Når de skæve hjerner tager over
Dato
15-08-2012

Når de skæve hjerner tager over

I Danmark sender vi dem i specialklasser, på specialskoler, i beskyttede værksteder, vi pumper nogle af dem med medicin, vi sender andre på førtidspension. Afvigerne. De skæve børn og voksne, der afviger fra normalitetsbegrebet og forstyrrer produktionen i klasselokalerne og på arbejdspladserne. De ordblinde, dem med ADHD eller asperger syndromet, de såkaldte autister.
I USA har de mere progressive virksomheder udviklet et andet syn på afvigerne. De hylder dem. Forsøger at ansætter dem. Betaler dem høj løn. Grunden er den sædvanlige, meget kontakte, når det kommer til den amerikanske kultur: De forstår at lave penge. Fordi de tænker anderledes.
Faktisk viser en undersøgelse fra den britiske Cass Business School, at 35 procent af iværksætterne lider af ordblindhed, hvor tallet i den samlede befolkning er 10 procent. Blandt direktører i etablerede virksomheder er derimod kun 1 procent ordblinde.
Hvem taler vi om? Henry Ford, der grundlagde en bilfabrik, Thomas Alva Edison Ford, hvis opfindelser grundlagde General Electric, Walt Disney, der grundlagde et filmselskab, men også IKEAs Ingvar Kamprad, Virgins Richard Branson, Ciscos John Chambers og såmænd tidens ikon over alle - Apples Steve Jobs.
Hvorfor mon? Der er ifølge forskerne flere forklaringer. En er, at de ikke kunne finde sig til rette i de etablerede organisationer, hvad enten det var skole eller arbejdsplads. Så de skabte deres egen virkelighed. Og når de fik succes med det, kan det hænge sammen med, at de tidligt lærte sig at uddelegere, arbejde gennem andre, og søgte mod andre færdigheder end at undgå fejl i retskrivning og læsning, som direktørerne i de etablerede virksomheder er særligt dygtige til.
Det samme gælder ADHD. Mennesker, der ikke er i stand til at koncentrere sig ret længe om én ting og hurtigt keder sig, kan være katastrofale som medarbejdere. Til gengæld kan de være en guldgrube af ideer og smitte med deres begejstring for det nye. Hvem har så ADHD? Vi fik vist nævnt Richard Branson og Walt Disney. Også det havde de, ja. Men eksperterne peger også på Donald Trump, Jamie Oliver, Oprah Winfrey John F. Kennedy og Winston Churchill, for at nævne nogle.
Som David Neeleman, stifter af luftfartselskabet JetBlue, udtrykker det: "Min ADHD-hjerne søger naturligt efter bedre måder at gøre tingene på. Med mit rod, træghed, manglende fokus og alt det andet skidt, kommer der også en kreativitet og en evne til at løbe risici." Og trods alt - hvad er bedre motivation for opfindsomhed, end at kede sig?
Så er der aspergerne eller autisterne, som filmen"Rainman" gjorde kendte. Deres særtræk er hvad investorerne i Silicon Valley jagter mere end noget andet. Fordi deres hjerner på mange måder fungerer som en drømme it-programmør: de er manisk interesserede i snævre emner, har en passion for tal, mønstre og maskiner, de finder gentagne indsatser berigende og interesserer sig ikke for det sociale. Og netop de dygtige it-programmører har det med at knække koder til noget, der skaber guld.
Tænk på for eksempel Bill Gates og Microsoft, Mark Zuckerberg og Facebook, Craig Newmark med Craiglist. Men andre har også ramt guld. Steven Spielberg, Andy Warhol og Dan Akroyd.
Selvfølgelig kan særhederne være for svære til at håndtere - eller blive anvendt destruktivt. Men interessen i erhvervslivet for potentialet i de skæve hjerner vokser, og med den vokser også indsatsen for at rumme dem. Hvilket er godt det samme. For ikke nok med, at afvigerne og nørder kan levere den kreativitet og energi, som normalstaben ofte ikke kan, der bliver også flere af dem. De skæve hjerner på arbejdspladserne har det med at blive gift, og ud af det kommer der flere, mere skæve hjerner.
Ifølge en undersøgelse fra Cambridge University er der større sandsynlighed for, at to hyperstrukturerede hjerner får et barn med asperger eller autisme. I Eindhoven i Holland, hjemby for elektronikgiganten Philips og et af Europas teknologicentre, er der to til fire gange flere børn med autisme, end i andre hollandske byer. Cambridge-studerende i matematik, fysik og ingeniørkundskab har større sandsynlighed for at have autisme i familien, end studerende, der læser engelsk og litteratur.
Hvis nørderne tager over, hvad er så fremtidsudsigten for hele normalspektret - alle dem, der ved hvordan man staver korrekt, men sjældent får de værdifulde ideer? Den er såmænd udmærket. Der er i den grad behov for mennesker, der organiserer og systematiserer verden omkring de skæve hjerner. Men de skal lære at værdsætte og rumme afvigerne, hvis deres virksomhed og arbejdsplads vil kapitalisere på skævheden.
Sjovt nok har The Economist bemærket, at Danmark er hjemsted for en af de virksomheder, der viser, hvordan de skæve hjerner for alvor kan aktiveres. Det er Specialisterne i Ballerup, der leverer eksemplet. Der ansætter man mennesker med asperger-syndrom og sælger dem ind som konsulenter til virksomheder, hvor de blandt andet tester it-systemer. Med den viden, kunne Danmark være et af de lande, der for alvor udnytter vækstpotentialet hvad andre ser som misfits.
Men først skal vi lære at se på dem som andet end handicappede - men snarere som mennesker med særlige evner. Hvilket jeg personligt ser som vældig opløftende, da jeg som far til to drenge med ADHD nu kan krydre mine bekymringer med håb.

Berlingske Business Magasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk