Drømmen om velfærdseksport
Dato
02-02-2012

Drømmen om velfærdseksport

Regeringen har fået en meget smuk tanke. Vi skal leve af den danske velfærdsindustri. De mange milliarder skattekroner, vi over årtier har opkrævet fra den jævne mand og investeret i velfærdsløsninger, skal nu kapitaliseres i form af eksport, vækst og beskæftigelse. Det er glimrende ide. Danmark er verdensførende inden for velfærdsløsninger. Vi har 98 kommunale servicekoncerner, som er landets største arbejdsgivere og rummer en enorm viden om velfærdsløsninger. Hvad de producerer har resten af verden også brug for. Ifølge Pia Olsen Dyhr, der i sin egenskab af handels- og investeringsminister for nylig besøgte De Forenede Arabiske Emirater, kan dansk velfærdsteknologi og danske velfærdsydelser "skabe et nyt eksporteventyr" til et arabisk velfærdsmarked, der i dag udgør omkring 460 milliarder kr. og oplever en eksplosiv vækst. Det er faktisk en så glimrende ide, at den har 40 år på bagen. Allerede i 1970erne foreslog Poul Andreassen, direktør for ISS, systemeksport af dansk velfærds-knowhow ved hjælp af samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige. Meget blev sagt. Men det blev ikke til meget. Andre samlede senere op på ideen. I 1990erne forsøgte blandt andet samordningsminister Mimi Jakobsen sammen med departementschef Jørgen Rosted at fremme det skjulte vækstpotentiale i den danske "velfærdsindustri". Meget blev prøvet. Men ikke meget lykkedes. I dag har Pia Olsen Dyhr og hendes kolleger så samlet ideen op igen. Det sker i en virkelighed, hvor Danmark taber markedsandele, når det handler om eksport af velfærdsteknologi både på nærmarkederne i Europa og på de nye vækstmarkeder længere borte. Det er ikke danske virksomheder, der har teten på det globalt hurtigt voksende velfærdsmarked, men virksomheder som Siemens og Philips, der har deres hjem i lande, der var langt længere om at udvikle velfærdsløsninger, end Danmark. Offentlig-privat samarbejde har ellers leveret gedigne danske succeser. Virksomheder som for eksempel Novo Nordisk, Coloplast og Falck udspringer af stærkt offentlig-privat samarbejde. ISS skabte kritisk masse til sin internationalisering i 1960erne ved at gøre rent på stadig flere af velfærdssamfundets mange nye arbejdspladser. Men de store og for Danmark meget væsentlige succeser daterer sig hovedsagelig tilbage til tiden før velfærdssamfundet var fuldt udbygget. Efter vi fik velfærdsproduktionen organiseret og professionaliseret, er det paradoksalt nok blevet langt vanskeligere at skabe vækst og succes ved hjælp af offentlig-privat samarbejde. Måske skyldes det, at med udbygningen af en stor offentlig sektor fik de offentligt ansatte også en ny, selvstændig identitet og en kultur med værdier, der adskiller sig så meget fra deres privatansatte fæller på arbejdsmarkedet, at samarbejde pludselig blev vanskeligt. Måske ser den offentligt ansatte det ikke som sin rolle at hjælpe private virksomheder med at udvikle nye produkter og tjene penge på dem - hvorfor hjælpe grådige kapitalister? Eftersom den offentlige sektor i Danmark - i modsætning til hvordan det ser ud i mange andre lande i verden - står for omkring 85 pct. af velfærdsindkøbene og dermed er altdominerende på velfærdsmarkedet, så repræsenterer en sådan kulturkløft mellem det offentlige og det private en afgrundsdyb barriere. Den kløft bygger regeringen ikke bro over med nok så mange reviderede udbudsregler, støttemidler og pilotprojekter. Hvor der er uvilje, vil det altid kunne mislykkes. Så hvad gør regeringen? Selvfølgelig kan man håbe på, at erhvervs- og vækstminister Ole Sohn lykkes med at definere velfærdsindustrien som en dansk erhvervsmæssig styrkeposition og formulere en ambitiøs, sammenhængende strategi med vidtrækkende initiativer, der forløser vækstpotentialet. Men han skal i processen overvinde modstand både i sit eget embedsværk og hos magtfulde DI. Begge parter bekæmper politiske satsninger på udvalgte erhvervsområder. Embedsmændene ser den slags som upassende og ansvarspådragende - hvad hvis det går galt og vi står med en fiasko? DI kan ikke bifalde, at nogle af foreningens medlemmer får særbehandling på bekostning af andre. Så der skal alvorligt meget til for at drømmen om global dansk velfærdseksport kan blive til virkelighed. Hvilket er lidt af en hån mod den jævne mand, der har mistet sit job og ikke længere kan betale skat. Berlingske Business Magasin
Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk