Det skal Danmark kunne
Dato
11-09-2011

Det skal Danmark kunne

Den nye regering står over for en formidabel opgave.

Danmark er ikke længere i stand til at skabe vækst nok til at finansiere velfærdssamfundet, som vi kender det.

Reelt skal regeringen genopfinde den danske vækstmotor og genopfinde velfærdssamfundet - samtidig. En opgave, som ikke bliver mindre af, at det skulle være sket for 20 år siden, da fremtidens udfordringer - som vi nu oplever konsekvenserne af - stod klart.

Nu skal det ske i en virkelighed, hvor to ud af tre vælgere får deres indkomst fra det offentlige, en dyb gældskrise truer med at trække både Danmark og andre vestlige lande ned i en økonomisk afgrund, virksomhederne i rask tempo flytter produktion og forskning ud af landet, arbejdsløsheden stiger og fagforeningerne er i defensiven.

Vi kan ikke ty til quick fixes. Det er langt fra nok, at vi arbejder 12 minutter mere eller sænker skatterne. Der skal meget mere til, hvis vi ikke skal bruge de sidste arbejdspladser til at fremstille skilte med teksten "Europæisk frilandsmuseum" og sætte dem op ved grænsen.

Det vigtigste er, at vi bliver dygtigere til at levere noget med vores arbejdsindsats, som har større værdi. Men løsningen er ikke bare mere uddannelse og mere forskning. Vi skal blive dygtigere til at anvende viden kreativt, og udvikle nye og bedre produkter og løsninger, end andre.

Det kræver innovationskompetencer. Kernekompetencen i fremtidens vækstmotor.

Den udfordring står vi ikke alene med. Thomas Friedman, kommentator på New York Times og en af USA's mest indflydelsesrige opinionsdannere, har med afsæt i samtaler med hundreder erhvervsledere, eksperter og politikere sat fokus på USA's nøgleudfordring i sin nye bog "That Used to be Us".

Hvis USA skal genetablere sin føring i verdensøkonomien, skal hver enkelt medarbejder ifølge Friedman lære at arbejde innovativt. Det er ikke nok, at en lille elite af ledere eller forskere udtænker det nye. Hver enkelt amerikaner skal bidrage. Derfor er det en topprioritet for arbejdsgiverne, skolerne og politikerne at sikre hver borger innovationskompetencer.

Det samme gælder i Danmark. Tænk på, at mens vi i Danmark har mere end svært ved at få vores IC4 tog til overhovedet at køre, så har kineserne udviklet og bygget verdens hurtigste tog, der kører 350 km i timen på langt flere kilometer højhastighedsbane, end vi har i hele Europa.

Det holder ikke. Og som professor Winter Nie på ledelsesskolen IMD konstaterer i en nylig analyse af kinesisk innovation, så har kineserne i de senere år udviklet nye, ultradynamiske innovationsformer, hvor samarbejdet mellem produktion og udviklingsafdelinger ofte foregår i et tempo, som overstiger alt, hvad vi er vant til herhjemme. For eksempel har kineserne udviklet en metode, der gør det muligt at bygge et nøglefærdigt 15 etagers hotel på blot seks døgn.

Fremtidsscenariet?

På markedspladsen risikerer flere og flere danske virksomheder, at når de lancerer deres nye tilbud, blev der dagen før lanceret 10 lige så gode eller bedre varianter - udviklet i Kina.

På arbejdspladsen risikerer flere og flere danskere at stå med arbejdsmetoder, der er forældede og gør dem ineffektive og ukonkurrencedygtige i forhold til deres kinesiske kolleger.

I valgkampen blev kernekompetencen i den globale økonomi kun berørt flygtigt, navnlig da Lars Løkke Rasmussen foreslog ideudvikling som fag i folkeskolen. Det er helt rigtigt tænkt. Og nødvendigt.

Det er bare langt fra nok, at fremtidens arbejdskraft tilegner sig innovationskompetencer. Det er lige så nødvendigt, at nutidens arbejdskraft gør det - både ledere og medarbejdere, i såvel virksomheder, som skoler og offentlige institutioner.

Det skal til for at nytænkning og eksperimenter trives, og vi får de store som små nyskabelser, Danmark skal leve af - udviklet i et tempo, der slår vores mange konkurrenter på den globale markedsplads.

Så hvad kan regeringen gøre? Her er et bud på et første skridt.

1. Innovationsministeriet

Regeringen kan oprette et Innovationsministerium, som forstår en dansk innovationsstrategi.

Hidtil har ansvaret for innovation været spredt på især Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og Undervisningsministeriet, uden en stærk koordinering, hvilket svækker fokus, indsats og fremdrift.

Den nuværende Innovationsstyrelse sorterer under Forskningsministeriet ud fra en logik om, at den mest værdiskabende innovation er forskningsbaseret. Imidlertid tæller forskning typisk kun 10-15 pct. af den samlede innovationsindsats. Der er behov for en langt bredere tilgang, så vi også kvalificerer de 85-90 pct. af innovationsindsatsen - både i erhvervslivet og det offentlige.

Innovationsministeriet bør udvikle pålidelig statistik om innovationstilstanden i erhvervslivet og den offentlige sektor. De eksisterende statistikker er utilstrækkelige, hvilket svækker det politiske beslutningsgrundlag.

Ministeriet bør udarbejde en årlig innovationsredegørelse, der viser udviklingen i nøgleforhold som antal innovative arbejdspladser, innovationsinvesteringer, innovationsafkast og innovationskompetencer.

2. Trepartsaftale

Regeringen bør indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger og udarbejde en samlet national plan for hvordan danskeres innovationskompetencer løftes - på alle niveauer, med klare mål for udviklingen.

En vigtig brik er arbejdsgiverne. Nogle ledere - det gælder både private og offentlige - forstår hvordan man styrker innovationsrammerne på den enkelte arbejdsplads, men langt de fleste ved ikke hvordan.

Trepartsaftalen skal koordineres med en bred indsats i uddannelsessektoren - fra grunduddannelser til videregående uddannelser og voksenuddannelser. Nogle uddannelser har indført innovation som faglig disciplin, men langt de fleste har ikke.

Regeringen må også inddrage kommunerne i innovationsoffensiven, med fokus på velfærdsinnovation i samarbejde med virksomheder og videnscentre. Nogle kommuner formår det - for mange evner det ikke.

Selvfølgelig er dette langt fra nok til at sikre fremtiden. Men det er en nødvendig grundforudsætning for, at vi rent faktisk kan komme til at leve af de gode ideer, som er fremtidens vækstkilde.

Berlingske Nyhedsmagasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk