningspunkt - inspireret af Barcelonas livskraftige gågade, Ramblaen - hvor café, kantine, fitnesscenter, foyer og auditorium byder sig til som rammer for møder og samtaler. Men som i mange lignende tilfælde ligger selve bygningen isoleret som en glasklokke fra omverden.
Ifølge Venkatraman er det nødvendigt at understøtte innovationsprocesserne ud fra et samfundsperspektiv, frem for blot et virksomhedsperspektiv: "De, der hver dag frembringer noget nyt, er vinderne i den globale økonomi. De, der gør det samme i dag, som i går, er truede. Vi må derfor udvikle rammer, der gør det muligt for de mange at nytænke og udvikle sig hver dag. Det kan vi gøre ved at designe selve byrummet som en bred innovationsplatform, der understøtter ideer, kreativitet og nytænkning. Det er hvad Boston satser på.København kan gøre det samme."
Og nej, det handler ikke bare om at sikre gode boligforhold, spændende kulturelle tilbud og en tiltalende bykerne for at tiltrække denne verdens kreative klasse, som Richard Florida advokerer. Det handler om at understøtte selve den innovative arbejdsindsats ved at den enkelte nærmest løber ind i viden, ideer og samarbejdspartnere i hverdagen. Boston stræber med sin innovative by på at tiltrække iværksættere, ventureinvestorer, eksperter og etablerede virksomheder fra hele verden, lokalisere dem tæt på hinanden og åbne dem over for hinanden, ikke mindst med aktiviteter, som for eksempel innovationskonkurrencer med en præmiesum på 100.000 dollar.
Den innovative by er ikke på dagsorden i Danmark. Vi har fokus på hvordan nationale rammevilkår understøtter innovation og hvordan rammerne på den enkelte arbejdsplads kan understøtte innovation - men ikke hvordan byrummet kan gøre det på tværs af arbejdspladserne.
Vi har initiativer som Smart Cities og Sustainable Cities, der lægger vægt på hvordan digital teknologi og grøn tænkning kan føre til nye løsninger. Det er udmærket. Men vi risikerer ikke at se skoven for bare træer. Ifølge Venkatraman vil et fokus på byen som innovationsplatform kunne understøtte en langt bredere produktion af innovation på langt flere fronter. Og netop evnen til at arbejde innovativt - uanset hvad vi beskæftiger os med - er jo netop hvad vi skal kunne, hvis det ikke er prisen, vi skal konkurrere på.
Hvad med at kongerigets arkitekter, ingeniører, byplanlæggere, økonomer, erhvervsledere og andre dygtige bidragydere finder sammen og udvikler en model for den innovative by, så vi kan bygge og virke i det 21. århundredes innovationsbyer, i stedet for at hænge fast i det 20. århundredes industribyer?

Berlingske Business Magasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk