Længe leve fiasko
Dato
09-10-2012

Længe leve fiasko

De 1000 største virksomheder i Danmark repræsenterer den velstandsmotor, der holder det danske samfund økonomisk i live. Men størrelse er i sig selv hverken en garant for succes eller mere vækst. Ikke mere.
I 1937 var gennemsnitstiden for virksomheder på S&P's liste over de 500 største virksomheder 75 år. I dag formår virksomhederne i gennemsnit at holde sig på listen i 15 år.
Den markant kortere holdbarhedsdato på succes er en konsekvens af, at markedspladsen er blevet kompleks, foranderlig og global, hvilket har gjort det langt mere krævende at forsvare en markedsposition.
Uanset al fokus på talent, ikke mindst på direktionsgangene, er succes blevet langt mere flygtig. Måske netop, fordi alle har fokus på talent. Når alle har den, er talent ikke en differentierende faktor. Hvad er så nøglen til at holde sig på succeslisten lidt længere?
Svaret lyder måske paradoksalt, men det er mere fiasko. Den største trussel i en krisetid, som vi lever i nu, er selve frygten for fiasko. Medarbejdere, der undlader at påpege problemer og omhyggeligt smyger sig uden om uprøvede opgaver, der kan ende med et flop, selv om de også rummer et stort potentiale for succes. Ledere, der sminker problemer og fremstiller udviklingen positivt, selv om det i virkeligheden går skidt, så problemerne bliver synlige alt for sent.
Frygten for fiasko vokser netop nu, hvor hver tredje dansk virksomhedsleder ifølge Greens Analyseinstitut varsler nye fyringer i løbet af de næste seks måneder. Den menneskelige reaktion i en sådan situation er at sidde helt musestille og intet gøre, kan pådrage sig kritik.
Lad os tage et illustrativt eksempel. Da Alan Mulally overtog ledelsen af den kriseramte bilfabrik Ford i 2006, var noget af det første han gjorde, at stille krav til lederne om at være ærlige omkring problemer og fiaskoer. Han bad dem om at markere statusrapporter med grønt eller rødt, alt efter hvordan det gik. På et af de første møder var der en skov af grønne rapporter, selv om virksomheder tabte milliarder på bundlinjen. Fords turnaround begyndte først, da Mulally fik lederne til at indrømme, at ikke alt var lysegrønt.
Sådan var kulturen i en virksomhed, hvis grundlægger, Henry Ford, ironisk nok fejlede med sine to første forsøg på at bygge en bilfabrik.
Fiasko baner vej for succes. Thomas Edison mislykkedes 9.000 gange, før han opfandt den elektriske glødepære. Op mod 90 pct. af alle nystartede virksomheder lukker kort efter de starter. Ventureselskaber priser sig lykkelige, hvis 20 pct. af investeringerne giver afkast. Mindre end 2 pct. af spillefilmene fra Hollywood står for 80 pct. af indtægterne. Uden fiasko, ingen succes.
Den sandhed indarbejder de mest succesrige virksomhedsledere i arbejdskulturen. Som Lars Larsen i den succesrige detailkoncern Jysk har sagt det: "I JYSK er det lige før man får ros for at lave en fejl." Hvorfor? "Vi lærer af vore fejl, og derfor kan vi udvikle os og tilpasse os hurtigere, end mange andre."
Mange af de smarteste ledere i verden har set det samme. Indiens kolossalt succesrige Tata Group uddeler en årlig pris for den bedste mislykkede ide.
Medicinalvirksomheden Eli Lilly holder "fiasko-fester". Reklamebureauet Grey i New York uddeler prisen "Heroic Failure" for den mest ambitiøse, fejlslagne ide. I alle tilfælde ud fra det samme ræsonnement - frygten for at fejle er stærkere end ønsket om succes, og derfor skal den frygt ud af mørket, frem i lyset og fejres ihjel.
Nogle gange kan fiasko-aversionen ligefrem blive forankret i den nationale arbejdskultur. Tag for eksempel Frankrig, hvor en EU-undersøgelse viste, at 47 pct. af virksomhederne intet nyt havde udviklet mellem 2006 og 2008. I Tyskland var tallet kun 13 pct. Intet under, at Frankrig nu under finanskrisen bløder arbejdspladser og døjer med industriel nedsmeltning, mens Tysklands maskiner spytter nye produkter ud til købeklare kunder.
Desværre kan man ikke sige, at vi i Danmark emmer af risikovilje. Allerede for to år siden viste en spørgeundersøgelse foretaget af Innovation Inside, at blot 14 pct. af den danske arbejdsstyrke var meget enige i, at man på arbejdspladsen accepterer fiasko. Det er næppe blevet bedre siden. Spredningen mellem små og store virksomheder var i øvrigt stor - tre gange så mange medarbejdere i små virksomheder som i store meldte, at det var OK at løbe en risiko på deres arbejdsplads. Med andre ord er kulturen i store danske virksomheder langt mere fiasko-avers, end i små. Og der ligger svagheden, alle ressourcer og talenter til trods.
På samfundsplan er tragedien, at medarbejderne i netop de små, mere innovativt arbejdende virksomheder bliver klemt og presset økonomisk, fordi finansinstitutionerne er stålsat på at undgå fejl, mens medarbejderne i de store virksomheder er stålsat på at fastholde gårdagens succeser uden at satse på hvad der kan blive morgendagens fiaskoer.
Det er skidt, eftersom der i dag er mere behov for satsninger på nye ideer, eksperimenter og fornyelse, end nogensinde før, hvis man som virksomhed og samfund ønsker konkurrencekraft, vækst og beskæftigelse. Små, sikre satsninger, som ikke kan kritiseres, kan være gode nok, men de vil oftest ikke tilstrækkelige til at værne mod den nytænkning, som mere dristige kolleger lancerer, og som ultimativt fører til rokaderne på ranglisten over de største og mest succesfulde.

Berlingske Business Magasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk