Iværksættergåden
Dato
10-11-2011

Iværksættergåden

Hvis vi kan løse gåden om de svage danske iværksættere, så vil fremtiden for Danmark se helt anderledes lys og spændende ud. For den nye erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har helt ret, når han siger, at udfordringen for Danmark snarere er at skabe morgendagens virksomheder, frem for at begræde, at gårdagens erhvervssucceser rykker ud på det globale marked. Men hvor bliver så morgendagens virksomheder af? Problemet er ikke manglende iværksætterlyst. Tværtimod. Danmark er sammen med USA et af de lande i verden, hvor relativt flest borgere starter egen virksomhed. Høje skatter, høje lønninger og lønmodtagerkultur til trods. Problemet er derimod, at meget få af de nye virksomheder vokser sig store. Målt på væksten ligger Danmark meget langt fra toppen af de internationale ranglister over iværksætterlande. For tiden går det endda stærkt den forkerte vej. Ifølge dagbladet Børsens seneste Gazelle-undersøgelse - en "gazelle" er en virksomhed, der har vækst fire år i træk og fordobler omsætningen i samme periode - er antallet gazelle-virksomheder faldet til under 830 fra 2.500 før finanskrisen. Finanskrisen gør ondt til, men den er ikke forklaringen på, at vi mangler vækstvirksomheder. Problemet var der også før krisen. Den danske iværksættergåde er blevet analyseret i årevis. Vi har hørt om problemerne. Den danske lønmodtagerkultur. Uambitiøse danske iværksættere med beskedne vækstambitioner. Få og svage danske rollemodeller for iværksættere. Den danske samfundsmodel med høje skatter og høje lønninger. Få og firkantede danske ventureinvestorer. Banker, der ikke giver kassekredit og lån til iværksættere. Et uddannelsessystem, der ikke leverer iværksætterkompetencer. Ineffektive offentlige støttesystemer. En offentlig indkøbspolitik, der favoriserer veletablerede leverandører. En hård konkurslov, der stigmatiserer fejlslagne satsninger. Og meget mere. Hvilket gør en løsning på gåden kompleks. For i virkeligheden fortæller analyserne os, at selve det økosystem, som iværksætterne virker i, så langt fra understøtter de nye virksomheder, vi som samfund gerne ser vokse frem. Ligesom de hidtidige iværksætterpolitiske tiltag ikke har haft den ønskede effekt. Der skal en helt anderledes målrettet, ambitiøs og sammenhængende indsats til for at kompensere for svaghederne og skabe de nødvendige forudsætninger for danske vækstvirksomheder. Hvad den nye regering bør gøre, er at samle de relevante interessenter og formulere en samlet plan for vækstiværksætterne i Danmark. Kald projektet for Venture Denmark. Målet skal ikke blot være at få flere danskere til at blive vækstiværksættere, men derimod at tiltrække iværksættertalenter fra resten af verden - fordi Danmark ganske enkelt er verdens bedste platform at udvikle nye virksomheder på. Når mexicanske, italienske, kinesiske og svenske iværksættere synes, at de danske vilkår er attraktive, så skal vi nok også se danske vækstiværksættere dukke op. En sådan satsning er svær at få øje på i den nye regerings vækstpolitik. Selv ikke S-SF-R regeringens intention om at fjerne iværksætterskatten, som den borgerlige regering fantastisk nok indførte, er blevet til virkelighed i årets finanslovsforslag. Umiddelbart satser den nye regering hovedsagelig på at styrke iværksætteri ved at sætte det på skoleskemaet. Det er en rigtig og nødvendig styrkelse af danskernes innovationskompetencer, men klart utilstrækkelig. Lad os tage et eksempel. På Rungsted Gymnasium har Irmelin Funch Jensen i flere år undervist elever i kreativitet, innovation og entreprenørskab. Resultatet er studerende, som mestrer alt fra behovsanalyse og ideudvikling til formulering af forretningsplaner. Lige hvad regeringen drømmer om. Så dygtige er eleverne, at etablerede virksomheder har anvendt deres projekter. Langt vanskeligere er det derimod med projekter, der lægger op til etablering af nye virksomheder. "Flere af eleverne har arbejdet videre med forretningsplanerne og søgt kapital og støtte det ene sted efter det andet, men er hver gang løbet panden mod en mur. Til sidst har de givet op, og projektet er blevet skrinlagt," siger Irmelin Funch Jensen. Det var så den første iværksætteroplevelse. De kan komme igen, når de har en kandidatgrad eller og erhvervserfaring - hvor de typisk har fundet en ægtefælle med egen karriere, fået barn, investeret i den første bolig, oprettet en pensionsordning og stiftet bekendtskab med marginalskatten. Eleverne på Rungsted Gymnasium står langt fra alene med oplevelsen. Der eksisterer ikke et venturemiljø, der er indrettet på at samle projekter op fra unge, der skal have mere støtte end andre. Tænk, hvis vi i Danmark havde et særligt venturemiljø, der gav de mange entreprenante unge en mulighed for smage virkeligheden som iværksætter og få erfaringer, der gør dem dygtigere. Men det er ikke alene entreprenante elever, der løber ind i en mur. Ifølge en nylig undersøgelse fra de granvoksne medlemmer af DIs Iværksætterordning peger over 50 pct. på manglende finansiering som den største showstopper. Problemet? Det er ikke nok med en god ide og en forretningsplan for at skabe en vækstvirksomhed. Der skal også personlige evner og ledelsesmæssige kompetencer til. Men hvordan vurderer investorerne, såvel som iværksætterne selv, om alt hvad der skal til for at lykkes, også er til stede - eller kan tilvejebringes? Det ved vi faktisk forsvindende lidt om. Vi ved, at personlige egenskaber som initiativ, viden, organisering og netværk, plus entusiasme og vedholdenhed, er typiske træk ved succesrige iværksætterprojekter. Men er det hele opskriften på en iværksættersucces? Og hvordan måler og træner man det? Peter Torstensen, administrerende direktør i forskerparken Symbion, der rummer mange håbefulde højteknologiske iværksættere - dem, der ifølge investorerne har det store potentiale - har udtænkt et initiativ, der sigter på at levere nogle af svarene og styrke den danske iværksætterkultur. Han vil etablere et Team VækstDanmark, der i lighed med sportens Team Danmark skal spotte, støtte og ikke mindst systematisk studere talenter, for løbende at udvikle et stadig stærkere træningsprogram. "Vi mangler en elite af iværksættere, som leverer i verdensklasse, og kan være ledestjerner for andre. Vi mangler også viden om hvad der giver iværksættere succes, og hvordan det kan trænes. De behov kan vi imødekomme med dette initiativ," siger Peter Torstensen. Tanken er, at initiativet skal drives af et konsortium af private og offentlige interessenter. Interessant nok kommer opbakningen til projektet ikke fra politisk side, men fra Industriens Fond. Berlingske Nyhedsmagasin
Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk