Det er synd for mændene
Dato
08-03-2012

Det er synd for mændene

Vi mangler kvinder i toppen af erhvervslivet. Hvordan vi får flere, debatterer vi nu på fjerde årti, uden at forfærdeligt meget har ændret sig.

Poul Andreassen - tidligere topchef i ISS - blev i 1970 formand for det nyoprettede Dansk Management Center. Centret blev etableret som et samarbejde mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne for at fremme god ledelsespraksis i Danmark. Et af emnerne, Andreassen fik på dagsorden, var hvordan man i Danmark kunne fremme flere kvindelige ledere. Det førte til en hidsig debat. Men ikke meget mere.

Nu, godt 40 år senere, har vi stadig en hidsig debat og det er stadig mændene, der leder erhvervslivet. 89 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede selskaber, hvis udvikling har altafgørende betydning for landets vækst og velstand, er mænd.

Spændende hvad ligestillingsminister Manu Sareen (R) og vækst- og erhvervsminister Ole Sohn (SF) spiller ud med. De to ministre har meldt, at de vil ændre billedet. I så fald kommer vi til at se historieskrivning.

Vi skal finde en løsning. Ligestillingsmæssigt er ikke fair, at mændene skal tage hele slæbet. Toppen af ranglisten over mænds største fortrydelser i livet domineres af, at de har arbejdet for meget og tilbragt for lidt tid med familie og venner.

Den australske sygeplejerske Bronnie Ware har skrevet en hjerteskærende bog - "The Top Five Regrets of the Dying" - om bekendelser på dødslejet fra mange hundreder af mænd. Det er ikke rar læsning. Mænd har også ret til et lykkeligt liv.

Så hvordan får vi flere kvinder til at tage deres andel af ansvaret for værdiskabelsen i samfundet? Vi bruger i dag milliarder på at udklække flere og flere højtuddannede kvinder - mange flere end mænd. Det er kun rimeligt, at kvinderne betaler lidt tilbage ved at tage de krævende tjanser i samfundet.

For det er, hvad det handler om. Det er benhårdt og at arbejde sig til tops og bevise sit professionelle værd i konkurrence med ligemænd - eller kvinder - og få den erfaring og indsigt, der åbner døren til bestyrelserne. Som det ser ud i dag, er det først og fremmest mændene, der er parat til at ofre hvad der skal til. De dygtige kvinder har det med at stå af. De er ikke villige til at betale prisen. Mange anser karrieren som mor som lige så god som karrieren som leder.

Mænd har ikke rigtigt det valg. Om det er genetisk programmet eller socialisering, så vokser mænd op med forventninger om at gå ud og gøre noget stort og blive hyldet for at levere det store bytte. Så ikke overraskende er selvmordraten langt højere blandt mænd end kvinder, når de mister deres job. I øvrigt gifter kvinder sig op ad. Så mænd, der vælger en karriere som far, kan få det vanskeligt på ægteskabsmarkedet. Følgelig knokler mændene løs - og dør ulykkelige.

Men det handler ikke alene om ligestilling. Vi har som samfund brug for al den vækst og udvikling, vi er i stand til at mønstre.

Ledelsesforskningen viser, at kvinder kan bidrage stort på den front. Teknologisk Institut viste for nogle år siden, at hvis en virksomhed øger andelen af kvinder fra 25 pct. til 40 pct., så vokser innovationen med hele 110 pct. Og innovation er jo hvad vi skal leve af.

Innovationsbidraget kommer ikke alene af, at kvinder tænker anderledes end mænd og beriger nytænkningen. Det kommer også af, at kvinder har særlige kompetencer, der er vigtige for innovation. En række internationale undersøgelser viser, at kvinder er særligt gode til at skabe velfungerende og involverende processer, hvor viden og ideer bliver mobiliseret, og at kvinder er hurtigere til at gøre op med etablerede rutiner og løbe en risiko ved at prøve noget nyt. Ledelsesmæssige færdigheder, vi i den grad har behov for i en tidsalder, hvor vi konkurrerer på innovation.

Det er næppe en tilfældighed, at da magasinet Business Week udarbejdede en rangliste over verdens 25 mest indflydelsesrige innovationsledere, så var hele 17 kvinder. Kun otte var mænd.

Dansk erhvervsliv sprudler ikke ligefrem af innovation i dag. Det er faktisk en af vores største samfundsudfordringer. Derfor er det også uigennemtænkt, at mange danske mænd bruger deres liv på at mislykkes med innovation, når nu kvinder har bedre forudsætninger for succes.

Vi sætter som samfund vækst over styr, vi gør os mere sårbare på verdensmarkedet end nødvendigt og vi spilder uddannelsesmilliarder, så længe kvinderne ikke er med til at tage en tørn i ledelsen og hjælper med at drive innovationen.

Så hvad skal der til? Vi kan selvfølgelig bede kvinderne om at gøre op med en kultur, hvor de karrieremæssigt ambitiøse kvinder bliver socialt straffet af deres mindre ambitiøse, og vi kan opfordre kvinderne til at gifte sig med yngre mænd, så de ikke fra start bliver et vedhæng til den ældre ægtefælles allerede etablerede indkomst. Men den slags kulturopgør har ofte meget lange forløb.

Hvad vi har brug for er samfundsinnovation, som da vi for 50 år siden kollektivt oprettede børnehaver, plejehjem, barselsordninger og meget andet, der frigjorde kvinderne til arbejdsmarkedet. Denne gang er der behov for at vi kollektivt støtter au-pair ordninger, hjemmeservice, familierådgivning, fleksible barselsordninger og alt andet, der frigør kvindelige ledere. Hvis vi kan lave forskerordninger for at tiltrække udenlandsk talent, så kan vi vel også lave kvindeordninger for at understøtte lokal talent.

Det er ganske enkelt for dyrt at lade være. Og alt for synd for mændene.



Berlingske Business Magasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk