Fra arbejdsstyrke til innovationsstyrke
Dato
02-09-2011

Fra arbejdsstyrke til innovationsstyrke

Vi har gentaget det til hudløshed de seneste ti år. Vores evne til at skabe vækst og velstand i fremtiden beror på, om vi formår at mestre innovation - nytænkning - lige så godt, som vi har lært at mestre produktion - fremstilling.

Sagt på en anden måde, kan vi omstille os fra at være en arbejdsstyrke, der dagligt reproducerer gamle ideer - hvilket mange andre gør lige så godt, og endda billigere - til at blive en innovationsstyrke, som dagligt producerer nye ideer?

Vi har gjort det før. Tidligt i sidste århundrede formede arbejdsgiverne, lønmodtagerne og staten en strategi, hvor de tidligere landarbejdere blev uddannede til industriarbejdere, mens arbejdsgiverne anvendte nye ledelsesmetoder til at tilrettelægge produktionen sådan, at arbejdsopgaverne blev specialiserede. Det løftede produktiviteten og væksten, og skabte over tid et historisk velstandsløft.

Vi står over for samme udfordring i dag, hvis vi vil finde vejen til ny varig vækst og velstand. Hvis vi skal gøre os gældende på en global markedsplads, hvor milliarder tilbyder at gøre det samme, som vi kan, skal vi kunne udvikle nye løsninger, der tilbyder andet og mere, end hvad der i forvejen findes, bedre og hurtigere, end andre. Ellers bliver vores produkter hurtigt uinteressante og vores produktionsmetoder forældede og ukonkurrencedygtige.

Derfor er innovation krumtappen for vækst og velstand i dagens samfund.

De virksomheder, vi lever af mere end andre, har forstået dette og sat nytænkningen i system. Mads Øvlisen, tidligere topchef for Novo Nordisk, siger det sådan: "Medarbejdernes evne til at lære, til at forandre sig selv og til at forandre forretningen hurtigere end konkurrenterne er den eneste varige konkurrencefordel, nogen virksomhed har."

Det har danskerne forstået. Ifølge en spørgeundersøgelse blandt 1.030 erhvervsaktive danskere, mener samfulde 89 pct., at Danmark skal klare sig i den globale konkurrence på vores evne til at få nye gode ideer. Tilsvarende mener 49 pct. af alle beskæftigede danskere, at det er "meget vigtigt", at de er kreative og innovative i deres job.

Men samtidig siger kun 20 pct., at de rent faktisk også er kreative og innovative i deres job.

Forklaringen på gabet mellem det oplevede behov og hverdagens virkelighed er lige til. Hele 71 pct. af danskerne siger, at de aldrig har fået undervisning i, hvordan man udvikler ideer og hvordan man omsætter dem til løsninger. De færreste har altså fået tilført de kompetencer og værktøjer, der kunne gøre dem i stand til at bidrage til den vækst, alle går og sukker efter.

Når så mange danskere famler med innovation som en ufaglært i en kernereaktor, så skal vi klart nok ikke forvente tigerspring i hverken produktivitet eller vækst i de kommende år.

Problemet er i høj grad forankret hos de, der har ansvaret for at tilrettelægge arbejdet i virksomhederne - lederne. De færreste mestrer innovationsledelse som disciplin, det vil sige at etablere rammer, forudsætninger og processer, der får nytænkning og innovation til at trives som en naturlig del af arbejdskulturen.

Erhvervsministeriets forskningsenhed FORA har beregnet, at stort set hele Danmarks produktivitetsefterslæb de seneste 10 år i forhold til nationer som USA, Sverige og Finland skyldes, at danske virksomheder ikke formår at innovere sig til højere produktivitet.

De danske ledere er ikke ene om at famle med innovation - uden at det hjælper os på nogen måde. Gary Hamel, professor i strategisk ledelse ved London Business School, en af verdens førende management-tænker, siger det sådan:

"De færreste ledere ved, hvad det vil sige at være innovativ. Desuden satser de fleste ledere på at være i jobbet i tre-fire år, og på den tid kan det være svært at forvandle en industrielt tænkende virksomhed til en innovativ organisation. Så hvorfor risikere noget."

EU-kommissionen er nået frem til samme konklusion. Virksomheder, der mestrer innovation, har markant højere vækst og produktivitet, end de, der ikke gør det. Men der er alt for få, der mestrer det. Derfor er et udvalg i regi af CEN - den europæiske standardiseringsorganisation - ved at udarbejde en fælles europæisk standard for innovationsledelse, ligesom der er ISO-standarder for produktion, kvalitet og arbejdsmiljø. Formålet med standarden er at levere et redskab til at professionalisere innovationsledelse og skabe grundlag for et vækstløft i europæisk erhvervsliv.

Standarden svarer til at levere en grundtegning til hvordan man bygger et hus. Der skal være et fundament, vandrør, vægge, vinduer, døre, tag, osv. Hvordan de ser ud, er op til den enkelte. Men hvis man aldrig har set et hus, kan det være svært at få det hele med. Og hvis en af delene mangler, bliver det ikke et særligt velfungerende hus.

Besynderligt nok sker den europæiske satsning på en professionalisering af innovationsledelse uden medvirken fra de danske politikere, erhvervsorganisationer eller fagforeninger, der ellers efterlyser nye og varige veje til vækst.

Som det er nu har vi deponeret innovationen hos de få hvide kittelklædte riddere i landets laboratorier, vi håber vil frembringe banebrydende højteknologiske innovationer - selv om både danske og udenlandske erfaringer viser, at det er en svær og lang vej at gå.

Det er muligt, at Danmark har en fremtid som leverandør af grøn teknologi, alternativ energi eller økologiske madvarer. Og muligvis noget helt andet. Men vi opnår næppe markedsførende positioner i konkurrence med resten af verden uden at mestre de basale innovationskompetencer og mobilisere danskernes samlede kreative potentiale, hvad enten vi sælger, administrerer, behandler, betjener, passer, maler eller fremstiller.

Så hvor er den samlede vision for Danmark som innovativ nation - en vision, der forvandler danskerne fra arbejdsstyrke til innovationsstyrke?

Berlingske Nyhedsmagasin

Tilbage
Mikael R. Lindholm, Fyrrevej 15, 2680 Solrød Strand, Telefon: , mrlindholm@mail.dk