Den store krise
Dato
18-08-2011

Den store krise

Vi er kørt over kanten. Nu falder vi og venter på at ramme bunden med en hult drøn, medmindre vi er pokkers opfindsomme og udvikler vinger under faldet. Og det kan en ny regering ikke klare alene, uanset farve.

Det er - populært sagt - hvad danske topledere mener om Danmarks tilstand. Forretningen Danmark A/S er kørt i sænk. Hvis vi skal have en fremtid uden stor smerte kræver det en historisk indsats nu, som det nuværende politiske system ikke er i stand til at levere.

Før vi hører hvad det er, danske topledere ser som løsninger, så lad os kaste et blik på hvad det er for en redelighed, vi står i.

Den korte historie er, at i stedet for at forberede os på fremtiden festede vi os gennem 00'erne på en dækningsløs boligkredit. Nu står vi sammen med meget af det øvrige Europa og USA i en gældskrise, der vil fungere som et slæbeanker for væksten og beskæftigelsen de næste mange år.

Tilstandsrapporten? Omkostningsmæssigt er over halvdelen af de danske vælgerne nu er på offentlig forsørgelse, de offentlige udgifter er blandt verdens højeste, arbejdslønnen i industrien ligeså - mens ældrebefolkningen vokser eksplosivt. Indtægtsmæssigt tilbringer danske højtuddannede færrest år på arbejdsmarkedet i OECD, vi kan ikke få nye virksomheder til at vokse, mens de gamle virksomheder flytter job og forskning ud af landet.

Det hænger slet ikke sammen.

I en virksomhed ville den situation få enhver leder til at trykke på alarmknappen og hasteindkalde til krisemøde. Ikke mindst nu, hvor finansmarkederne er gået i gang med en straffeaktion og uddeler dumpekarakter i politisk ledelse til land efter land, hvor Grækenland og USA blot udgør fortropperne.

Men i Danmark handler den politiske agenda om, hvorvidt vi skal arbejde 12 minutter mere eller ej, hvorvidt vi skal genindføre grænsekontrol, og hvorvidt vi skal have en betalingsring i København. Den store nationale vision for fremtiden er der ikke.

Følgelig ligner topledernes tro på, at det politiske lederskab formår at løfte udfordringerne, et rundt nul. Et valg og en ny statsminister vil ikke gøre en forskel.

Der skal noget helt andet til.

1. Nedlæg demokratiet

En ekstrem løsning er at afvikle demokratiet som styreform. Asger Aaamund, bestyrelsesformand i Bavarian Nordic og Neurosearch, har udtrykt det sådan:

"Jeg vil ikke ofre dette landsfolkelige velstand til fordel for et demokrati, der ikke fungerer. Hvis den udvikling fortsætter, som vi har set gennem lang tid, hvor mere end halvdelen af vælgerbefolkningen er uden for arbejdsmarkedet, og hvor hele servicedanmark forfalder, og industrien og arbejdspladserne flygter ud af landet, mens samfundet ældes og konstant bliver fattigere med politikere, der nægter at være statsmænd og reformatorer, og kun tænker på, hvordan de kan rage magten til sig, så vil jeg mene, at man skal tage demokratiet op til debat."

Alternativet blinker lysende klart i form af de autokratiske styreformer i Asien med Kina som det store, skinnende eksempel. Verden over er det i dag de demokratiske lande, der har vanskeligt ved at skabe vækst. Så spørgsmålet er, om demokratiet - som er en relativt ny samfundsmodel - har udspillet sin rolle.

Det er ikke kun topledere i erhvervslivet, der tænker de tanker. Ifølge en nylig undersøgelse bakker et stigende antal danskerne - for øjeblikket ni procent af vælgerne - op om en model, hvor en stærk leder styrer Danmark, frem for en regering, der skal tælle til 90 mandater.

2. Skab Folkets Tænketank

En anden løsning er at nytænke demokratiet og involvere danskerne langt mere direkte i at udvikle en ny national plan for fremtiden.

"Jeg tror ikke, at nogen har svaret på hvordan vi finder vej ud af dette, hverken blå eller rød blok. Dilemmaerne og paradokserne er så store, at vi må eksperimentere os frem. En ny regering burde erkende dette og invitere alle danskere i fællesskab til at diskutere løsninger og forretningsmuligheder, mobilisere den samlede kreativitet i befolkningen, en folkets tænketank. Vi bliver ganske enkelt nødt til at identificere hvor vi har muligheder og styrker, vi kan bygge på og skabe vækst med, og kanalisere ressourcer til dem," siger Alfred Josefsen, adm. dir. i Irma.

Et initiativ, der bygger på den dansk højskoletradition og andelsbevægelsestænkningen.

3. Opret en forretningsregering

En tredje vej er at etablere et bredt samarbejde på tværs af partierne omkring en national plan, hvor partipolitikken bliver lagt til side - reelt en slags forretningsregering, som Danmark tidligere har haft i krisetider og blandt andet Portugal har netop nu.

Mads Øvlisen, tidligere bestyrelsesformand i Novo Nordisk og LEGO, siger det sådan:

"Vi står overfor så store udfordringer, at det ikke er noget en ny erhvervsminister eller for den sags skyld en ny statsminister kan klare. De kan ikke løses af hverken den ene eller den anden blok, men kræver et bredt samarbejde i Folketinget, som bygger på en erkendelse af, at demokrati er en forpligtelse overfor et fællesskab, ikke overfor en blok."

Nogle erhvervsledere forsøger at konkretisere et bud på fremtiden. Sidst på måneden samles progressive erhvervsledere fra Danmark og udlandet samles til "Rebuild 21" i København - med er blandt andre Bjarke Ingels fra BIG, Sue Siddall fra IDEO og Steen Riisgaard fra Novozymes, samt Venstres Lykke Friis, de radikales Margrete Vestager og SFs Ida Auken.

"Der er slet ikke radikale bud nok på hvordan vi kommer ud af krisen og skaber vækst i det 21. århundrede. Vi står i en kritisk situation, der kræver en helt nye løsninger og en ny tænkning. På Rebuild21 vil vi komme med en række konkrete bud, der forhåbentlig viser en vej frem, og præsentere det for politikerne," siger Sofus Midtgaard, leder af LeaderLab, og initiativtager til konferencen.

I mellemtiden venter vi. På et valg, på et hult drøn, på et mirakel.

Berlingske Nyhedsmagasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk